Prisen på tv-pakker fortsætter himmelflugten. Ser du ikke sport, så ligger alternativet til den dyre tv-pakke lige til højrebenet. Ser du sport, så kan det måske ikke betale sig. Branchens officielle seertal, målt af Nielsen, viser, at de 20 mest populære programmer sendt på tv-kanaler i Danmark uge efter uge findes på DR og TV 2. I uge 17 toppede Forsvundne arvinger fra DR, efterfulgt af Hammerslag. DR og TV 2 udgør rygraden af en klassisk tv-pakke, så lad os starte dér.Sådan får du DR
Det er en overraskende kendsgerning, at mange danskere stadig forbinder DR med en tv-pakke, for en tv-pakke er slet ikke nødvendig. Danskere er tvunget til at betale for DR – nu over skatten – hvilket i praksis betyder, at danskere efterfølgende uden beregning har fri og direkte adgang til alle DRs kanaler, hele tv-arkivet og naturligvis meget andet såsom radio. Der er to muligheder:
Streamingtjenesten DRTV. Foto: Flatpanels
Sådan får du TV 2
Det er igen en overraskende kendsgerning, at mange danskere ikke er klar over, at man kan købe TV 2 Hovedkanalen i løs vægt. Hovedkanalen er dén, som den overvejende del af danskerne ser. Det sker på streamingtjenesten TV 2 Play, hvor én TV 2-kanal koster 69 kr/md. og to kanaler koster 99 kr/md. Vil man have fem TV 2-kanaler plus hele TV 2-arkivet, så koster det 129 kr/md. med reklamer eller 159 kr/md. uden reklamer (på arkivindhold) med Favorit-pakken. Derudover kan TV 2 Regionerne ses uden beregning i TV 2 Play appen. Streamingtjenesten TV 2 Play. Foto: Flatpanels
DR og TV 2 fra 69 kr/md.
Med andre ord kan man altså opsige sin tv-pakke og få hele DRs palette af kanaler og arkiv uden beregning eller alt fra DR plus TV 2 Hovedkanalen for 69 kr/md. Oveni kommer en startinvestering i noget modtageudstyr, såfremt det ikke allerede findes i husstanden, idet man nu skal til at streame sit tv over internettet i stedet for at modtage antennesignal via antennestik. Det kræver naturligvis internetforbindelse i hjemmet. Læs også: Guide til streamingtjenester, TV-platforme & apps Nyere Smart TV har DRTV app, som dog har visse begrænsninger på indhold, og en TV 2 Play app. Vi anbefaler dog Apple TV boksen eller Chromecast (Google TV). De kan sluttes til ethvert TV og styres med TV'ets fjernbetjening – og vice versa. De opdateres løbende og har også mange andre apps til streamingtjenester. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke bliver den klassiske zappe-oplevelse imellem kanaler. Nu skifter du i stedet mellem apps i TV-brugerfladen. Til streaming anbefaler Flatpanels Apple TV og Google TV. Her ses sidstnævnte. Foto: Google
Sport, nabolands-tv og resten
Ser du sport, så bliver regnestykket mere kompliceret. Du skal afgøre, hvilke sportsgrene, der er vigtige for dig, og ikke mindst hvilke ligaer. EM- og VM-fodboldslutrunder ligger f.eks. hos DR og TV 2, mens Superliga indtil 2024 er fordelt mellem TV3/Viaplay og Discovery. Champions League ligger hos TV3/Viaplay. Formel 1 ligger hos TV3/Viaplay eller deres egen streamingtjeneste F1 TV Pro. Billedkvaliteten på streamet sport ligger generelt også under billedkvaliteten på tv-kanaler, om end der er undtagelser. F.eks. streamer DRTV sport i højere billedkvalitet end der udsendes på DR-kanalerne. Det er heller ikke sikkert, at man sparer penge på sport ved at opsige sin tv-pakke, idet sport er de klart dyreste rettigheder. I DRTV appen får man al sporten, som DR har rettigheder til, men hos TV 2 Play skal man op i Favorit + Sport-pakken til 189 kr/md. med reklamer. Viaplay med sport koster 449 kr/md. En pulje af det nabolands-tv, der sendes i tv-pakkerne, kan streames uden beregning i Danmark ved at hente udbyderens app på Apple TV og Google TV. For at få Discoverys indhold kræves Discovery+, der koster fra 49 kr/md. Discovery+ lægges næste år sammen med HBO Max. Se også: Streaming-kalenderen Ud over de mere klassiske tv-tilbud, kan man naturligvis overveje, om man vil have Netflix, Disney+, HBO Max, Apple TV+ osv. Så får man masser af film, serier, børneindhold, dokumentarer og andet underholdning. Man kan tilmelde sig på få minutter og framelde sig månedligt, så man ikke behøver at have abonnement hele året rundt.Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev
Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.
ANNONCE
FORUM
ANNONCE
ANNONCE
POPULÆRE
› Anbefalinger: TV, lyd & bokse
› Tilbudsjagten
› TV-databasen
› Karakterer: Bedste TV
› Karakterer: Bedste HDR TV
› Karakterer: Bedste mediebokse
› Karakterer: Bedste gaming-TV
› Karakterer: Bedste TV-lydprodukter
› Hvor stort TV?
› OLED vs. LCD
› HDR forklaret
› 100/200/... Hz?
› Det forkerte billede
› Sammenlign Tv-størrelser
› Tilbudsjagten
› TV-databasen
› Karakterer: Bedste TV
› Karakterer: Bedste HDR TV
› Karakterer: Bedste mediebokse
› Karakterer: Bedste gaming-TV
› Karakterer: Bedste TV-lydprodukter
› Hvor stort TV?
› OLED vs. LCD
› HDR forklaret
› 100/200/... Hz?
› Det forkerte billede
› Sammenlign Tv-størrelser
ANNONCE
Flere fokusartikler
YouSee Play vs. Norlys Play: Priser, indhold, fordele & ulemper
YouSee Play har nu en konkurrent – der er også andre muligheder
DRTV redigeres med kritisk sans, public service-algoritmer & cookies
DRTV bliver gjort mere personlig i år
Guide: Hvad er HDMI 2.1 QMS og hvilke TV-modeller understøtter det?
Se også hvad TV-producenterne har af planer for QMS
Første kig: Sonys 2023 QD-OLED & OLED TV: A95L (55-77") og A80L (55-83")
Nyhederne i 2023 OLED fra Sony og vores første indtryk
Første kig: Sonys 2023 X95L (miniLED), X90L, X85L med zone-styring – ingen 8K TV
De nye LCD TV fra Sony og vores første indtryk
Første kig: Philips OLED908 (MLA), 42" OLED808, ny fjernbetjening, trådløs surround
Vores første indtryk inkl. video og foto