Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Panasonic LZ2000 OLED - FlatpanelsDK

Test: Panasonic LZ2000 OLED

|


Vi har adskillige gange tidligere haft Panasonics topmodeller på podiet som vores reference-model, og nyeste skud på stammen får her en chance for at vippe Sony A95K af pinden. LZ2000 kommer i år med yderligere Atmos-kapabiliteter og det ‘Master OLED Pro’-panel, nu med OLED EX, som Panasonic tidligere introducerede. I år endelig kan det fås i 77".

Panasonic LZ2000 kommer i 55, 65 og 77" varianter, hvor vi har set på 65"-modellen.

 Læs også: Oversigt: Panasonic 2022 TV


Pris og forhandler:

55"
65"
77"

Første indtryk

Flagskibsmodellen fra Panasonic er kendetegnet ved dens lydsystem, hvor der er gjort lige en tand mere ud af det ift. konkurrenterne. Det mere bastante kabinet som udgør LZ2000 huser i år både opadvendt højttaler og to ekstra sidehøjttalere placeret på siden af TV’et for en endnu mere omsluttende Atmos-oplevelsen. Højttaleren langs TV’ets bund kalder glade minder om mit pensionerede Pioneer LX5090, og samlet set er LZ2000 tiltænkt at kunne udgøre en langt mere komplet pakke end størstedelen af TV’ene på markedet.

Panasonic LZ2000 test

Panasonic LZ2000 foran Sony A9F

De mange højttalere kommer naturligvis med den pris, at tykkelsen på TV’et er forholdsvis høj, men hovedparten af OLED-modellerne på markedet er i forvejen forsynet med en elektronik-pukkel bagpå, som umuliggør en helt plan vægmontering, så på LZ2000 har man blot fyldt toppen af TV’et ud med indmad også og er endt på cirka samme tykkelse overall set.
Panasonic LZ2000 test
Samtlige tilslutninger bagpå TV’et vender rigtigt og kan gemmes bag en dækplade, som gør det muligt at få et mere stilrent udseende hvis skærmen skal stå frit. 55 og 65"-modellerne kommer med en centralt placeret drejefod, hvor 77"-modellen ikke kan drejes. Foden er enkel at montere i modsætning til flere af konkurrenternes. Det er altid med en vis spænding at nye TV pakkes ud, da der kan være ret stor forskel på hvor fikst fødderne er designet. Uden at det skal blive en specifik LZ2000 kritik, så savner jeg de løsninger hvor fødderne snapper på plads med magneter for efterfølgende at skulle have en skrue for at fiksere dem. Der har kun været nogle enkelte TV igennem tiden, hvor man har taget sig selv i at tænke "shit, det der var altså lækkert designet". Med dét sagt, så fungerer foden fint på LZ2000 og TV’et står stabilt. Skulle man være tilbøjelig til at ville have en soundbar foran TV’et og dermed ikke bruge TV’ets lydsystem, så kan der akkurat stå en Sonos Arc foran uden at rage op i billedet. Rådet herfra vil dog være, at overveje en 1500-model fra Panasonic i stedet i så fald og spare udgiften til Atmos-højttalerne i 2000-serien, idet LZ1500 kommer med det samme 'Master OLED Pro med Luminance Booster' panel (OLED EX med en heatsink) undtagen i 42 og 48 tommer. Vær dog opmærksom på, at LZ1500 ikke findes i 77 tommer.

Panasonic LZ2000 test

Brugeroplevelse & features

Android er endnu ikke rullet ud på tværs af alle Panasonics modelrækker, så smartsystemet hedder stadig MyHomeScreen. Innovationerne i dette system skal nærmest kun tælles i udvidelsen med nye apps, men selv her kan det være svært at spotte ændringer fra år til år.
"Alt er ved det gamle"
HBO Max kan således stadig ikke findes i sortimentet, så for at komme rundt i alle mine streamingtjenester skal der tilsluttes en ekstern enhed i form af eksempelvis et Apple TV eller et Google TV. Det er også værd at fremhæve, at Panasonic ikke har YouSee app, hvilket er en væsentlig mangel fordi YouSee med Play-produktet har udfaset adgang via TV-skærmes DVB-C tuner. Der er desværre heller ikke mulighed for at streame direkte til TV’et via hverken AirPlay 2 eller Chromecast Built-in. Hastigheden af de apps der er tilgængelige er ikke prangende, og i 2022 virker smartsystemet ganske enkelt utilstrækkeligt på egen hånd. Sæt penge til side til at investere i den streamingenhed du favoriserer. Til MyHomeScreens forsvar skal det dog nævnes, at systemet med app-ikoner i bunden af skærmen frem for en stor splash-screen, der overtager hele skærmarealet, er klart mere funktionel, så dén del bifalder vi stadig. Både LG og Samsung har for nyligt droppet dette udseende til fordel for et layout, hvor man kan klemme flere reklamer ind. Kaster vi et blik på det øvrige interface, så vil tilbagevendende Panasonic-kunder føle sig hjemme, da alt også hér ligner sig selv. Lidt spydigt kan man måske sige, at selv Panasonic-kunder med 10 år gamle TV vil kunne navigere på et 2022-TV, da interfacet ikke har udviklet sig synderligt. Der er mange muligheder for justeringer og måske er lidt for mange af dem tilgængelige uden for de avancerede menuer. Er Panasonics layout værre de øvrige på markedet? Nej, det er det ikke. De øvrige er kaotiske på deres egen måde og ingen har virkelig knækket nøden ift. at skære indstillingerne ind til benet og gøre det brugervenligt at justere et TV. De øvrige har måske blot haft en dygtigere grafiker ansat. Panasonics menusystemer er funktionelle og pålidelige ligesom menusystemet på en Nokia 3210 var det, men har man først leget med en smartphone, så føler man at der mangler noget. Som et af de få TV på markedet, så har Panasonic en del fokus på TV-tuneroplevelsen og der er en del muligheder for at få et TV-signal ind i TV’et afhængigt af hvor man befinder sig. Ud over de gængse DVB-signaler DVB-S, -T og -C med 2x CI-udvidelser, så understøtter LZ2000 også IP-TV. Vi har kun adgang til DVB-T under vores tests, men programguide og generel navigering i TV-kanaler virker til, at være noget af det interfacet er skabt til. Ingen klager på dén front. TV’et er testet med en Sonos Arc og et Apple TV og det hele har spillet ganske fint sammen, og på intet tidspunkt har TV og soundbar mistet kontakt til hinanden, hvilket efterhånden er lidt af et særsyn.

Betjening

Metalvarianten af Panasonics fjernbetjening, som førhen var forbeholdt 2000-serien, lader til at være sparet væk, så vi finder samme variant, som fulgte med JZ1500 sidste år. Der er ikke sket innovationer på denne, dvs. tyngden er stadig fin, byggekvaliteten glimrende, og knappernes taktilitet er god. Der er dog alt alt for mange knapper og igen igen vil jeg fremhæve den knudrede funktionalitet med at have både en "back" og en "exit"-knap, som skifter funktion afhængigt af hvor man befinder sig i interfacet.

Panasonic LZ2000 test

Der sidder 5 genvejstaster til faste streamingtjenester, samt en genvej til alle apps, men den programmérbare "MyApp"-genvej skal man rode efter nede ved siden af "Back"-knappen. Man kan nok fornemme, at flere aspekter af Panasonics TV skriger efter en User Experience (UX) designer kombineret med en User Interface (UI) designer for at få ryddet op og moderniseret lidt på brugeroplevelsen i både hardware og software. Da fjernbetjeningen kommunikerer med TV’et via Bluetooth behøver du ikke pege på TV’et, men som på mange andre modeller, så kræves der IR-signal for at tænde TV’et, så du slipper ikke 100% for at måtte rette fjernbetjeningen mod TV’et. Ønsker du at betjene TV’et med Google Assistant eller Amazon Alexa kan det klares med en ekstern smarthøjttaler, eller du kan bruge fjernbetjeningen via "Microfon"-ikonet for at aktivere Google Assistant. At betjene TV’et fuldt ud med stemmen er ret svært, så det er nok primært tænd/sluk-kommandoerne der hér er anvendelige og det nok også primært via eksterne smarthøjttalere, så man kan slukke TV’et imens man laver noget andet.

