Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs 2023 monitorer: 49" 32:9 QD-OLED, 57" 32:9 miniLED LCD m.fl. - FlatpanelsDK

Samsungs 2023 monitorer: 49" 32:9 QD-OLED, 57" 32:9 miniLED LCD m.fl.

02 Jan 2023 | Rasmus Larsen |

På CES 2023 har Samsung præsenteret sin 2023-serie af monitorer, herunder en stor, buet 49-tommer 240Hz QD-OLED monitor og en endnu større 57-tommer buet 'dual UHD' 240Hz miniLED LCD-monitor.

Foruden sidste års 34-tommer Odyssey G8 QD-OLED monitor, lancerer Samsung snart en 49-tommer Odyssey G9 (G95SC), der ligeledes er baseret på den nye QD-OLED skærmteknologi med meget bedre HDR, højere kontrast og dybere sort ift. traditionelle LCD-monitorer. Det er muligt pga. QD-OLEDs styring af lys og farver på pixelniveau.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Alle CES 2023 nyhederne i din indbakke.

Samsungs Odyssey G9 er buet med 5120x1440 opløsning i 32:9 billedformat. Det er den første 240Hz QD-OLED monitor, der også løfter hastighed ift. 240Hz LCD-monitorer pga. hurtigere responstid, der for G9 er specificeret til 0,1 ms. Den maksimale lysstyrke blev ikke nævnt. Læs også: LG afslører første 240Hz OLED-gamingskærm

Samsung G9 OLED

Samsungs G9 QD-OLED monitor. Foto: Samsung

57-tommer miniLED LCD-monitor

Den nye gigantiske 57-tommer Odyssey Neo G9 (G95NC) er baseret på konventionel LCD-teknologi med miniLED-bagbelysning. Den har "dual UHD" 7680×2160 opløsning i 32:9 format – noget Samsung tidligere har kaldt 8K ultrawide. Samsung Odyssey Neo G9 bliver ifølge selskabets eget udsagn verdens første monitor med DisplayPort 2.1. Den understøtter 240Hz opdateringsfrekvens. Begge disse skærme kommer med apps som Amazon Prime Video, Netflix og YouTube indbygget Tizen – Samsungs TV-platform. Der er også apps til spilstreaming såsom Xbox og GeForce Now.

Samsung G9 LCD

Samsungs G9 LCD-monitor. Foto: Samsung

5K-monitor og Smart Monitor

Derudover annoncerede Samsung ViewFinity S9 (modelnummer: S90PC), som er en 27-tommer LCD-monitor med 5K-opløsning; 5120x2880 og 99% DCI-P3 dækning. Den er henvendt til professionelle indenfor grafisk design og fotografi. S9 kan kalibreres ved brug af en smartphone med Samsung Smart Calibration appen. Den er også udstyret med et 4K-kamera, USB-C og Thunderbolt 4. Afslutningsvis præsenterede Samsung en opdateret version af sin 'Smart Monitor', som har Tizen indbygget til apps, herunder Xbox og GeForce Now. 27-tommer M8 (M80C) har 4K-opløsning og er et mindre alternativ til den eksisterende 32-tommer udgave. Samsung M8 kommer i fire farver: Daylight Blue, Spring Green, Sunset Pink eller Warm White. Den har et HD-kamera indbygget. Information om tilgængelighed og priser følger senere.

Samsung 2023 monitorer

Samsungs 2023 monitorer. Foto: Samsung

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 LG OLED (B4, C4, G4) – starter lavere

12 Apr 2024 |

TCL træder ind på monitor-markedet med miniLED LCD

12 Apr 2024 |

James Camerons 4K-genudgivelser har vist sig kontroversielle

11 Apr 2024 |

Sårbarheder i webOS rammer tusindvis af LG TV – opdater nu

11 Apr 2024 |

Banebrydende at global streamer opruster med topfodbold i Danmark

10 Apr 2024 |

TCL afslører C855 miniLED LCD TV med op til 2304 zoner, 3500 nits

10 Apr 2024 |