Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHer er Acers første 240Hz OLED-monitorer, X27U og X45 - FlatpanelsDK

Her er Acers første 240Hz OLED-monitorer, X27U og X45

04 Jan 2023 | Rasmus Larsen |

Acers første to 240Hz OLED-monitorer til spilbrug er bygget på LG Displays WOLED-panel. Den buede 45-tommer Predator X45 og den flade 27-tommer Predator X27U.

240Hz OLED-monitorer – enten WOLED eller QD-OLED – bliver en af de store trends på skærmmarkedet i 2023. Asus, LG, Samsung, Corsair og Dough har allerede præsenteret deres skærme, og Acer følger trop på CES 2023.


Predator X45 OLED

Acers 45-tommer Predator X45. Foto: Acer

- "Acers nyeste Predator-brandede gaming-monitorer, Predator X45 og Predator X27U, har OLED-skærme og lynende hurtig ydeevne, der vil glæde selv de mest hardcore gamere," annoncerede Acer. "Både Predator X45 og Predator X27U har meget hurtige 240 Hz opdateringshastigheder og 0,01 ms pixel responstid kombineret med AMD FreeSync Premium-teknologi for at levere utrolig flydende gameplay." Den buede 45-tommer har en opløsning på 3440x1440, mens den flade 27-tommer har en opløsning på 2560x1440. Begge understøtter HDR10, og OLED har, i modsætning til LCD, hardwaren til at levere HDR-billedoplevelsen ved spilbrug. Acer siger, at den maksimale lysstyrke når 1000 nits (3% vindue) og dækning af DCI-P3 farverum ligger på 98,5 %. Det lyder som om, at de har en semi-mat belægning, idet Acer siger, at "UGR<22 rating allows for glare-free gaming in bright conditions".

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Alle CES 2023 nyhederne i din indbakke.

Predator X45 har DisplayPort 1.4 og to HDMI 2.0-porte. Acer oplyser ikke, hvilke videoporte Predator X27U har. Begge har en USB-hub med USB Type-C. Acer Predator X45 kommer til Europa i 2. kvartal til 1799 Euro (ca. 13.400 kroner). Acer Predator X27U lander ligeledes i 2. kvartal for 1099 Euro (ca. 8.200 kroner).

Predator X27U OLED

Acers 27-tommer Predator X27U. Foto: Acer

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvordan Netflix kan udfordre PlayStation og Xbox

26 Jul 2024 |

Hvad er Google TV og hvilke TV-skærme har det?

25 Jul 2024 |

Hollywood øger indsats mod pirateri: Vil kunne blokere tjenester

24 Jul 2024 |

Hvad er Dolby Vision IQ og hvilke TV har det?

23 Jul 2024 |

Max: Alle abonnenter kan se OL med nye funktioner

23 Jul 2024 |