Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix tester stort redesign af TV-app - FlatpanelsDK

Netflix tester stort redesign af TV-app

08 Jun 2024 | Rasmus Larsen |

Med den nye brugerflade til TV-enheder droppes sidemenuen til fordel for en topmenu. Den største ændring er dog, at indholdsikoner automatisk udvides med et preview.

Netflix er netop begyndt at teste den opfriskede brugerflade blandt et lille af brugere med Smart TV eller anden TV-enhed for at evaluere modtagelsen.

Det er Netflix' første redesign siden siden 2018, hvor den nuværende brugerflade blev kørt ind sammen med en ny sidemenu.

Denne sidemenu er væk i den nye brugerflade, erstattet af en topmenu med færre knapper. Fanen 'My Netflix' – kendt fra mobilenheder – udvides til TV-enheder. Man kan nå topmenuen ved at rulle op eller ved at trykke på back-knappen på sin fjernbetjening, ifølge The Verge.


Indholdsikoner med preview

Med Netflix' nuværende TV-app springer man i dag imellem rækker af indholdsikoner midt på skærmen. Al information om filmen vises øverst på skærmen. I den redesignede app kan man i stedet holde markøren henover en tv-serie eller en film for at få en udvidet visning med synopsis, metadata og forhåndsvisning. - "Vi ser ofte medlemmer, der gør øjen-gymnastik, mens de scanner hjemmeskærmen," siger Pat Flemming, Senior Director of Product hos Netflix, til The Verge. "Vi havde et stort ønske om, at medlemmerne skulle have nemmere ved at finde ud af, om en titel er den rigtige for dem." Netflix 2024 interface
Den redesignede brugerflade. GIF: Netflix

Kommer snart

Netflix har historisk set udstukket retningen for hele streamingmarkedet og det nye redesign kommer i forbindelse med, at selskabet er begyndt at udvide kataloget til også at omfatte mobilspil og live-sport. Såfremt testen går planmæssigt, vil Netflix udrulle den nye brugerflade til de fleste abonnenter i "de kommende måneder og kvartaler", ifølge Pat Flemming. Det lyder som om, at ikke alle TV-enheder kan håndtere brugerfladen, hvilket måske forklarer, hvorfor Netflix appen snart fjernes fra enheder som Apple TV uden tvOS og ældre Sony TV, der ikke længere modtager softwareopdateringer.

Netflix 2024 redesign

Netflix 2024 redesign

Netflix 2024 redesign

Foto: Netflix

- Kilde: The Verge

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvordan Netflix kan udfordre PlayStation og Xbox

26 Jul 2024 |

Hvad er Google TV og hvilke TV-skærme har det?

25 Jul 2024 |

Hollywood øger indsats mod pirateri: Vil kunne blokere tjenester

24 Jul 2024 |

Hvad er Dolby Vision IQ og hvilke TV har det?

23 Jul 2024 |

Max: Alle abonnenter kan se OL med nye funktioner

23 Jul 2024 |