Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGode råd til at nedbringe opsvumlet streamingbudget - FlatpanelsDK

Gode råd til at nedbringe opsvumlet streamingbudget

15 May 2024 | Per Fanefjord Laursen |

De danske husstande har i gennemsnit tre streamingabonnementer, hvilket betyder, at visse husstande har flere og det kan let blive en dyr fornøjelse.

Claus Bülow Christensen
Claus Bülow Christensen
Forleden bad BTs forbrugerredaktion om nogle tip til at holde udgifterne nede. - "Alle tjenester frygter jo iIlloyale kunder. Men som forbruger kan du spare rigtig meget," sagde Claus Bülow Christensen, digital analytiker og arrangør af Copenhagen Future Tv Conference, i den seneste udgave af BTs podcast Spar Kassen.

Seks spareråd

I podcasten delte han seks forskellige tips til at nedbringe streamingbudgettet. Flatpanels opsummerer:
  1. Vær mere selektiv og budgetbevist. Hop ind og ud af streamingtjenester måned for måned. Drop hurtigt ud, når du har set præcis, det du vil. Det kan du spare rigtig meget på.
  2. Vælg en reklamevariant af den udbyder, du har kig på. Der kan være 30-40% at spare. I Danmark er der TV 2 Play med flere varianter, Disney+ har en version til 49 kr/md. for den billigste, og Max får noget tilsvarende i næste uge. Netflix kommer også med en billig version til danskerne, men vi kender stadig ikke timingen.
  3. Køb dine tjenester i bundles, f.eks. fra Telmore Play, Call Me, 3 m.fl. Det kræver noget research først. Man kan få meget for pengene, hvis man alligevel skal have et mobilabonnement, men det er typisk basis streamingpakker, du får.
  4. Den pragmatiske tilgang. Opret en særlig budgetkonto kun til streaming. Især hvis du f.eks. er en husstand med to voksne og to teenagers. Isolér alle udgifter til alt tv/underholdning ét sted, så kan du bedre overvåge det total beløb, og de prisstigninger, der kommer snigende.
  5. Kig dig selv i spejlet, hvad har du behov for? Hvad med at bruge de ”gratis” tilbud. DRTV har i dag rigtig mange serier og film, også Pluto TV og YouTube kan bruges.
  6. Behøver du de allerdyreste streamingpakker med Dolby-lyd og 4K-billedkvalitet? Claus Bülow er selv feinschmecker og bruger dem, men det er fair nok at spørge sig selv: Kan jeg høre og se forskel?
Derimod fraråder Claus Bülow Christensen helt klart ulovlig deling af passwords for at spare penge. - Kilde: B.T.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere fokusartikler

Første kig: 2025 Philips TV inkl. 4-lags OLED

18 Mar 2025 |

Eksklusivt første kig: Sonys imponerende next-gen RGB LED teknologi

13 Mar 2025 |

Eclipsa Audio kommer også til Google TV, LG TV, Android mv.

13 Feb 2025 |

Alle de nye OLED monitorer der lanceres i 2025

10 Feb 2025 |

Første indtryk af Panasonic Z95B: Nyt OLED-panel og design

05 Feb 2025 |

Fremtidens skærmteknologi: QD-EL, Ultraviolet micro-LED, OLED

31 Jan 2025 |