Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLGs OLED-planer for de kommende år - FlatpanelsDK

LGs OLED-planer for de kommende år

29 Oct 2010 | Rasmus Larsen |

Vi har tidligere berettet om LGs planer for 30” OLED i 2011 og 40” i 2012. LGs CEO Young Soo Kwon har nu udtalt sig lidt mere konkret omkring LGs planer for OLED-teknologien, og her en opsummering.

LG tror på OLED

Ligesom Samsung, har LG stor tiltro til OLED-teknologien og et positivt syn på fremtiden. LG har blandt andet tidligere udtalt, at de har et 30” OLED-TV klar i 2011 og et 40” OLED-TV klar i 2012. Young Soo Kwon udtaler, at det er en stor udfordring at introducere denne teknologi på et veletableret markedet, men målet er, at LG skal være ledende med denne fantastiske teknologi.

LG 31” OLED-TV
LGs 31” OLED-TV

LG har allerede annonceret, at de lancerer et 31” OLED-TV i 2011 (som sees herover), hvilket harmonerer med de tidligere udmeldte planer. Prisen bliver imidlertid høj, så det kan næppe ses som en storstilet udrulning af OLED. Young Soo Kwon fortsætter og fortæller, at det kræver nogle større produktionsfaciliteter for at producere OLED-TV til konkurrencedygtige priser. LG producerer pt. OLED-paneler til deres nuværende 15” OLED-TV samt små OLED-paneler til håndholdte enheder på en 4,5G (4,5. generation) fabrik. LG planlægger inden længe at påbegynde opførslen af en 5,5G fabrik, der kan producere større paneler til lavere priser. Denne skal dog målrettes produktionen af OLED-paneler til håndholdte enheder, såsom mobiltelefoner.

LG EL9500
LGs 15” OLED-TV

Rykker fra 2013

For at presse priserne ned i et fornuftigt prisleje kræves en 8G (8. generation) OLED fabrik ifølge Young Soo Kwon. En sådan fabrik planlægger LG at opføre over de kommende år. Planerne er endnu ikke endelige, men fabrikken skal angiveligt stå klar i 2013, hvorefter det bliver muligt at masseproducere OLED-TV til konkurrencedygtige priser. Hvis man skal tolke på udmeldingerne, må vi først og fremmest pointere, at det 31” OLED-TV som LG kommer med næste år ikke bliver mainstream, pga. den høje prissætning. Det er muligt, at et 40” OLED-TV fra LG lander i 2012, men igen bliver prisen høj. Først fra 2013 skal vi forvente at OLED-TV fra LG kommer ned i mere spiselige prislejer. Endeligt må vi minde om, at Apple har smidt 800 millioner US dollars i udviklingspuljen for LGs OLED-paneler. Rygterne vil vide, at Apple planlægger at købe størstedelen af den kapacitet der kommer fra LGs nuværende 4,5G fabrik og kommende 5,5G fabrik med henblik på at integrere OLED i kommende iPhones og iPads. Samsung er også pt. ved at opføre en 5,5G OLED-fabrik. Husk også, at vi inden længe publicerer vores test af LGs 15” OLED-TV.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 |

Disney skruer ned for Marvel-udgivelser

08 May 2024 |

Tre millioner streaming-abonnementer deles i Norden

08 May 2024 |

Apple afslører første iPad med OLED: "Verdens mest avancerede skærm"

07 May 2024 |

Oversigt: Philips 2024 TV-skærme

07 May 2024 |

Ny 'Ghostbusters' er første Sony Pictures-film med tidlig hjemmepremiere

07 May 2024 |