Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOversigt: TCL 2024 TV-skærme - FlatpanelsDK

Oversigt: TCL 2024 TV-skærme

19 Jun 2024 | Flatpanels |

TCL presser i år lysstyrken over 5000 nits og lancerer et bredt udvalg af 98-tommer TV med 4K-opløsning, lige fra billig til high-end. Alle modellerne kører stadig Google TV. Her er TCL's modelprogram for 2024.

Modeloversigterne skabes nu baseret på data i TV-databasen. Det vil sige, at oversigten automatisk opdateres i takt med, at TV-databasen opdateres. Du kan sammenligne modelserier ved at klikke på . Du kan desuden klikke videre til produktsiden i TV-databasen for at læse mere om det pågældende TV. For at sammenligne TV fra forskellige producenter, gå da til TV-databasens hovedside.
Flatpanels har bekræftet, at TCLs europæiske og nordamerikanske modellinjer i 2024 for de fleste modeller kun adskiller sig på navnet, bortset fra mindre detaljer såsom tuneren og højttalerens power. Der har – til stor frustration for købere i Europa – tidligere været stor forskel, hvor de bedst udstyrede skærme fra TCL røg til Nordamerika. Som eksempel er X955 den europæiske ækvivalent til QM851G i Nordamerika, mens X955 Max svarer til QM891G. Du kan altid finde en TV-models alternative modelnavne i TV-databasen.
TCL X955 QM850G
TCL X955 / QM851G. Foto: TCL
Samkøringen er som udgangspunkt ikke så relevant i en fuld dansk kontekst, men hvis du søger information ude på internettet, så kan denne viden måske hjælpe dig på vej. Flatpanels har derfor lavet denne tabel:

TCL 2024 TV – Nordamerika vs. Europa

US modelnummerEU modelnummer
QM891GX955 Max
QM851GX955
-C955
-C855
QM751G-
Q681GC655 Pro
Q651GC655
S551GP755
Flatpanels
Annonce:
Hvad er der sket hos TCL i den mellemliggende periode? Tjo, den kinesiske TV-producent var tidligere i en pagt med Roku i Nordamerika, mens man kørte Google TV ind i Europa. I senere år har TCL dog strømlinet sin TV-strategi med Google TV som sit primære styresystem på alle vestlige markeder – hjemmemarkedet Kina er fortsat en anden verden. Kun nogle få modeller kører nu Roku og FireTV udenfor Norden. TCL begynder således at ligne en global TV-gigant, hvilket producenten vil forsøge at cementere i 2024. Årets topmodel er X955, der blev lanceret som en 2024-model i slutningen af 2023. X955 byder på over 5000 lyszoner og op til 5000 nits lysstyrke i boost-tilstand. Flatpanels har allerede haft lejlighed til at undersøge og måle efter. Se vores artikel med første indtryk her. Man får stadig miniLED-baglys i sit LCD TV, hvis man rykker ned i prisklasse. Her findes C955 og C855, hvor sidstnævnte afløser sidste års populære C845. De har færre lyszoner og lavere lysstyrke end X955 – du kan se specifikationerne under hvor model længere nede. TCLs omfattende udvalg af miniLED LCD TV positioneres som et direkte alternativ til særligt Samsungs "Neo QLED"-modeller. Det kinesiske mærke følger den drejebog, som de sydkoreanske TV-producenter – LG og Samsung – skrev for næsten to årtier siden. TCL producerer nu egne VA LCD-paneler, samtidig med, at de leverer panelerne til netop Samsung. Selskabet er indtil videre gået udenom OLED, men er dog i gang med at etablere produktionsfaciliteter, hvilket potentielt kan føre til lanceringen af en tredje OLED TV-paneltype, RGB OLED. En anden stor udvikling, bogstaveligt talt, er at TCL i 2024 lancerer et bredt udvalg af skærme i 98-tommer, der spænder fra high-end (X955) med miniLED til et relativt billigt LCD TV uden zonestyring. TCL er en pioner på området for store skærme og leverer i dag samtlige 98-tommer LCD-paneler til alle TV-mærker, så det kommer ikke som en overraskelse, at det kinesiske firma er ved at ældre status quo for store LCD TV. Det er en ny realitet på TV-markedet; et 98-tommer 4K LCD TV er nu bredt tilgængeligt og til at betale.

