Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: B&O Beosound Theatre - FlatpanelsDK

Test: B&O Beosound Theatre

|


Af og til må man sige “ja tak” til lån af et produkt, som man godt på forhånd ved måske er til den mere ekstravagante side af budgettet. Beosound Theatre er i sig selv måske ikke uopnåelig for alle, men i kombination med et sæt Beolab 28 som baghøjttalere, så lander budgettet i området, hvor man kan få en ganske hæderlig mindre familiebil for samme penge. Theatre bringer de mangler, vi kritiserede Stage for tilbage i ligningen og tilføjer lige lidt ekstra. 

Theatre kan parres med et LG OLED TV og en BeoRemote One for at give en samlet B&O TV-oplevelse, men vi har til denne test specifikt bedt om at teste soundbar med eget TV og uden en B&O fjernbetjening. 

Theatre fås i versioner tilpasset 55”, 65” og 77” TV (LG OLED-paneler) og med et væld af monteringsmuligheder. Vi har testet den med bordstand uden TV-beslag.


Pris og forhandler:

Beosound Theatre – specifikationer

Soundbar

5.0.2 kanaler (kan udvides til 7.1.4)

Dolby



HDMI ind/ud

Indgange 4x Ethernet, 2x PUC, 3,5mm analog (med adapter), USB-C (med analog mulighed), 1x målemikrofon-stik
Udgange HDMI eARC, WiSA (8x trådløs Powerlink), 8x Powerlink
WiFi (WiFi 5)
Ja

I kassenMålemikrofon, vægbeslag, bordstand, brugervejledning, strømkabel
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online

Første indtryk

Vi fik æren at få et jomfru-eksemplar af højttaleren, som dermed skulle udpakkes fra ny og opsættes fra bunden. De fleste soundbarer i prisklassen under 20.000 kr. deler mange designelementer, hvor især den sorte bjælkeform går igen – inklusive den bastante Sennheiser Ambeo. Beosound Theatre går lidt andre veje og består i den testede version af en rå aluminums-bund hvorpå et frontpanel af egetræslameller monteres. Frontpanelet fås i forskellige farver, men kan også købes med frontstof i stedet (hvilket reducerer prisen), og aluminiumsbunden kan fås i hhv. sort og bronze uden merpris. Formen er lidt atypisk og kan måske lidt sammenlignes med en båd, hvilket gør soundbaren højere end den er dyb, men muliggør til gengæld montering af større basenheder. Højden er noget, man bør være opmærksom på, hvis Theatre skal stå på et møbel under et vægmonteret TV. Som det ses på mine billeder så har jeg godt 22 cm luft mellem mit TV-møbel og TV’et på væggen og herunder passer Theatre ganske godt. Trælamellerne giver et næsten skulpturelt udseende, som høstede en del positive kommentarer fra besøgende undervejs i testperioden og det var bestemt ikke et stykke hardware jeg ville være ked af at have stående fremme, ligesom det godt kan være tilfældet med de mange sorte soundbarer på markedet.
Materialerne er i vanlig eksklusiv B&O-stil og forarbejdningen og kvalitetsfornemmelsen er i top, hvilket naturligvis også udgør en del af prisen. Fysisk betjening af de basale funktioner kan foretages via et glaspanel på toppen, ligesom man finder det på de fleste andre soundbarer derude. Der er ikke et grafisk display til visning af input eller lydformat – dette må man finde i den tilhørende app – men berøringsknapper og volumenindikator lyser op, når du nærmer dig og blænder ned efter et kort stykke tid. Piller vi panelerne af og tager et kig på bestykningen, så finder man på højttalersiden to forholdsvis store 6.5” basenheder magen til dem, der også sidder i bunden af B&O’s aktive Beolab 28 højttalere, og samme to styk mellemtone-enheder og diskant, som ligeledes bruges i BL28. Dertil er der fire full-range enheder til hhv. side- og top-kanaler, og centerkanalen udgøres af en specialfremstillet mellemtone og diskant bygget sammen i én koaksial enhed – denne ses tydeligt gennem frontlamellerne. Umiddelbart over centerhøjttaleren sidder et lille jack-stik til montering af den medfølgende målemikrofon, der skal benyttes når systemet rumkalibreres. Det er måske ikke den mest praktiske placering, hvis man ofte flytter rundt eller tilføjer nye højttalere, da frontpanelet skal pilles af for at give adgang. Vender vi Theatre om, så finder man på bagsiden et stikpanel med en 4-ports HDMI-switch, hvoraf den ene port agerer eARC-udgang til TV’et og de tre øvrige er af HDMI 2.1-typen. Af øvrige forbindelser finder man B&O’s eget Powerlink, der med 4 porte kan forbinde 8 kablede højttalere (samt yderligere 8 via Wireless Powerlink – WiSA), en Ethernet-port dedikeret til parring med et LG TV, samt 3 stk. Gigabit Ethernet-porte, der fungerer som switch til øvrigt grej (1 uplink, 2 downlink). Benytter man B&O’s fjernbetjening, så er Theatre endvidere forsynet med 2 PUC-udgange, som er B&O’s forbindelse til at sende IR-signaler til styring af eksterne enheder, som måske ikke kan kontrolleres med HDMI CEC. Systemet har eksisteret siden B&O lavede billedrørs-TV, og kan nok bedst sammenlignes med en universalfjernbetjening med et arsenal af understøttede enheder i sin database. Vi har fundet samme type system på TV fra eksempelvis LG og Samsung, men ikke på soundbarer. Logikken i dette kommer vi ind på om lidt.
Som udgangspunkt kommer Beosound Theatre uden baghøjttalere eller subwoofer, men som det antydes ovenfor, så er mulighederne for tilføjelse af ekstra højttalere mangfoldige. B&O er om nogen synonym med aktive højttalere og har gennem tiden produceret et væld af modeller, baseret på deres egen Powerlink-forbindelse og senest også WiSA-standarden. Theatre understøtter som nævnt tilslutning af op til 8 kablede aktive højttalere og 8 trådløse WiSA-modeller, og måden disse kan parres ind i systemet er næsten for omfangsrig til at beskrive fyldestgørende i en anmeldelse som denne. WiSA-forbindelsen tillader to-vejs kommunikation, så Theatre kan gøres bekendt med egenskaberne af den tilkoblede højttaler, hvilket muliggør, at eksempelvis den mere diffuse bas-gengivelse kan dirigeres til de højttalere, som har bedst forudsætning for at løfte oplevelsen.
I vores setup blev et sæt Beolab 28 tilkoblet via WiSA som baghøjttalere, hvilket betød, at de to subwoofere i bunden af disse højttalere kunne indgå med fuld styrke og levere et højere bastryk. Benytter man ældre B&O-højttalere uden to-vejs kommunikation, kan Theatre stadig udnytte disses egenskaber ved at man blot selv fortæller systemet hvilke højttalere der er tale om – karakteristikken af højttalerne kender Theatre i forvejen for højttalere dateret tilbage til de aktive Penta-modeller fra midt-80’erne. B&O forklarede, at der ikke er nogen hindring for, at repertoiret udvides med endnu ældre modeller, men at grænsen pt. var trukket hér. Der er således åbnet for, at man som køber af Theatre kombinerer soundbar med ældre udstyr man måske i forvejen har stående og gradvist bygger ovenpå systemet, hvilket virkelig var en af de ting vi savnede i den billigere Beosound Stage. Skeler man til brugtmarkedet, så kan man også ofte købe ældre modeller til ganske fornuftige penge og er dermed ikke bundet til at parre højttalere fra samme årgang som soundbaren. Sammenligner man med systemer som Sonos, så kan man her også tilslutte ældre Play:1 højttalere til deres soundbarer som baghøjttalere, men om man også er så heldig om 25 år med Sonos Arc version 10 er mere uvist. I modsætning til Sonos, så låses de eksterne højttalere heller ikke til brug med Theatre, og under testen figurerede Beolab 28 både som sit eget stereopar og når TV’et blev tændt ændrede de tilhørsforhold og indgik i stedet som baghøjttalere og ekstra subwoofer. Dette kunne dog frit konfigureres via lydprofilerne. Tilbage i 2017 indgik B&O i et samarbejde med LG om at benytte OLED TV i deres modeller, men i modsætning til andre TV-producenter valgte B&O en vej, hvor man ikke købte panelerne fra LG Display, men i stedet købte hele TV’et fra LG og monterede det på sin egen højttaler-løsning. Dengang var modellen BeoVision Eclipse og TV’et var en modificeret LG C-serie, men siden da har B&O og LG raffineret konceptet, så man i dag selv kan købe TV’et ved siden af og dermed få TV’et til bedste dagspris. Konceptet blev videreført til Beosound Stage, som dengang gav adgang til at benytte den lækre BeoRemote One fjernbetjening til styring af både lyd og TV, som var det hele et dedikeret B&O-setup, og denne feature er naturligvis overført til Beosound Theatre. Her kommer styringen af eksterne enheder via PUC-systemet også i spil, da tilføjelsen af dette essentielt forvandler konstellationen af Theatre, et LG TV og en BeoRemote One til et Beovision med alle de features, man ellers finder på disse TV. Theatre fås med forskellige monteringsløsninger, som kobler soundbar harmonisk sammen med enten et LG C- eller G-serie TV, som herefter kan styres med BeoRemote One. Har man en anden præference af TV-mærke kan disse også monteres, men styring via BeoRemote One vil være begrænset, da den dybere integration med TV’ets styresystem kun fås med en LG-model. For at få designet af Theatre til at matche valget af TV kan alu-profilen i siderne af soundbaren skiftes, så de passer med TV i hhv. 55, 65 og 77” størrelser. Benytter man et OLED TV fra en anden producent end LG vil bredden sandsynligvis passe nogenlunde, da LG stadig er leverandør af de fleste OLED-paneler.
Beosound Theatre

