Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAsus melder 27" 240Hz OLED monitor på vej - FlatpanelsDK

Asus melder 27" 240Hz OLED monitor på vej

09 Dec 2022 | Rasmus Larsen |

Endnu en. Ikke kun LG Electronics, men også Asus lancerer snart en 27-tommer OLED-monitor til spilbrug. Den har 1440p opløsning og 240Hz opdateringsfrekvens.

I en kort opdatering melder Asus sin kommende ROG Swift PG27AQDM monitor til spilbrug på vej. Den er med al sandsynlighed bygget på samme WOLED-panel som LGs 27GR95QE, der lanceres senere på måneden i udvalgte lande.

Asus oplyser, at den kommende 27-tommer OLED-monitor har 240Hz opdateringsfrekvens, et fladt panel, 2560x1440 opløsning i 16:9-format og RGB-stemningslys på bagsiden.


Asus 240Hz OLED

Endgame? Ikke rigtig men er er overbeviste om, at skærmen er rigtig fin. Foto: Asus

På nuværende tidspunkt har vi ikke yderligere detaljer, men hvis den matcher LGs udgave, så får den også VRR og HDR10. 2023 tegner til at blive et stort år for OLED-monitorer. LG lancerer også snart en 45-tommer 240Hz OLED-monitor og næste år får vi de første 240Hz QD-OLED monitorer. Koreanske medier meddelte tidligere på året, at LG Display starter produktion af et 32-tommer OLED-panel foruden 27-tommer panelet. En særskilt melding fra Korea går på, at Samsung Display overvejer produktion af et 27-tommer QD-OLED panel, om end vi nok ikke får det at se i 2023. Asus præsenterer formelt deres 27-tommer PG27AQDM OLED-monitor på CES-messen i januar 2023, så hæng fast på Flatpanels for at få mere information snart.

Asus 240Hz OLED

Asus 240Hz OLED



Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Disney-direktør fremlægger plan for fysiske skiver, med dramatisk plottwist

01 Apr 2023 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

31 Mar 2023 |

Netflix's reklame-abonnement virker nu også på Apple TV

30 Mar 2023 |

Oversigt: Sony 2023 TV

30 Mar 2023 |

Fejlbehæftet HDMI 2.1 chip i receivere forhindrer også QMS i at virke

30 Mar 2023 |

Apple arbejder på 'Multi-View' PiP-funktion til Apple TV appen

29 Mar 2023 |