TCL 115 QM891G

TCLs 115-tommer X955 Max. Foto: Flatpanels

TCL er allerede i gang med at tage næste skridt med lanceringen af et endnu større 115-tommer miniLED LCD TV med 4K-opløsning, over 20.000 lyszoner og 5000 nits højlys. Det står til at blive et reelt alternativ til projektorer i hjemmebiografen. Modellen hedder X955 Max i Europa. Se frem til Flatpanels' anmeldelse meget snart. Læs også: TCL can produce TV panels even larger than 115" 8K er ude af billedet. Ligesom flere konkurrenter, har TCL hverken lanceret 8K TV i 2023 eller 2024. Selskabet udelukker dog ikke, at 8K kan gøre comeback senere. Med Google TV i hele modelprogrammet får du samtidig indbygget Google Cast (Chromecast). TCL har desuden lavet et samarbejde med Apple om at indbygge AirPlay 2 og HomeKit. Det er også værd at nævne, at TCL er en af de få producenter, der understøtter alle HDR-formater (HDR10, HDR10+, HLG, Dolby Vision) og både Dolby Atmos og DTS:X lyd. Skærmene drives af TCLs AiPQ videoprocessor og MediaTeks Pentonic chip, der åbner for Dolby Vision i op til 4K 120Hz med spilkonsoller. Der er dog stadig kun to HDMI 2.1 porte til brug med 4K120 og VRR, og TCL har heller ikke tilføjet QMS (Quick Media Switching) ligesom LG. Skærmene er bygget på 120Hz LCD-paneler, men der er en 144Hz tilstand, der manuelt kan aktiveres til brug med PC'en. TCL dypper også så småt tæerne i 240Hz med 'Game Accelerator 240'-funktionen, hvor brugeren kan sende et 240Hz-signal i halv opløsning (1080p) til TV'et fra en PC. Det er første skridt på vejen mod et 240Hz TV-økosystem.
TCL C855
TCL C855. Foto: TCL
Annonce:
TCL starter overgangen til WiFi 6, men dog kun i high-end modellerne. Oveni får man alle de funktioner, der var at finde i sidste års modeller inkl. AV1 videodekodning, Calman Ready (efter firmware-opdatering), en Game Bar-menu mv. Flere af modellerne er så småt på markedet nu og resten følger i de kommende måneder. Du kan genkende 2024-modellerne på, at de slutter på '55' i modelnavnet (f.eks. C855). Denne praksis begyndte i 2020 med '15'. Kort opridset: 2024 = Px55/Cx55/Xx55, 2023 = Px45/Cx45, 2022 = Px35/Cx35, 2021 = Px25/Cx25, 2020 = Px15/Cx15. Vær opmærksom på, at flere TCL-modeller sælges under alternative modelnavne, såsom QLEDxxx. Disse modelnavne fremgår i parentes i modeloversigten herunder. Oversigten vil løbende blive opdateret for at afspejle eventuelle ændringer eller nye modeller præsenteret af TCL. Når TV-modellerne bliver tilgængelige i butikkerne bliver modelnavnet og formatet til et klikbart link til prissammenligning/forhandlere.

Oversigt

Sammenlign

Vælg op til 5 TV fra listen (vandret scroll på små skærme) ved at trykke på . Fjern TV fra sammenligningen ved at trykke på 'x' eller tryk på 'Nulstil' for at fjerne alle TV.


Sammenlign med TV fra andre producenter: Gå til hele TV-databasen


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere overbliksartikler

Oversigt: Panasonic 2024 TV-skærme

27 Jun 2024 |

Oversigt: TCL 2024 TV-skærme

19 Jun 2024 |

Oversigt: Sony 2024 TV-skærme

05 Jun 2024 |