Det er ved at være 8 år siden vi i sin tid skrev vores første sammenlignings-artikel mellem skærmteknologier og dengang var de konkurrerende teknologier plasma og LCD. Siden dengang er plasma-teknologien uddød, men en ny konkurrent har set dagens lys, nemlig OLED. I denne artikel ser vi på forskellene mellem de to teknologier og hvilke fordele og ulemper de hver især har.
Vi lægger ud med en kort gennemgang af selve opbygningen af de to typer paneler. Vi skriver “paneler” fordi disse er en mindre bestanddel af den samlede skærm eller TV. Ud over selve panelet, så vil der også være nogle bærestrukturer i form af bagplader og rammer, samt en masse omkringliggende elektronik, som tilsammen udgør eksempelvis et TV.
Opdateret 7.8.2017: Opdateret til 2017-forhold under hvert af de tekniske punkter.
LCD-paneler
LCD-skærmene har ikke ændret sig markant de sidste 10 år. LCD står, som bekendt, for Liquid Crystal Display og den aktive del i skærmen er således flydende krystaller. I LCD skærme er lyskilden at finde bagerst i panelet, hvor lys udsendes via en række LEDs (Light Emitting Diodes), hvor man tidligere brugte mere voluminøse lysstofrør. LED’erne kan enten være placeret langs kanterne af panelet (Edge eller kantbelyst LED) eller bagved panelet (Backlit eller bagbelyst LED).
LCD-skærme sælges også under betegnelser såsom 'LED TV', 'SUHD TV', 'QLED TV', 'ULED TV' m.fl.
Med kantbelyst LED er det vanskeligt at styre lysintensiteten lokalt på skærmen, da LED’erne skyder lys ind langs siderne, hvor det reflekteres udad vha. en slags lys-guide. Intensiteten kan dermed kun styres i bånd. Med et bagbelyst panel åbnes der for lidt mere lokal styring af lyset, da man nu kan arrangere dioderne så tæt som man lyster, og styres de enkeltvist, kan der skrues op og ned for lyset i mindre områder på skærmen. Det højeste antal dioder i en skærm til dato er omkring 5.200, hvilket dog kun er realiseret på et 100” panel, hvor hver enkelt diode således vil belyse ca. 6.400 pixels.
Lyset skydes typisk igennem en lang række plastic-lag, som hjælper til med at gøre lyset homogent, dvs. der bruges diffuser-lag til at sprede lyset ud på sin vej fra bagside til forside af panelet og samlet set, så fylder lyskilden i en LCD-skærm en betragtelig del af paneltykkelsen.
For at variere farveintensiteten af hver af grundfarverne benytter man flydende krystaller, der har den egenskab at de kan drejes vha. et elektrisk felt og derved skærme mere eller mindre for det lys der sendes igennem dem. Når lysintensiteten af en grundfarve er justeret, passerer lyset igennem et farvefilter, der filtrerer alle bølgelængder udover rød, grøn eller blå fra. Hvis du sætter dig helt tæt på en skærm, så vil du kunne se disse røde, grønne og blå subpixels der tilsammen udgør én pixel. Hastigheden hvormed en pixel ændrer nuance er styret af hvor hurtigt de flydende krystaller kan drejes til deres nye position, hvilket har betydning for fænomenet “slør”, da man principielt ønsker, at en pixel antager den tiltænkte farve instantant. Bevægelse af de flydende krystaller tager dog lidt tid (millisekunder), hvorfor slør kan forekomme.
Når lyset har passeret de flydende krystaller er lysintensiteten ikke længere den samme i alle retninger. Hvis du tænker på en glødepære, så vil den udsende lige meget lys i alle retninger (Lambertian emitter kaldes det), men i en LCD skærm, vil brugen af de flydende krystaller gøre at lyset nu primært rettes fremad - dvs. farverne er stærkest lige foran skærmen. Dette fænomen er vigtigt for forståelsen af begrebet “betragtningsvinkel”.
OLED-paneler
Som du måske ved, så er OLED blot en speciel form for LED, nemlig den organiske type (O for Organisk). Vi har i tidernes morgen givet den lange tekniske forklaring på hvordan lys skabes i en LED i vores dedikerede artikel omkring OLED (link), men siden da har vi fået kommercielle displays i TV-størrelser og de typer OLED-paneler vi dengang talte om er nu skåret ned til én. OLED-panelet er en smule anderledes opbygget end LCD idet man ikke længere forsøger at styre lysintensiteten vha. et LCD-lag, men i stedet har givet hver enkelt sub-pixel sin helt egen LED (som er en OLED). Derved sparer man en masse lag i sandwich-strukturen, som stadig består af en lyskilde (OLED’erne), som udsender hvidt lys.
Dette lys - som udsendes separat i hver enkelt subpixel - passerer da igennem samme type farve-filter, som vi så på LCD-panelerne, og ud gennem fronten på TV’et. Måden man styrer farvesammensætningen af Rød, Grøn og Blå foregår da ved at styre intensiteten af den OLED, som sidder bag hhv. den røde, grønne eller blå subpixel. Ønsker man sort, så slukker man da helt for alle tre og ønsker man hvid, så sættes der lige meget blus på alle tre.
Måden man fremstiller disse OLEDs på, gør det muligt at reducere tykkelsen af panelet betragteligt ift. LCD’ens LED-lyskilde, som er af en anden type, hvilket er grunden til, at et OLED-panel typisk kan gøres tyndere end et LCD-panel. Skræller du lyskilden af et LCD-panel, så fylder dét heller ikke mere end brøkdelen af en mm.
Det er vigtigt at nævne, at LG Display pt. er eneste kommercielle fabrikant af OLED-paneler, hvorfor de også styrer udviklingen på området.
Teknologisammenligning
Tabellen herunder opsummerer egenskaberne ved de to teknologier.
32-150” LCD-skærme laves i nærmest enhver størrelse, lige fra små monitors under 20” til enorme væg-TV på over 100” - for ikke at nævne de helt små skærme til mobiltelefoner
55-77” OLED massefabrikeres pt. kun i 55”, 65” og 77” til TV-markedet i øjeblikket, hvor de øvrige markeder tæller håndholdte enheder såsom telefoner og tablets
LCD-skærmene har helt klart flest størrelser at vælge mellem
Tynd med kant-LED – tykkere med bag-LED Vi har set LCD-modeller med kant-belysning med tykkelser sammenlignelige med OLED-paneler. Da belysningen har behov for en wave-guide, til at sprede lyset og sende det ud gennem fronten på skærmen, så er der dog en grænse for hvor tynd skærmen kan blive.
Ekstremt tynd Uden bærestruktur bag selve panelet bliver OLED så tyndt, at det i princippet kan rulles sammen som papir. Vi har dog endnu ikke set modeller i handlen, som har denne tykkelse.
En af de helt store syndere når det kommer til tykkelsen på TV’ene i dag er den elektronik, som skal bruges til at styre selve panelet, og som holder på stik og strømforsyning mv. Uden denne “klump” så kunne både LCD og OLED gøres betragteligt tyndere end de er i dag, men vi har kun set ganske få modeller hvor man har flyttet elektronikken væk fra skærmen og ud i sin egen eksterne boks.
Flere LCD paneltyper Forskellen fra dårligste til bedste LCD er markant. Lavt bundniveau.
Der findes adskillige typer af LCD. For TV findes to paneltyper: - VA LCD (god kontrast, smalle betragtningsvinkler) - IPS LCD (lav kontrast, brede betragtningsvinkler)
Til begge paneltyper kan producenten vælge at bruge: - Kant LED - Bagbelyst LED - Bagbelyst LED med zone-styring (FALD).
1 OLED paneltype Forskellen fra dårligste til bedste OLED er mindre. Højt bundniveau.
Der findes pt. kun 1 OLED paneltype produceret af LG, idet Samsung opgav OLED. Derfor er der pt. stor lighed. Forskelle består typisk i variationer af opløsning, HDR, 3D osv.
Det er LG’s OLED-paneler, som bruges i OLED-tv fra Panasonic, Loewe, Philips, Metz, Bang & Olufsen, Skyworth m.fl.
Variationen i LCD har markant betydning for billedkvaliteten. Se afsnittet om LCD ovenfor for yderligere information.
Smalle på VA LCD - Brede på IPS LCD Afhængigt af paneltype (VA eller IPS), så vil betragtningsvinklerne variere, men for begge gælder det, at farveintensiteten og kontrasten falder når betragtningsvinklen øges. VA-panelerne har den dårligste betragtningsvinkel, hvor IPS panelerne er mere velegnede til varierende siddepositioner
Tæt på perfekte Reelt er der ikke noget der hedder betragtnings-vinkler på et OLED TV. Lyskilden er en lambertian emitter, hvilket vil sige at der sendes lige meget lys i enhver retning.
< 1.800 nits Den seneste generation af HDR-LCD paneler er i stand til at blæse en anseelig mængde lys i hovedet på seeren - langt over 1000 nits i peak-lysstyrke. De flydende krystallers evne til at lukke af for lyset kan der dog ikke ændres ved, så når lysstyrken øges, så vil sortniveauet også forværres de steder man ellers ville have ønsket en sort farve, så hele dynamikområdet for gråskalaen flyttes opad, så sortniveauet udvaskes.
< 850 nits OLED er begrænset af den mængde strøm hele panelet må trække på én gang, så selvom man kan opnå en høj lysstyrke i én enkelt pixel, så vil den dale når mere af skærmen skal lyse op. Peak-lysstyrken ligger typisk omkring 6-850 nits. Der er dog ingen negativ påvirkning af nabo-pixels, så der kan være fuld knald på lyset i én pixel og helt slukket i pixelen ved siden af.
Typisk 0,05 nits på bedste kant-LED LCD Typisk < 0,02 nits på bagbelyst LED LCD Sortniveauet på LCD er i første omgang bestemt af de flydende krystallers evne til at lukke af for lyset, hvilket ikke kan gøres til perfektion. Paneler med flydende krystaller af VA-typen er bedst til dette, hvor IPS-panelerne vil være synligt mere grålige i deres sortgengivelse. Ved at skrue ned for baggrundsbelysningen kan man kompensere for de flydende krystallers evne til at lukke helt af for lyset, men belysningen kan ikke styres på pixel-niveau.
0,0 nits på alle OLED Sortniveauet på OLED defineres essentielt blot af hvor mørkt panelet er når det er slukket. Sort skabes ved at slukke helt for en OLED og derved vil skærmen gå i ét med omgivelserne, hvilket er den ubetinget største force ved teknologien.
OLED promoveres ikke uden grund som “OLED is the new black” for det er hér at teknologien virkelig rykker.
VA: Typisk <4000:1 - IPS: Typisk <1000:1 Da LCD teknologien skal lukke af for en konstant lyskilde bag hver enkelt pixel, er det ofte meget svært at opnå et højt kontrastforhold, da der altid vil slippe lidt lys igennem. LCD gør derfor hyppigt brug af dynamisk kontrast, hvor lysstyrken af bagbelysningen skrues ned og der derved skabes en mørkere farve. Dette har den ulempe, at der skabes “blooming” omkring lyse objekter på mørke baggrunde, da LED’erne ikke kan styres lokalt nok og der skabes “sorte huller” i de områder man lukker ned for bagbelysningen.
Uendeligt Kontrastforholdet for OLED er uendeligt da sort har 0 nits lysstyrke. Der er ingen problemer med “blooming” eller “sorte huller”.
OLED-skærmens evne til at vise en helt sort pixel lige ved siden af en helt hvid pixel uden at der er lys der “spilder” over er en af de helt fundamentale forskelle på OLED og LCD-teknologien, hvorved kontrasten vil være på samme høje niveau hele tiden.
8-17 f-stop Dynamikområdet på LCD-tv afhænger af paneltypen og typen af bagbelysning. De dårligste LCD-tv, der hævder HDR-support, kan gengive 8 f-stop. De bedste LCD-tv med bagbelyst LED zonestyring kan nå 16-17 f-stop, men dog ikke uden at introducere synlige glorier om lysende objekter i kontrastfyldte billeder. LCD kan nå højere lysstyrke end OLED, men holdes tilbage af problemer med at gengive sort. Jo flere zoner i LCD-tv’et, desto højere kan dynamikområdet blive.
>20 f-stop Som det ses ovenfor kan OLED ikke nå samme maksimale lysstyrke som LCD, men kan nå synligt dybere sort. Forholdet imellem de to er kontrast, men dynamikområdet hjælper med at beskrive hvad der er imellem de to yderpunkter. OLED kan således gengive over 20 f-stop og kan gøre det uden at introducere bleeding/clouding/glorier. Dynamikområdet på samtlige OLED-tv er således større end på dynamikområdet på de bedste LCD-tv.
Det menneskelige øje er dynamisk og kan vha. pupil-adaptation se ca. 46 f-stop. Fra lysstyrke på 0.000001 nits til 100,000,000 nits. Kilde: https://books.google.ae/books?id = LL5orppYlJsC Dynamikområde har visse lighedstegn med kontrast, men kan være en bedre måde at udtrykke billeddynamik, når der tales om HDR. Lysdynamik måles ikke lineært, men logaritmisk. Hvert f-stop (eller dynamic stop) er dermed en fordobling af lyset.
Eksempel: - Forskel på 16 til 512 nits er 496 nits i absolut tal, men 5 f-stop. - Forskel på 512 til 1024 nits er 512 nits i absolut tal, men kun 1 f-stop.
96-99% af DCI-P3 Målet for år 2020 er det større Rec.2020, der dækker 75% af farverne, som vores syn kan se. LCD har potentiale til at nå Rec.2020 vha. quantum dots.
96-97% af DCI-P3 Målet for år 2020 er det større Rec.2020, der dækker 75% af farverne, som vores syn kan se. Det er pt. uklart hvordan OLED når helt i mål, men tilføjelse af quantum dots er foreslået.
Høj lysstyrke, men ringere sort. Ingen styring på pixel-niveau HDR består af flere elementer. LCD kan pt. vise højest lysstyrke, men kan ikke vise de mørkeste toner uden at introducere f.eks. glorier. Det skyldes, at LCD ikke kan styre lysstyrken fra sort til hvid på pixelniveau. Dyreste LCD’er kan typisk styre lyset i 200-500 zoner på tværs af billedfladen.
Stor variation fra dårligste HDR LCD til bedste HDR LCD.
Dybt sortniveau, men lavere lysstyrke. Styring på pixel-niveau HDR består af flere elementer. OLED kan vise helt sort, men kan ikke nå lige så høj lysstyrke. OLED styrer lyset fra sort til hvid på pixelniveau, hvilket betyder, at en helt sort og helt hvid pixel kan gengives side-om-side.
Lille variation fra dårligste HDR OLED til bedste HDR OLED.
HDR udgøres af to hovedelementer: Dynamikområde (sort til hvid) Farverum (DCI-P3 - Rec.2020)
Det kombineres typisk med 4K UHD, men kan også vises i HD.
Branchen har opstillet minimumskrav til HDR i UHD Premium
Høj risiko, potentielt meget synligt Lys fra LED-bagbelysningen skal fordeles over LCD-panel, hvilket er vanskeligt at gøre jævnt. LCD med kant-LED har meget ofte markant ujævn fordeling, hvorfor man ser bleeding (lys i kanterne) og clouding (lysskyer på skærmen). Bagbelyst LED er bedre. Bagbelyst LED med zone-styring er endnu bedre, men har til gengæld problemer med glorier omkring lysende objekter (f.eks. en stjerne på sort himmel). Inhomogen bagbelysning er et af LCD’ens grundlæggende problemer.
Mellemlav risiko, potentielt synligt i visse situationer OLED har ikke bagbelysning, så her skyldes ujævn fordeling, at lysniveauet i hver enkelt pixel potentielt afviger en smule. Tidligere generationer havde problemer med vertikale bånd nedover skærmen, der lyste en tand mere. Der rapporteres til tider også om problemer med at mørke grå flader ser lidt skyet/ujævne ud (vignetting). Problemerne synes minimeret for hver generation og kaldes derfor ofte “børnesygdomme”. De er reduceret til et minimum på 2016/17-modeller.
Mellemlav En LCD-skærm består af nogle få lag, hvorfor lys fra omgivelserne kan dels reflektere, dels gøre billedet mat/udvasket. Det er i dag svært at finde matte LCD-paneler, da næsten alle er gået over til en blank overfladebelægning. Denne sikrer at billedet ikke bliver mat, men gør dog at skærmen reflekterer omgivelserne, lidt á la et mørkt spejl, hvilket kan påvirke sortniveauet. De mindst reflekterende LCD’er har en reflektionsgrad på ca. 2%.
Lav En OLED-skærm er ét lag, hvorfor lys fra omgivelser ikke gør billedet mat/udvasket. Der kan dog forekomme reflektioner i skærmen, men det påvirker ikke sortniveauet nævneværdigt. De nyeste OLED-tv har en reflektionsgrad på ca. 1%. På papiret er det en lille forskel ift. de bedste LCD’er på 2%, men i praksis giver det en synlig fordel.
Fælles for både OLED og LCD, så kan det nævnes, at de famøse “buede” skærme faktisk ændrer reflektionernes udseende (om det er til det bedre er en smagssag).
Mellem/Høj risiko I hver pixel findes flydende krystaller. Disse “drejes” ved at tilføje elektrisk spænding. Dermed kan LCD vise farver. Drejes de for langsomt, opstår slør. LCD har per definition slør, men er i dag reduceret kraftigt. Slør afhænger af farveskift. Der er f.eks. hurtigt fra sort til hvid (relativ høj elektrisk spænding), men kan være langsomme fra lilla til rød (lavere elektrisk spænding). Der kan også opstå “glorier” om bevægende objekter. Dette kaldes overdrive slør. Dagens LCD’er, inklusiv topmodeller, kan stadig lide under synligt slør i visse farveskfite. LCD-paneler kan benytte “Scanning backlight” til at opnå mindre opfattet slør - se kommentarfeltet.
Lav/Mellem risiko OLED-panelet har per definition ikke slør og angives til 10 μs (0.01 ms) responstid. OLED-paneler drives dog ligesom LCD-paneler, vha. sample-and-hold (modsat ved at blinke hurtig som plasma). Dette kan introducere minimal slør i bevægelser. Det er dog ikke noget købere rapporterer og sløret vil i givet fald være jævnt ved alle farveskift, modsat LCD. Risikoen for slør som følge af responstiden eksisterer, men den er meget lav. OLED benytter sig pt. ikke af scanning backlight, så øjets opfattelse af slør vil derimod være påvirket - se kommentarfeltet.
To typer af slør: Slør som følge af for langsom responstid i hver enkelt pixel og så den slør, som det menneskelige syn selv tilføjer. Øjet har en naturlig “hukommelse” når det kommer til lys, også kaldet retention, dvs. lysende billeder huskes, hvis de ikke viskes væk fra nethinden igen. Dette kan gøres ved at introducere et sort billede af og til, hvilket branchen har overført fra den hedengange CRT og Plasma teknologi i form af “Scanning backlight”, hvor lyset simpelthen slukkes mellem hvert billede skærmen viser.
Afhænger af TV – best case 20ms Input lag varierer fra model til model samt hvilken billedprofil du har valgt. Det er ikke unormalt, at input lag er 75-150 ms i f.eks. den billedprofil, som LCD-skærmen er indstillet til fra start. Mange tv-skærme har en særlig ”Game”-profil, som kan aktiveres på den HDMI-port, hvor spilkonsollen er tilsluttet. De bedste LCD-skærme er nede på 20 ms input lag, hvilket er et meget lavt niveau.
Afhænger af TV – best case 21ms Input lag varierer fra model til model samt hvilken billedprofil du har valgt. Det er ikke unormalt, at input lag er 75-150 ms i f.eks. den billedprofil, som OLED-skærmen er indstillet til fra start. Mange tv-skærme har en særlig ”Game”-profil, som kan aktiveres på den HDMI-port, hvor spilkonsollen er tilsluttet. De bedste OLED-tv har input lag på omkring 35 ms, hvilket er lavt, men ikke helt lige så lavt som de bedste LCD-tv. Det relaterer sig dog primært til billedkredsløbet, ikke OLED-teknologien som sådan.
Input lag kort fortalt: ”Input lag” angiver den forsinkelse på signalbehandlingen, der forekommer fra input-signalet modtages til det vises som et billede på skærmen. Det måles i millisekunder (1000ms = 1s). Mens en smule forsinkelse er ligegyldigt på tv-programmer og film, har det betydning, når man tilslutter en spilkonsol. Et for højt niveau af input lag kan føles som om, at spilcontrolleren ikke reagerer naturligt. En fingerregel er, at <50ms er acceptabelt for de fleste og <25 ms er godt. Input lag er som sådan ikke afhængigt af skærmteknologien, men i stedet billedkredsløbet. I dag finder man dog laveste input lag på LCD-skærme. Du kan se hvilke skærme, der gør sig godt til spilkonsolbrug i vores oversigt over input lag.
Meget lav risiko Risikoen for burn-in er meget lav på LCD, men det kan dog forekomme, hvis man lader en skærm stå på samme billede i flere dage. I praksis er der dog ingen grund til at bekymre sig om burn-in på LCD.
Mellemlav risiko OLED er stadig for ny til at vurdere den reelle risiko, men der findes enkelte rapporter om retention, der dog typisk forsvinder igen. Burn-in er set på butiksskærme, der kører flere timer dagligt end forbruger-tv er normeret til.
Burn-in er permanent hvorimod retention er midlertidigt.
Billedet her viser et TV3 logo brændt fast på et 2015-OLED TV.
Lav risiko Pixelfejl var en større risiko i starten af cyklussen for LCD. I dag ses det sjældnere og ved UHD-opløsning er det vanskeligt at se en pixelfejl fra normal siddeafstand.
Lav risiko Pixelfejl kan forekomme på OLED, men ses sjældent. Ved UHD-opløsning er det vanskeligt at se en pixelfejl fra normal siddeafstand.
Der er rapporteret enkelte sager hvor en pixel sætter sig fast og konstant lyser.
For pixelfejl gælder ofte det, at det er de små styreenheder bag hver pixel, der sætter sig fast. Derfor kan det i praksis ske på alle typer skærme.
Pixelfejl kan ske i både subpixels (de tre der udgør 1 pixel) og i pixels.
55" typisk 15-25 kg - 65” typisk 23-40 kg LCD-panelet kræver i alle tilfælde en bagbelysning. Dette udgør en del af vægten. Kant-LED vejer mindre end bagbelyst LED. Hertil kommer styreelektronik, højttalere osv. Materialevalg spiller også en rolle.
55” typisk 13-18 kg - 65” typisk 17-23 kg OLED-panelet vejer i sig selv ganske lidt, men kan ikke bære sin egen vægt, hvorfor den typisk sættes på et bæremedie eks. glas for at kunne stå op. Hertil kommer styreelektronik, højttalere osv.
Der er fremvist prototyper af bøjelige OLED-tv, der vejer under 2 kg. Styreelektronik sidder i en ekstern boks.
Skrælles al den omkringliggende elektronik af skærmene falder vægten betydeligt. LCD vil dog i givet fald stadig være en smule tungere.
Lav risiko for skader LCD-tv kan som regel fragtes både liggende og stående. Med større LCD-skærme skal man dog være varsom med at lægge dem fladt. Der er stadig lag i skærmen, som kan knække.
Mellem risiko for skader OLED kan potentielt blive meget hårdfør, da skærmene kan skabes på plastik, men forbrugerprodukterne er så tynde, at de kan knække. OLED-panelet i forbruger-tv er ikke stærkere end rammen gør dem. Fragt stående.
55” typisk 80-150W - 65” typisk 100-180W Effektforbrug på et LCD-tv er som udgangspunkt mere uafhængigt af billedindhold end OLED, fordi LED-belysningen er den primære forbruger. Det svinger typisk ift. om det er dag eller nat (lysstyrke øges). LCD’er med bagbelyst LED og zone-styring bruger typisk 30-90W mere. HDR kan hæve det med 40-150W.
55” typisk 80-150W - 65” typisk 110-180W Effektforbruget på OLED svinger afhængigt af indholdet i billedet. En filmscene med kraftig hvid vil således trække mere - vice versa med en mørk scene. Det skyldes, at det er den enkelte pixel, der forbruger. Der er ingen bagbelysning i OLED. HDR vil typisk hæve effektforbruget med 20-80W.
Lang levetid på LCD-panel. Afgøres typisk af styreelektronik LCD har eksisteret i over et årti, så der er opbygget erfaringer. Bagbelysningen i LCD er typisk specificeret til 60-100.000 timer. Det ses ofte, at det er styreelektronik - f.eks. elektrolytter - der ryger først.
For få erfaringer til at give en tidsramme De første OLED-tv blev solgt i 2012 og kører endnu. LG hævder “100.000 timer for 2016 OLED”. Farverne i OLED med RGB-pixels kan ældes forskelligt, men kun LG producerer OLED-tv-paneler og de bruger en særlig type hvide pixels. Selve OLED’en ældes når den lyser, hvorfor den med tiden vil miste intensitet, men elektronikken i skærmene forsøger løbende at kompensere for dette.
Problematikken med “for billig” omkringliggende elektronik er ikke panelspecifik og vil være til stede uanset om man vælger LCD eller OLED. Det konstante pres for at levere “mere for mindre” bevirker, at der altid søges efter billigere komponenter, som potentielt kan påvirke levetiden af TV’et.
Styreelektronikken vil sandsynligvis fejle før selve panelet gør.
LCD-panelet er lydløst, men blæsere kan støje LCD-panelet er lydløst og det samme er LED-bagbelysningen. LED afgiver dog varme, som ved særligt bagbelyst LED med zone-styring kan kræve brug af blæsere. Disse blæsere kan støje afhængigt af intensitet og kvalitet.
OLED-panelet er lydløst, men strømforsyning kan brumme OLED-paneler er lydløse og fordi de ikke har betydelig varmeafgivelse er der ikke behov for blæsere. En for billig strømforsyning kan derimod brumme, når lysstyrken hæves og sænkes kontinuerligt. Kun få sager rapporteret.
Støj fra elektronik såsom strømforsyninger er typisk en effekt af for billige komponenter eller “sjusket” fremstilling. Det kan være forskelligt fra eksemplar til eksemplar og behøver ikke være panelspecifikt. Strømforsyningen vil dog være sat mere på prøve på paneler, som konstant varierer på lysstyrken, dvs. OLED og LCD-paneler med lokal-dimming aktiveret, og risikoen for hørbar støj vil potentielt være større. Det er dog sjældent, at vi hører om støjproblemer relateret til andet end blæsere nu.
1.500 kr. og op LCD findes i næsten alle størrelser og er pt. billigere end OLED. Produktionen er veludbygget, så i fremtiden vil prisfald primært ses på de største 65”+ TV
10.000 kr. og op OLED-tv findes pt. kun i 55” og opefter. Produktionen er stadig relativt lille så prisen forventes at falde i takt med produktionen øges
Afsluttende bemærkninger
Målet med denne artikel er ikke, som sådan, at erklære en vinder eller taber blandt de to konkurrerende teknologier, men mere at opridse de fordele og ulemper der måtte være og lade det være op til dig at afgøre hvilke attributter, der passer til dit behov. Pt. er konkurrencen skævvredet af, at OLED koster betydeligt mere end LCD i samme størrelse og med samme features, men selv med samme prisskilt, så kan der være grund til at se på enten den ene eller den anden type panel.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev
Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.
