Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år - FlatpanelsDK

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 | Rasmus Larsen |

I det renoverede Rosengårdcentret i Odense slår Power senere på året dørene op til en 5.500 kvadratmeter stor elektronikbutik, der bliver Danmarks største.

Ejeren af Rosengårdcentret, ECE, har øremærket 100 millioner kroner til en ombygning ved centrets lilla indgang, der dedikeres til den nye Power-butik. Det skriver Fyens.dk.

- "Vores helt klare mål er, at facaden bibringer endnu en stor konkurrencefordel for både centret, men også for vores andre lejere i centret. Det skal i høj grad være med til at styrke den fysiske detailhandel i Odense og på Fyn. Når vi dedikerer en hel indgang til en specifik lejer, mener vi, at det vil tilføre noget hidtil positivt uset til byen og centret," siger Casper Bach Andersen, direktør for ECE Danmark.


Power Rosengårdcentret

Sådan kommer den nye lilla indgang til Power-butikken til at se ud. Visualisering: Rosengårdcentret

Danmarks største

Fra partnerne lyder det, at der bliver tale om Danmarks største elektronik- og hvidevarebutik. Den vil strække sig over 5.500 kvadratmeter. - "Jeg lyver ikke, når jeg siger, at det her bliver den største satsning i Powers historie. Vi får en kæmpe butik, som kræver over 80 medarbejdere, og hvor vi forventer en årlig omsætning på mindst 350 millioner kroner," siger Jesper Boysen, adm. direktør i Power. Planen er, at Power i Rosengårdcentret i Odense slår dørene op i løbet af efteråret 2024. Det sker typisk med en stor åbningskampagne, hvor der er køtilbud på blandt andet TV-skærme. - Kilde: Fyens

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs nye OLED-monitorer er landet i Danmark

24 May 2024 |

Samsung fremviser første QD-LED (NanoLED) skærm

24 May 2024 |

Android 14 til TV får bedre ydeevne, Energi-tilstande, hjemme-hubs mm.

23 May 2024 |

DRs nye nyhedskanal kommer på kabel-tv

23 May 2024 |

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |