Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#358140
Jeg er begyndt at se Fallout på Amazon men undres noget over streaming kvaliteten eller måske hvor godt den rent faktisk er filmet?

I flere scener er billedet tydeligt uskarpt og har mange fejl i kanten af billedet og i nogen scener er det kun centrum af billedet der er skarpt. Og det er IKKE blot fordi man har villet fremhæve hvor øjnene skal søge hen på billedet ligesom i portræts mode i et billede.

Findes der kodnings/transkodnings algoritmer der netop reducerer data i områder hvor der ikke er bevægelse/aktion for at spare på streaming hastigheden?

Og er der andre der har bemærket det samme?
#358141
bphhm skrev: 15. apr 2024, 09:20 Findes der kodnings/transkodnings algoritmer der netop reducerer data i områder hvor der ikke er bevægelse/aktion for at spare på streaming hastigheden?

Og er der andre der har bemærket det samme?
Jeg har ikke set Fallout endnu, men ja det er normalt at enkodningsformaterne fokuserer bits til de områder af billedet, hvor der er bevægelse. Der er forskellige håndtag at skrue på, så måske Amazon har skruet lidt for meget på punkt.
#358149
Jeg har bemærket voldsomme, men meget kortvarige, kompressionsartefakter ved enkelte sceneskift. Det sker altid i starten af et afsnit, og i tredje afsnit, som jeg så i nat, skete det også en anden gang. Jeg kunne forestille mig at man har prøvet noget nyt mht. komprimering og gået lidt for hårdt til den. Det varer en brøkdel af et sekund og er nemt at gå glip af.

Derudover har serien også med vilje et meget grynet udseende; man har absolut ikke forsøgt at lave den skarp og nydelig.

Det er ikke helt så udtalt, men The Boys er også lidt på samme måde. Det er ikke serier man lige skal bruge for at demonstrere hvor skarpt og lækkert streaming-4K kan være; her anbefales det at bruge f.eks. Foundation hos Apple TV+ ;)
Senest rettet af Naiera 15. apr 2024, 23:30, rettet i alt 3 gange.
#358153
Det er jo nok seriens look der bidrager en del til oplevelsen og så så jeg de første 4 afsnit på projektoren hvor det hele blæses op til knap 100". Men her i eftermiddag fik jeg skiftet lidt frem og tilbage mellem TV og projektor og på TV'et passer looket bedre. Men ved gensyn af et par af de første afsnit via projektoren (Sony VPL-VW590) er der klare unoder flere steder der ikke blot er et look efter min mening.
#358156
Den ser fin ud på "laser" :p Men jo, det kan sagtens tænkes, at netop dens grumsede look i sig selv udfordrer Amazons bitrate, udover det jeg nævnte tidligere.
#358159
Jeg kiggede nærmere da jeg så afsnit 4 i nat, og der var total pixel-skuddermudder efter hver eneste "fade to black". Det varer som sagt ikke engang et sekund, men jeg kan ikke huske nogensinde at have set noget lignende før.
#358168
Jeg så en af de nyeste Amazon-originale film her til aften og den havde de samme problemer, samt et jeg ikke har set før. I starten var der "pixel-skuddermudder" og i starten af "rulleteksterne", som altså ikke ruller til at starte med, kunne man se nogle fejl i teksten måske et halvt sekund efter den dukker op. Præcis det samme sker under "credits" efter Fallout.

Derudover var der også to forskellige scener, en med en hurtig panorering og en med en meget hurtig bevægelse, hvor billedet bare frøs meget kortvarigt og fortsatte efter panorering/bevægelsen var overstået.

Uden at det er noget jeg ved alt for meget om, så er mit gæt stadigvæk, at man har prøvet noget ny komprimering og været for aggressive med det, uden rent faktisk at tjekke materiale igennem bagefter.

Det er selvfølgelig en ommer, Amazon. Ligeledes med de der 50Hz-film, som jeg skrev om i Amazon-tråden, for nogle måneder siden.
#358239
Sidste afsnit ser endnu værre ud end de andre. Lige til at lukke op at skide i. De har fuldstændig tabt sutten.
#358246
Nyeste ATV 4K med en forbindelse der snildt overstiger 300 Mbps.