Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy 'Ghostbusters' er første Sony Pictures-film med tidlig hjemmepremiere - FlatpanelsDK

Ny 'Ghostbusters' er første Sony Pictures-film med tidlig hjemmepremiere

07 May 2024 | Rasmus Larsen |

Filmstudiet Sony Pictures har under og i kølvandet på pandemien holdt fast i lang biograf-eksklusivitet, men med den nye Ghostbusters: Frozen Empire gør studiet op med fortiden.

Kun 46 dage skulle der gå fra biografpremieren på Ghostbusters: Frozen Empire til at filmen kan købes og lejes i Danmark i 4K-opløsning med Dolby Vision HDR. Vi henviser til tabellen for en oversigt over tilgængeligheden.

Filmen udgives som PVOD (Premium Video-on-Demand), hvilket er branchens betegnelse for tidlig hjemmepremiere til højere pris. Lejeprisen vil, når PVOD-perioden er overstået, falde til et lavere niveau, og senere hen vil filmen lande på abonnementsstreaming.

45 dage er den typiske periode for PVOD-udgivelse efter biografpremieren. Warner Bros og senest Apple Studios følger samme model for udgivelse af nye film.

Klik på købsprisen for at komme til VOD-butikken.

Ghostbusters: Frozen Empire

Leje/købsprisVideoLydEkstra
Apple TV app189 / 229 kr.4K Dolby Vision5.1 surround
Blockbuster199 / 279 kr.HD5.1 surround
Google Play Film / YouTube-
Rakuten179 / 229 kr.4K HDR105.1 surround
Viaplay179 / 259 kr.HD?
Flatpanels

Sony Pictures og biograferne

Flatpanels har siden coronapandemiens begyndelse ført protokol over perioden mellem biograf- og hjemmepremiere på store film. Det er hvad branchen kalder "holdback", altså biografernes premierevindue til eksklusivt at vise filmen. Mens andre filmstudier, i særdeleshed Disney og Warner, under pandemien begyndte at eksperimentere med streamingpremiere, simultanpremiere og forkortet holdback, stod Sony Pictures fast. Sony Pictures-film som Spider-Man: No Way Home, Venom: Let there be Carnage, Ghostbusters: Afterlife og Uncharted har alle haft holdback på mellem 90 og 130 dage.

Ghostbusters Frozen Empire

Ghostbusters Frozen Empire foregår i New York 3 år efter Afterlife. Foto: Sony Pictures

Nye toner fra Sony

I 2023 begyndte vi at se en lille opblødning fra Sony da titler som Spider-Man: Across the Spider-Verse, Insidious: The Red Door og Gran Turismo fik reduceret holdback til 75–80 dage. Ghostbusters: Frozen Empire er imidlertid den første film fra Sony Pictures – den udgives under Sony-ejede Columbia Pictures – der får PVOD-premiere, ifølge Flatpanels' opgørelse, der senere publiceres i fuld udgave. Det er nye toner fra Sony Pictures, der var det eneste store filmstudie, som konsekvent holdt fast i 100 dages holdback. Universal gør det også stadig med visse udgivelser såsom Oppenheimer, men ikke konsekvent. Læs også: Danske film med filmstøtte er bundet til biografen Biograferne har siden corona kæmpet med faldende billetsalg i takt med, at flere seere har omfavnet streaming. I 2023 solgte danske biografer omtrent 10 mio. billetter, hvilket er et fald på 2% i forhold til 2022. Inden corona blev der i danske biografer årligt solgt 12-14 mio. billetter.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs nye OLED-monitorer er landet i Danmark

24 May 2024 |

Samsung fremviser første QD-LED (NanoLED) skærm

24 May 2024 |

Android 14 til TV får bedre ydeevne, Energi-tilstande, hjemme-hubs mm.

23 May 2024 |

DRs nye nyhedskanal kommer på kabel-tv

23 May 2024 |

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |