Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG tredobler OLED kapacitet – Apple betaler 800 mil. - FlatpanelsDK

LG tredobler OLED kapacitet – Apple betaler 800 mil.

23 Apr 2010 | Rasmus Larsen |

I kølvandet på Samsungs annoncering om, at de går bygger ny OLED fabrik, melder LG også ud, at de udvider deres OLED produktion markant. LG smider 225 millioner US dollars ind i OLED. Apple smider 800 millioner ind i LG's skærmproduktion til både LCD og OLED.
LG bekræfter samtidig, at de lancerer et 30” OLED-TV i 2011.

LG udvider OLED produktion

Ligesom Samsung gør sig klar til 2011, melder LG nu også om en kraftig ekspansion indenfor produktionen af OLED paneler. Der skal investeres 225 millioner US dollars, som skal tredoble produktionen af OLED paneler fra LG Display, som divisionen hedder.

LG vil dog stadig operere med noget mindre moder-substrater end Samsung. Samsung meldte, at de vil arbejder med 1300x1500 mm substrater, hvorfra der kan skæres mindre OLED paneler. LG vil fortsætter med deres 730x920mm substrater, der dog stadig tillader produktionen af OLED-TV.

LG lancerer i disse dage deres 15” OLED-TV
LG lancerer i disse dage deres 15” OLED-TV


LG siger, at den udvidede OLED produktion vil have omdrejningspunkt omkring OLED paneler til high-end telefoner, smartphones og mindre fladskærme. LG bekræfter desuden, at man vil arbejde mere målrettet mod også at levere bøjelige OLED paneler.

Lancerer 30 tommer OLED i 2011

I samme ombæring bekræfter LG, at de vil lancere et 30” OLED-TV i løbet af 2011, og melder, at visionen er at blive ledende indenfor OLED-TV markedet.

Der er ikke yderligere detaljer om Tv’et, men lanceringen skal angiveligt ske i midten af 2011. LG har også tidligere meldt ud, at de har et 40” OLED-TV klar i 2012.

 G har tidligere vist bærbare med OLED skærme
LG har tidligere vist bærbare med OLED skærme


Apple smider 800 mil. ind i OLED

LG og Apple tidligere har haft en aftale om, at Apple skal smide 500 millioner US dollars ind i LGs produktion af LCD og OLED. I forbindelse med udvidelsen, hæves beløbet til 800 millioner US dollars, forlyder det.

Bøjelige OLEDs kan muliggøre sådanne skærme. Uofficielt Apple koncept
Bøjelige OLEDs kan muliggøre sådanne skærme. Uofficielt Apple koncept


Apple har således et stort engagement i OLED teknologien allerede nu.

Der er ikke kommet noget konkret ud af samarbejdet fra Apples side, men det virker som en selvfølge, at Apple har ret til at købe visse OLED paneler fra LG, når de er klar til produktion – f.eks. til fremtidige versioner af iPhone, iPod, iPad osv.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |