Test: LG C4 OLED
Vi har set på LG's midrange OLED-model, som tidligere år ofte er endt som vores sikre anbefaling for de prisbevidste billedentusiaster, og LG C4 erstatter dermed sidste års C3-model. Blandt de få nyheder kommer C4 med en lidt højere opdatereringsfrekvens på VRR, LG's nyere processor og styresystem og et par designændringer. LG C4 fås i størrelser fra 42" til 83" og vi har testet 65"-modellen. Læs også: Oversigt: LG 2024 TVPriser og forhandlere:
42"48"55"65"77"83"Første indtryk
Der er grænser for hvor kreativ man kan blive når det kommer til design af en sort flad firkant og C4 ligner da til forveksling også sin forgænger C3 når man beskuer den forfra. Der er tale om samme fod, centralt placeret på TV'et så placering på smalle møbler er muligt, og opsætning er en relativ simpel procedure hvis man er to.Bagpå finder vi nogle designmæssige forskelle fra sidste generation i form af tilføjelsen af en lettere ru tekstur på selve panelet og elektronikboksen bagpå. Jeg fandt det ganske nydeligt, men må dog også sige at det er ret sjældent, at jeg berører eller beskuer bagsiden af mine egne TV. Har man det stående mere frit i rummet, så vil designet sandsynligvis falde i de flestes smag. Alle porte på C4 vender fornuftigt og peger til siden og er nogenlunde enkle at komme til. Har du vægmonteret TV'et, så sidder de dog så langt inde på TV'et at du næppe kan klemme en hånd derind, men det er en del bedre end bagudvendte stik. Coatingen på C4 er den samme, som man har brugt hidtil på WOLED uden MLA, og er effektiv til at mindske refleksioner. Der er ikke den samme regnbue-effekt, som vi ser på MLA-panelerne når de belyses med direkte lyskilder.
Brugeroplevelse & features
WebOS har ramt den version, som betegnes 24 (2024) og er 9. generation af styresystemet. Det er efterhånden tre år siden, at forsiden skiftede fra bundmenuen til en fuldskærmsversion ala Google TV (Android) og tvOS fra Apple. En væsentlig ændring, som er kommet til for nyligt, er dog fremadrettede opdateringer til systemet, således at nye kunder nu loves en 5-årig vedligeholdelsesplan, der sikrer deres smart-platform længere levetid end hidtil. Flatpanels har i årevis været efter producenterne for at stille denne garanti, og det er virkelig positivt at se, at LG nu følger efter Google TV. Vi havde gerne set tiltaget noget før, men vi vil stadig godt rose LG for at oppe sig. Der er ikke sket store ændringer i interfacet og den ret store indholdsrude øverst er ikke blevet mere funktionel og fungerer mest som et alt for stort reklamevindue for enten apps eller promoveret indhold. WebOS giver adgang til alle de populære streamingtjenester, og skulle du have en tjeneste på din telefon, som ikke findes, så er der mulighed for at caste via AirPlay 2 og Google Cast (Chromecast). Sidstnævnte blev tilføjet via en opdatering under testen og er således nyt i 2024 (det kommer senere til 2023-modellerne via webOS-opdatering). Under reklamebanneret finder man en lille genvejslinje, som leder dig til fem forskellige "hubs" inden for enten "Home Office", "Spil", "Musik", "Home hub" eller "Sport" og disse fungerer som et samlingspunkt for forskellige apps eller tjenester. Home Office lader dig eksempelvis interagere med ting som Office 365 eller Google-suiten og kan lade dit TV fungere som monitor med split view. Det er nok mest nyttigt i de mindre skærmstørrelser, hvor det ikke er uset at LG's OLED-TV bruges som monitor, men i vores 65"-variant er vi nok mest henne i rent TV-brug, hvor disse features er mindre velegnede. Musik-hub'en samler dine musiktjenester ét sted og lader dig lytte til musik herfra via dit TV. Det er begrænset hvilke tjenester du vil finde heri og personligt har jeg aldrig helt fundet det anvendeligt at tilgå min musik fra TV-skærmen - især ikke når man i stedet kunne streame musikken hertil via enten AirPlay eller nu også Google Cast. Du finder tjenester som Apple Music, Spotify, YouTube og Deezer, men som de øvrige hubs, så er navigationen i disse tjenester ikke super flydende. Der er ikke tale om en sømløs integration med resten af Smart-platformen, så forlader du musik-hub'en, så lukker du ned for musikken. Det er dermed altid et enten-eller valg, hvor du ikke kan høre musik imens du tjekker sports-hub'en ud. Spil-hub'en lader dig forbinde til din foretrukne cloud-gaming-tjeneste og spille spil direkte på skærmen. Igen er der kun få tjenester repræsenteret, og herhjemme er den mest kendte nok GeForce Now, hvor Microsofts Xbox-tjeneste ikke har fundet vej til LG's platform, ligesom den har til Samsungs pga. eksklusiv-rettigheden Samsung reddede sig. En dedikeret spillekonsol vil naturligvis altid give en bedre oplevelse, men muligheden for at streame dine spil via en cloud-tjeneste giver adgang til et bredere publikum. Home-hub'en er ikke ny og har figureret i forskellige varianter gennem årene, og her får du adgang til hjemmets smart- og netværksenheder, hvis du har sådanne. Med et hjem smartere end mit eget kunne denne skærme måske godt fungere i det daglige, men der er igen ret langt derind og vil man lige styre lyset, tjekke hvem der ringer på, eller se overvågningen fra babyens værelse, så skal man først have tildelt hub'en en genvej på en af fjernbetjeningens numeriske taster - hvilket heldigvis er muligt. Sports-hub'en lader dig tjekke resultater på dine yndlingssportsgrene (eller… de sportsgrene LG har valgt at have med) og sætte alarmer op for resultater omhandlende dine favorit-hold, men det bliver aldrig rigtig til mere end blot en gimmick. For en video-gennemgang af de forskellige hubs henvises der til vores anmeldelse fra sidste år af C3-modellen – look og feel er ikke væsentlig anderledes i år. Både LGs og Samsungs TV kommer med adgang til en lang række gratis TV-kanaler, som leveres i Flow-TV-style. Hos LG hedder de LG Channels og dækker over både spillefilm leveret via Rakuten til en lang række dokumentar-serier eller realityshows af varierende kvalitet. Der er tale om reklamefinansierede kanaler, så forbered dig på at bruge mindst 50% af din tid på at se reklamer og på at billedkvaliteten vil være fra en af de nederste skuffer. Har man gennemført Netflix, Disney+ og HBO, så kunne man dog godt give LG Channels et skud, og der er da også underholdning at finde for de fleste, hvis man lige søger lidt igennem de mange kanaler. Selve integrationen af LG Channels i TV'ets øvrige interface er fint udført og det føles som flow-TV med adgang til programguide mv.webOS 24
LG Channels giver adgang til flow-TV-lignende kanaler fra diverse kilderLigesom sidste år, så havde vi en del bøvl med at få LG's multiview til at fungere, og funktionen gav konsekvent besked om at HDMI-input ikke var understøttet, ligesom LG Channels heller ikke ville hoppe ind i split-screen, hvilket ikke efterlader det bedste indtryk. Split-view med to HDMI-kilder kunne være handy i visse situationer, men blot at køre en app og HDMI kunne også være anvendeligt.Betjening
Desværre spises man stadig af med den relativt billigt udseende sorte fjernbetjening, som vi har set de seneste år og LG holder fast i brugen af den accelerations-styrede pegepind, der suser rundt på skærmen når fjernbetjeningen løftes. Ved flere lejligheder blev der oplevet bugs med denne, hvor cursoren ikke ville bevæge sig som ønsket, og i takt med, at flere af knapperne på skærmen er blevet mindre og mindre, så bliver det også sværere og sværere at benytte denne type betjening. I de første år med denne cursor var jeg egentlig meget godt tilfreds, men især i år har det føltes som om, at LG burde efterlade den og satse på en mere traditionel fjernbetjening i stedet. Der findes også dedikerede piletaster på fjernbetjeningen, men ligesom scroll-hjulet er de ikke super gode at trykke på.
LG's billigere sorte plastikfjernbetjening med seks sponsorerede knapperEn fiks feature er – som nævnt – muligheden for at tildele taltasterne genveje til yndlingstjenester eller blot genveje til ting, man ofte bruger. Knap så fiks en feature er det dog ikke, at man moser 6 dedikerede sponsor-app-genveje ind nederst, som ikke kan ændres. Samtidigt undlader man at have så basale funktioner som en "Play" eller "Back/Next"-knapper på fjernbetjeningen. LG burde tage et kig over i Philips-lejren for at få en idé om, hvordan man kunne designe en simpel, men funktionel fjernbetjening, der også er lækker at bruge. Tør man gå all-in på den simple remote, så er undertegnede ret glad for brugen af Apple TV-fjernbetjeningen, der er skrællet ned til et minimum af knapper, men pakket ind i en solid skal.TV-lyd
C4 er ikke et TV, man køber på grund af de formidable egenskaber som lydgiver, og som på de fleste andre TV mangler der i den grad bund og fylde i lyden. LG har en del AI-features man kan aktivere, hvoraf én af AI-lyd. Ingen mængde kunstig intelligens kan dog kompensere for manglen på hardware, når det kommer til lyden og det kan kun anbefales, at man tilkøber enten en soundbar eller kobler TV'et til et anlæg for at løfte oplevelsen. OLED-billedkvaliteten fortjener bedre lyd end hvad man får hér. Der er understøttelse af både Dolby Atmos og DTS:X via HDMI eARC, så der er rig mulighed for at få noget ordentlig ud af TV'et, hvis man blot supplerer med ekstern lyd. Der blev ikke oplevet problemer med eARC eller Atmos under testen, hvor TV'et var tilkoblet en Sonos Arc soundbar.Kalibrering
Der er en del farveprofiler at vælge mellem hos LG, men de eneste man skal bekymre sig om er en ISF Dark eller Filmmaker (som giver samme resultat). I disse rammer man så tæt på referenceværdierne, at det bliver svært for det menneskelige øje at se forskel på et kalibreret og et ukalibreret billede, så lad dét være dit standardvalg. Der blev skruet et par enkelte nøk på et par af håndtagene, men overordnet set får man referencekvalitet i et C4 uden at røre ved andet end farveprofilen. Til spilbrug har LG en dedikeret spil-profil, men som vi også klandrede LG C3 og G3 for, så er farvetemperaturen for kold i denne profil, så det anbefales stadig at benytte en mere præcis profil og i stedet aktivere ALLM (Auto Low Latency Mode) for at få input-lag ned under spil. Målingen af lysstyrke på C4 overgår sidste års C3, men da vi ikke har fået et MLA-panel i denne serie endnu, så er der stadig et stykke vej op til disse. Der måles en lysstyrke på godt 1100 nits i den kalibrerede profil (lidt mere i Vivid, men hold dig fra denne profil). Det er et spring på 25% i forhold til C3 og selvom det nok ikke er synligt uden af A/B-sammenligning, så er det en vigtig milepæl for mid-range OLED at runde. Også i fuldskærm er der kommet mere overskud og C4 er nu over 200 nits ved fuld dækning af skærmfladen, hvilket også er en milepæl. Da der er tale om WOLED-paneler, så er volumen af farverummet ikke så stort som på de QD-OLED-baserede modeller. Det kommer til udtryk, når man kigger på lysstyrken af sekundærfarverne, cyan/magenta/gul, der ikke når samme mætning som på QD-OLED-panelerne fra Samsung. Vi har ikke set væsentlige forbedringer på dækningen af farverummet på WOLED de sidste år – hele DCI-P3 dækkes, og godt 75% af Rec.2020 kan fyldes ud, hvor sidstnævnte er cirka 10%-point højere for QD-OLED.Øvrige billedprofiler
Tryk på profilen for at se målekurve
Vivid (SDR) ISF Dark (SDR) ISF Bright (SDR) Filmmaker Mode (SDR) Game Mode (SDR) Sport (SDR) Cinema (SDR) Auto Power Save (SDR) Standard (HDR) Vivid (HDR) Målinger
Vores "målinger"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV'ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen. Bemærk: I 2021 implementerede vi en ny metode for måling af gennemsnitligt strømforbrug i SDR og HDR, hvilket gør at tidligere års målinger ikke er 1:1 sammenlignelige. I SDR måles der i ‘Kalibreret' strømforbrug ved en lysstyrke ca. 100-110 nits for at normalisere målingerne på tværs af skærme (vores anbefaling for kalibrerede billedindstillinger kan variere). Denne metode vil blive anvendt fremadrettet.Bemærk: Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.Billedkvalitet
C4 er LG's mellemsegment-model, der traditionelt set har været vores go-to-anbefaling for de der ønskede et fornuftigt forhold mellem billedkvalitet og pris. Med C4 er LG rykket en smule opad ift. sidste år, når det kommer til performance på lysoutput, men det er tydeligt, at der er et habilt spring fra C til G-serien, hvilket ikke var tilfældet før introduktionen af MLA-panelerne. Hvornår vi ser et trickle-down af MLA til C-serien vides ikke, men for nu virker forskellen på de to fornuftig, idet man tidligere godt kunne have svært ved at retfærdiggøre at gå med G-modellerne, når det kom til billedkvalitet. Når vi konstant nævner 1000 nits lysstyrke i TV-sammenhænge, så skyldes det at de fleste film er redigeret mod en reference på netop 1000 nits højlys, så når TV'et opnår dette, får du reelt set dét, som filmskaberen har sigtet efter, uden behov for at klippe eller tone-mappe de lyseste detaljer. Enkelte film er ganske vist redigeret med 4000 nits som reference, men de fleste er tiltænkt at blive vist på et TV kapabelt til 1000 nits i de helt lyse områder. Læs også: Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR 1100 nits performance på små vinduer i HDR og over 200 nits lysstyrke på fuldskærms-hvid er et godt resultat og især det sidste gør, at skærmen har mere overskud generelt, hvilket vil er en fordel, når det kommer til brug af skærmen i lyse omgivelser – også i SDR. I dén forbindelse skal det indskydes, at selvom skærmen performer bedre i lyse omgivelser, så bør OLED ikke eksponeres for direkte sollys. Både varmen og selve belysningen af panelet bør undgås på disse organiske materialer, som er mere følsomme end eksempelvis LCD. Det mere effektive OLED-panel kommer også i spil, når vi ser på effektforbruget, hvor sidste års 55" C3 lå på lidt over 60 W i kalibreret tilstand (gennemsnit på vores testklip), så ligger et 65" C4 en smule under 60 W – her er peak lys normeret til 100 nits og effekt pr. areal ligger hér 50% højere på C3 (75 W/m2 vs. 50 W/m2). I fuldt flor i HDR er effektforbrug pr. areal det samme i C3 og C4 (godt 120 W / m2). Tallene for et 65" G3 med MLA er hhv. 170 W/m2 i HDR og 75 W/m2 i SDR ved 100 nits. Man kunne frygte, at et mere lysstærkt panel også ville betyde, at TV'et hurtigere tabte pusten og begyndte at skrue ned for lysstyrken for at minimere ting som burn-in, men C4 holder takten fra C3, hvor LG fjernede den aggressive dimming-algoritme, der skruede ned for lysstyrken, hvis der var stillestående elementer på skærmen for længe. Du kan stadig aktivere aktiv nedtoning af områder med kanallogoer i menuen, men den generelle dimming af hele skærmen er fjernet. Burn-in blevet ikke observeret, men C4 har ikke samme køleplade bagpå, som man finder i G-serien eller hos nogle af konkurrenterne, og varmeudvikling kombineret med OLED er en af de store syndere ift. burn-in. Risikoen vil altid være til stede med paneler baseret på organisk materiale, men det er vores erfaring, at den er blevet mindre og mindre over årene, og bruger du TV'et alsidigt, vil det næppe blive et problem.LG introducerede sidste år QMS (Quick Media Switching), som den første TV-producent, og selvom der ikke findes mange andre enheder på markedet, der understøtter teknikken, så er det en ret fed feature at have i bagagen. Teknologien kommer som en del af HDMI 2.1 og eliminerer den sorte skærm, som du nok har set, når du skifter mellem brugerinterface og filmafspilning, hvor billedfrekvensen skifter, f.eks. mellem 24Hz, 50Hz og 60Hz. Vi har kun Apple TV 4K (seneste generation) at teste funktionen med, og du kan se det demonstreret i testen af C3 fra sidste år QMS-funktionen er kun anvendelig ved skift mellem samme tilstand, dvs. SDR -> SDR eller HDR -> HDR, men ikke SDR -> HDR eller omvendt. Bruger du en Apple TV 4K (2022), så vil du dermed typisk ikke helt slippe for den sorte skærm, da alt indhold ikke findes i HDR.
Som graferne længere oppe vidner om, så er C4 en topperformer, når det kommer til nøjagtighed af farver og det var relativt enkelt at komme så tæt på referencen, at der ingen praktisk afvigelse er. Koblet med den høje lysstyrke, der kan styres pixelpræcist, så performer C4 virkelig godt på billedsiden. Eneste anke på gengivelsen er, at flydende gradienter har en smule banding undervejs, men ikke i en grad som kommer til udtryk som posterization-artefakter (opbrydning af gradienter i store skarpt afgrænsede farveflader) i film med store farveflader med lidt gradient i. Mit goto-eksempel, når det kommer til at afsløre posterization er eksempelvis scenen med første kontakt med aliens i filmen Arrival eller Apple TV+ serien Invasion S2E6 godt 5 minutter før slutningen. Det er nogle af de første scener, jeg tester nye TV med, og her performer C4 eksemplarisk. Jeg aktiverer "Jævn gradering" i "Klarhed"-menuen for at sikre en jævn overgang.
Håndtering af bevægelse er et emne, vi altid runder, men begrænsningen og landvindingerne på dette felt ligger ikke nødvendigvis i paneludviklingen længere. Man forsøgte at mindske øjets opfattelse af slør ved at introducere Blank-Frame-Insertion for nogle år siden, men frekvensen er for lav til at det er behageligt at kigge på. Det fundamentale problem ligger stadig i nethindens retention, som brænder lyse elementer fast i et kort øjeblik, hvilket vil fremstå som slør. Dertil bevirker den ultra-lave responstid på OLED, at større lyse scener kan fremstå med en let stroboskop-effekt. Begge problemstillinger kan løses ved at øge billedraten på filmmaterialet, der typisk er i 24 billeder/sekund, og dermed ikke et issue, man bør klandre TV-producenten for – eller helt forvente, at de løser. Indstillingen af LG's TruMotion til "Cinematic Motion" er det bedste kompromis til håndtering af bevægelse og der introduceres kun ganske få artefakter i billedet, samtidigt med, at bevægelse glattes tilpas meget til at stroboskop-effekten ikke er synlig. Læs også: Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film LG har en lang række AI-features, som man kan aktivere til at justere på både lyd og billede, men fælles for dem alle er, at de vil ændre på enten billede eller lyd i en retning, der går imod forfatterens intention. Om det er boost af mørke regioner i spil, boost af kontrast i HDR eller justeringer af lyden, så vil det typisk ske i en retning hvor man får mere af noget, men sandsynligvis også for meget i forhold til hvad der var tiltænkt. Det kommer ned til personlig præference, men vi foretrækker at deaktivere alle disse algoritmer over en bred kam. Eneste undtagelse kan være features i Game Optimizer, hvor visse elementer kan være gode – især hvis man spiller spil i meget oplyste lokaler, hvor skyggedetaljer kan gå tabt og man bare famler sig rundt i mørket. LG har oppet gamet, så at sige, og øget frekvensen i VRR til 144 Hz, så man ved spilafvikling har endnu bedre mulighed for at få overført hurtige bevægelser til respons på skærmen. Det er ikke vigtigt til konsolbrug på nuværende tidspunkt, men bruges TV'et som PC-monitor vil højere frekvens typisk give en konkurrencemæssig fordel i hurtige skydespil. LG tilbyder endvidere Dolby Vision i de høje billedfrekvenser, sammen med Xbox Series X. Desværre vil man stadig opleve en smule hævet sortniveau ved brug af VRR – det er muligt, at man ikke opdager det i kampens hede, men OLED og VRR spiller stadig ikke 100% i dén henseende. LG's Game Optimizer lader dig aktivere "Black Stabilizer", som afhjælper problemet delvist, men du får først helt sort ved at deaktivere VRR.
Konklusion
LG C4 rammer den famøse milepæl på 1000 nits lysstyrke i mindre områder og hæver også den generelle lysstyrke på fuldskærm til et niveau, som for få år siden var forbeholdt Panasonics absolutte topmodeller med speciel køling på bagsiden. Med indtoget af MLA- og QD-OLED-paneler – ingen af delene som findes i C4 – er lysstyrken ganske vist hævet yderligere i f.eks. LGs egen G-serie, men vi ser her hvordan teknologi-udviklingen stille og roligt rammer klasserne under topmodellerne.Annonce:Annonce:På design-siden har C4 fået en anden bagside, men ellers er det meste uændret – både i form af stik, remote, og stander. På software-siden er look og feel også stort set det samme med enkelte mindre tweaks på ikoner og placeringer på hjemmeskærmen. Vi slipper ikke for reklamerne, men til gengæld har LG nu ændret praksis og tilbyder fremadrettet opdateringer til deres webOS-platform i 5 år fra lanceringsdato. Tak! TV'et er proppet med features, hvor man bør nævne HDMI 2.1 QMS, Dolby Vision ved høj billedfrekvens (4K120), og understøttelse af op til 144 Hz ved spilbrug, men med undtagelse af de 144 Hz var disse også til stede i sidste års C3-serie. Vi venter stadig på, at MLA-panelet føres ned i C-serien, men for nu er dét den primære årsag til at vælge G frem for C. LG C4 har kun akkurat gjort sit indtog på butikkernes hjemmesider og med en lanceringspris omkring 20.000 DKK for en 65"-model placerer den sig lavere end Samsungs QD-OLED, Philips' samt Sonys billigste OLED, men på niveau med Panasonics billigste serie. C-serien er dog at betragte som mellemsegmetet inden for OLED (stadig high-end for TV generelt) og er dermed et ret skarpt bud på et TV, hvor man får alle LG's premium funktioner og primært går glip af MLA-panelet. I overgangen mellem 2023 og 2024 betyder det dog også, at man typisk vil kunne finde G3 til samme pris, som C4 indledningsvis sælges til – sådan er det hvert år – og i dén kontekst ville det give mere værdi pr. krone at nappe en G3, før den forsvinder. Det kan også indskydes, at den billigere LG B4 for første gang i år får fire HDMI 2.1 porte, ligesom C-serien. Trækker vi sidste års prisvenlige modeller ud af ligningen, så ligner C4 dog igen i år ét af de TV, som man bør have på sin prisovervågning og vi sender vores Top-anbefalings Award efter modellen atter en gang.Priser og forhandlere:
42"48"55"65"77"83"Fremragende SDR & 4K HDR med 1000 nits
Prækalibrerede billedprofiler
HDMI 2.1 porte & QMS
webOS opdateres i 5 år
DTS-lydsupportEn anelse banding på grå gradienter
Fuldskærms webOS overbeviser stadig ikke
Hævet sort / flimmer i VRR
Fjernbetjening