TV-lyd

På lydsiden har LZ2000, som nævnt tidligere, fået et ekstra sæt sidevendte højttalerenheder i sit 360 Soundscape Pro-system fra Technics. Enhederne er placeret ved panelets kanter i hhv. højre og venstre side, og de hjælper ganske godt med til, at brede lydbilledet ud. Effekten er forholdsvis god og hjælper med til at få mere ud af Atmos-signalerne. Koblet med top-enheden er LZ2000 på vej mod samme performance, som man finder i de billigere Atmos-soundbars på markedet. Den helt store mangel er den lettere mudrede mellemtone og manglen på bas. Sidstnævnte kan fikses ved at tilkoble en aktiv subwoofer til den dedikerede udgang på TV’et, og jeg vil anbefale, at der tænkes i disse baner, hvis man udelukkende ønsker at have lyd i stuen via TV’ets egne højttalere. Det kan ærgre, at Panasonic ikke lige tager næste skridt og tilbyder et sæt trådløse baghøjttalere, der kan parres med systemet. Det kunne have været et fikst tilkøb, hvis der fandtes en sub+baghøjttalere-pakke.
Under testen har der siddet en Sonos Arc tilkoblet for at teste eARC, og selvom denne ikke rangerer blandt de bedst ydende modeller på markedet, så slår den desværre lydsystemet i LZ2000, så rådet herfra vil stadig være, kraftigt at overveje hvilken retning man ønsker at gå ift. lyd før man vælger LZ2000 alene på denne baggrund.

Kalibrering

Med disse high-end TV er det altid lidt spændende at starte en kalibreringssession op for at se hvor lidt justering der kræves for at nå i mål. I forvejen er dét at kalibrere et OLED-TV ret enkelt, da de fleste rammer nogenlunde tæt på målet i SDR i mindst én af billedprofilerne. På LZ2000 rammes målet spot-on med adskillige. Filmmaker og Professional 2-profilerne er stort set identiske når det kommer til farvegengivelsen, hvor Professional 1 er gearet til lysere rum, men alle tre rammer så tæt på skiven, at man reelt ikke behøver skrue på dem. Hvor de to førstnævnte sigter efter BT.1886 referencen (mørkt rum), så er Professional 1 rettet imod en gamma 2.2 reference og dermed bedre egnet til lyse rum. Rent demonstrativt har jeg skruet én tak på den blå primærfarve for at komme under en dE på 1, men det er en overflødig justering. Det eneste du skal gøre som bruger er, at indstille Professional 1 og lige slå noget skarphed og lyssensor fra, så er du kørende med referencebilledkvalitet. Man kunne også lige give den ret anvendelige "gammakurve"-justering et enkelt tweak i de mørke nuancer for at rette gammakurven helt ud. Samme trend gælder hvis du skifter til HDR10, hvor Professional 1 også giver et perfekt billede. Da det er muligt at aktivere spiltilstand på alle profiler behøver du endvidere ikke bekymre dig om at indstille Spil-profilen. Low-latency aktiveres automatisk på profilen, hvis du starter et spil og din enhed understøtter ALLM. På Dolby Vision bør du benytte Dark-profilen, hvis du ikke ønsker at TV’et skal skrue på kurverne baseret på lysforholdene i din stue. Der er stadig alt for mange billedprofiler at vælge mellem, men hvis man som sagt blot husker på "Professinal 1" og skimter til skemaet nederst, så kan resten blot ignoreres. Har man behov for at skifte mellem profiler, så har Panasonic sin faste genvej på fjernbetjeningen, hvor man kan lægge sine favorit-profiler ind. Det kan være praktisk hvis man har behov for at skifte mellem dag/aften-profiler. I sin kalibrerede tilstand rammer LZ2000 helt stabilt 1000 nits i HDR, hvilket også var forventningen ift. forrige år og EOTF-kurven er eksemplarisk lige indtil knækket ved højlyset. Farverummet er som man kan forvente det af WOLED-panelerne, men dermed også markant mindre end QD-OLED-panelerne fra Samsung, som kan findes i Sony A95K og Samsung S95B.

Målinger

Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen. Bemærk: I 2021 implementerede vi en ny metode for måling af gennemsnitligt strømforbrug i SDR og HDR, hvilket gør at tidligere års målinger ikke er 1:1 sammenlignelige. I SDR måles der i ‘Kalibreret’ strømforbrug ved en lysstyrke ca. 100-110 nits for at normalisere målingerne på tværs af skærme (vores anbefaling for kalibrerede billedindstillinger kan variere). Denne metode vil blive anvendt fremadrettet. Bemærk: Vi har under testen ikke benyttet os af lyssensoren, men ønsker du, at TV'et selv kompenserer for lyset i stuen, så kan dette aktiveres i menuen.
Panasonic LZ2000 test

Billedkvalitet

Panasonics Master Pro-serie har i de sidste mange tests leveret 1000 nits stabilt og samtidigt udvist god modstandsdygtighed over for stillestående billeder. LZ2000 er ikke nogen undtagelse og som graferne ovenfor viser, så peaker den kalibrerede profil på 1000 nits - og endnu højere, hvis man benytter den dynamiske profil, hvor vi måler 1200 nits. De 1200 nits kan dog kun opretholdes i ganske kort tid og det var ikke helt nemt at måle kontinuert på EOTF-kurven, så den stabile performance ligger nok omkring de 1000. Forløbet fra sort til hvid er også eksemplarisk, så længe man holder sig til de kalibrerede profiler, som i HDR10 både kunne være Filmmaker eller Professional-profilerne. Der er virkelig knald på lyset og til HDR er det kun QD-OLED-modellerne, som kan levere samme performance. Default-indstillingen til Dolby Vision indhold er Panasonics IQ-profil, men her tweakes der desværre på billedet ift. eksempelvis lyset i dine omgivelser og præferencen herfra ville være at benytte "Dark"-profilen for selv at styre tingene. Ser man på dækningen af Rec.2020 farverummet, som er målet for de fleste HDR-udgivelser, så er WOLED-panelets svaghed stadig, at den ekstra hvide subpixel, som bidrager til at booste lyset, også udvasker farverne og panelteknologien med sine farveriltre er ganske enkelt ikke i stand til at levere sammen intensitet i hverken primær eller sekundær-farver, som QD-OLED-panelerne. LZ2000 kan sagtens udnævnes til HDR-kongen - men kun blandt WOLED-panelerne. Evnen til opretholde en høj lysstyrke daler også betragtelig i takt med, at andelen af skærmen som er oplyst stiger og ved 100% dækning med ren hvid, så er lysstyrken faldet til 170 nits, hvilket ikke er højere end tidligere år.

Panasonic LZ2000 test

Det lysstærke panel gør, at man kan opnå ganske pæne lysstyrker på almindeligt SDR-materiale - husk at HDR-materiale er kodet ift. absolutte lysstyrker, hvor man på SDR har bedre mulighed for selv at justere sig til en højere lysstyrke idet det er kodet til relative lysstyrker. Det kan være gavnligt, hvis man har brug for at kompensere for lyse omgivelser imens man ser Tour de France. Når man snakker SDR, så er det også ofte hér man finder materiale, som har behov for at blive opskaleret til 4K og her er Panasonic også i førertrøjen, da deres billedprocessor gennem længere tid har været blandt de bedste på markedet. I den tid hvor TV’et er blevet testet har der været rigeligt med "lavopløst" materiale at teste på, da det både har været VM-tid og julekalender-tid, og selvom man selvfølgelig ikke kan udrette mirakler, så er LZ2000 en god performer uanset hvad kilden er. Det samme kan desværre stadig ikke helt siges om deres IFC-system - Intelligent Frame Creation - som søger at udglatte billeder i lav billedrate. I sin laveste indstilling går systemet an, men personligt foretrækkes det at slukke for systemet og blot lade TV’et matche billedraten fra kildematerialet. Denne indstilling kommer på bekostning af skarphed og den til tider frustrerende stroboskopeffekt, som følger indhold i lav billedrate. Skærmen gør blot hvad man beder den om, så at det menneskelige øje kombineret med "sample-and-hold"-skærmene bare ikke er verdens bedste kombination, skal ikke ligge Panasonic til last, men et mere velfungerende IFC-system kunne have hjulpet lidt. For eksempel giver nogle konkurrenter mulighed for at sætte system på en lav indstilling, der reducerer stroboskop-effekten uden at fremkalde ‘soap opera’-effekten.
Panasonic LZ2000 test
For mit vedkommende har 2022 også været et godt år når det kom til spiludgivelser og da flere af de spil jeg pt. har gang i understøtter VRR, så har LZ2000 også fået lov at få en god portion spil-tid. TV’et tillader aktivering af spiltilstand på alle profiler, så den perfekte kalibrering kan overføres direkte til PS5. HDMI ALLM (Auto Low Latency Mode) gør, at input lag sikres lavt. Vi kan måle den ned til samme godt 14 ms, som sidste år, men i VRR bør den være endnu lavere (det kan vi ikke teste med vores nuværende udstyr). Jeg nåede desværre ikke helt at gennemføre Horizon Forbidden West i min tid med LZ2000, men jeg er meget tæt på! Der er ret langt mellem oplevelsen på LZ2000 og det Sony A9F man kan se hænge på væggen på flere af billederne her i anmeldelsen, og det bliver hårdt at vinke farvel til pakken med VRR, farvegengivelse og den formidable HDR-performance. Se hvordan andre TV klarer sig i oversigten over bedste TV til spilkonsol Lidt skuffende, så var homogeniteten af panelet ikke imponerende i de helt mørke nuancer, hvor vores eksemplar af skærmen havde en lettere mørk plamage i skærmens venstre side (plamagen i højre side er blot spejlbilledet af mig, som kommer til syne ved den meget lange eksponering). Den model du får hjem i stuen kan dog sagtens være helt anderledes og selv de gode resultater vi så på QD-OLED-modellen fra Sony tør vi ikke tilskrive generelle egenskaber, da panelvariationer har snydt os flere gange tidligere.
Modstandsdygtigheden over for retention var på LZ2000 også god, og selvom vi ikke nødvendigvis kan overføre erfaringen direkte til hvor god skærmen er ift. burn-in, så bør det også komme til udtryk på dén front. Dette især hjulpet på vej af, at 2000-serien har en køleprofil på bagsiden, som mere effektivt leder varmen væk fra panelet. Alt i alt så minder LZ2000 ret meget om de sidste par års topmodeller fra Panasonic, hvilket for det første betyder, at man ikke partout behøver ræse ud og købe nyeste model, hvis man allerede har en 2000-serie fra tidligere år, og samtidigt betyder det også at betragtninger og ros fra tidligere år stadig gælder.

Konklusion

Innovationerne fra år til år er generelt små, og Panasonic LZ2000 minder da også temmelig meget om tidligere generationer af 2000-serien med ganske små ændringer – måske primært på et par ekstra lyd-kanaler i Dolby Atmos-højttalersystemet på siden af TV’et.
Annonce:
LZ2000 markerer sig dermed stadig som toppen af poppen inden for WOLED-skærmene, hvor der konkurreres med modeller som eksempelvis A90J fra Sony og G2 fra LG. Målt på billedkvalitet, så er det svært at pege på en klar vinder, men i år fik vi smidt QD-OLED ind i mikset, og i vores mening ligger disse modeller (pt. kun at finde hos Sony og Samsung) et mulehår foran især pga. højere lysstyrke i primærfarverne. Ser man lidt videre end billedkvaliteten, så falder LZ2000 igennem på manglen af apps og generelle features, og i vores mening bør man indstille sig på, at TV’et bør parres med en ekstern streamingenhed såsom Chromecast med Google TV eller Apple TV 4K. Er du allerede indehaver af en sådan boks, så er Panasonic et godt valg, da den resterende del af TV’et fungerer godt, hurtigt og stabilt. LZ2000 er nok især til de købere, der ønsker referencebillede, men ikke vil investere i for megen ekstern lyd. Hvor højttalerne i LZ2000 er klart bedre end gennemsnittet, så bør man dog overveje at tilføje en lille aktiv subwoofer for at få den sidste bund med.
!
Ændret testparameter: Fra 2018 ændrede vi en testparameter, der relaterer sig til karakteren for features, som resultat af flere års dårlig praksis i branchen. Såfremt producenten af et givent "Smart TV" ikke kan forsikre Flatpanels om, at tv-platformen i opdateres til næste fulde software-version, fratrækkes 10 point på feature-scoren. Det skal betragtes som et opråb, der forhåbentlig kan skabe debat og ændre på praksis.

Panasonic kan ikke give os denne garanti, hvad angår My Home Screen-platformen.

Pris og forhandler:

55"
65"
77"

Farvegengivelse & billedprocessor
Perfekt sortgengivelse
Brede betragtningsvinkler
HDR-billede og 1000 nits
HDMI 2.1 & eARC


Styresystem opdateres ikke
Smart-TV/mediemenu føles uddateret
IFC-systemet matcher ikke helt Sonys






Flere anmeldelser

Test: Panasonic LZ2000 OLED

29 Dec 2022 |

Test: Sony A80K OLED

18 Nov 2022 |

Test: Philips OLED807

14 Nov 2022 |

Test: Apple TV 4K (2022)

10 Nov 2022 |