Opsætning

Visse systemer, som vi har testet, har uden videre kunne opsættes via en on-screen menu på soundbarens HDMI-port og har ikke været afhængig af, at producenten vedligeholder en app, mens andre er dybt afhængige af deres eget økosystem for at komme i gang. B&O hører så afgjort til den sidste kategori og man kommer ikke langt uden hyppigt at åbne deres app. Heldigvis er det en funktionel én af slagsen.
Den indledende konfiguration var forholdsvis enkel og via app’en guides man fint igennem processen med at få højttaleren på nettet og lyden kalibreret via den medfølgende målemikrofon. Kalibreringen af rummet kobles sammen med en lydprofil i appen, som definerer hvilke højttalere, der skal indgå – såvel fysiske som virtuelle – og man kan således nemt oprette forskellige profiler tilpasset forskellige siddepositioner og forskellige konstellationer af tilkoblede højttalere. Man kan enten genkalibrere for hver profil eller duplikere en eksisterende og tage udgangspunkt i denne. Dette var en ganske enkel måde at teste setup’et i meget forskellige sammensætninger undervejs og denne feature er et stærkt kort til de, der gerne vil bruge deres højttalere i stuen til andet end blot TV-lyd.
At tilkoble fysiske højttalere klares også via appen, hvor man kan definere deres placering og foretage en ny kalibrering. Er der tale om højttalere, som understøtter B&O appen vil højttalerne først skulle tilføjes heri og efterfølgende tilføjes via kanal-konfigurationen på en given lydprofil i Theatre. Lyder det omstændigt? Det er heller ikke ren plug’n’play og kræver måske lidt mere teknisk snilde end når man vil tilkoble en Sony subwoofer til en Sony soundbar. Forbindelsen mellem Theatre og WiSA højttalere foregår via 5 GHz frekvenser, og hvor der ikke blev oplevet udfald mellem soundbar og baghøjttaler, så var der indledningsvis lidt knas med at holde forbindelsen mellem den master/slave-konfiguration, som Beolab 28 benytter – når de to baghøjttalere blev kablet sammen, var der ingen problemer. På intet tidspunkt undervejs var der udfald mellem front og bag. WiSA kører på 5 GHz frekvensbåndet, som kan påvirkes af hvilken kanal, du benytter på din trådløse router, og da jeg har accesspunkter fordelt jævnt rundt i mit hus, så var der potentiale for forstyrrelser. Skubber man sit trådløse netværk op på de højere kanalpladser, så burde WiSA være mere problemfrit.
Som udgangspunkt tilføjer Theatre ikke samtlige virtuelle lydkanaler, dvs. for at få ekstra bredde og højde på lydbilledet skal man selv tilføje to virtuelle topkanaler og sidekanaler via appen. Er man til den tekniske side, så vil det næppe være et problem, men er man mindre bekvem ved at rode i de avancerede indstillinger, så vil man nok skulle trække lidt på support fra forhandleren eller en af deres installatører. For at lette justeringerne af lyden har B&O leveret et 2-akset diagram, som kan styre lyden mod forskellige præferencer, som underliggende justerer på ting som tilt og frekvensgang på højttaleren. Dette er så og sige “ovenpå” selve rumkalibreringen, som mere søger at balancere lyden ift. lyttepositionen, men stadig opnå den klang, som B&O har fastsat som udgangspunkt. Beosound Theatre kommer uden voice-assistant, dvs. du finder ikke Google Assistant eller Alexa. Vil du styre dit system via stemmen anbefaler B&O en ekstern enhed. Du kan dog streame dit lydindhold til højttaleren via diverse tjenester, hvor DLNA, Deezer samt B&O’s eget Beolink Multiroom er integreret direkte i B&O’s egen app og forbindelse via Airplay 2, Chromecast, Spotify Connect og Bluetooth er tilgængelige ved at bruge de særskilte musik-apps på din telefon. Ønsker man at kontrollere eksterne enheder via en IR-diode (købes særskilt) kan disse enheder tilføjes via appen, men dette giver kun mening hvis man samtidigt kobler en BeoRemote One til soundbaren, da tilføjede enheder nu direkte vil kunne betjenes med denne. Samtidigt bør HDMI-switchen i Theatre benyttes til at forbinde den eksterne enhed, hvilket alle måske ikke har interesse i. En ulempe ved, at benytte de HDMI-switches, som findes bagpå en soundbar er, at det sorte billede man får, når der skiftes tilstand på videokilden (eks. mellem SDR og HDR, eller når der skiftes frekvens) vil blive forlænget. I forvejen kan dette være til gene, så at få tiden nærmest fordoblet afholder som regel undertegnede i at benytte switchen.

Beosound Theatre

Under testen har jeg haft en Sonos Arc med baghøjttalere og subwoofer stående til sammenligning. Jeg har haft en Apple TV 4K og en PlayStation 5 tilsluttet TV’et, og soundbaren har været forbundet via HDMI eARC til et Sony AF9. Vi har med vilje takket nej til at låne et LG TV til testen, da det ikke er denne integration vi tester. Skal der lige falde lidt ris inden vi smider lyd i højttaleren, så bruger Theatre 8 W i standby-tilstand, hvilket er meget efter dagens standard. Andre systemer slipper afsted med under det halve og i ren standby ville Theatre koste 70 kWh på et år.

Lyttetest: Musik

En soundbar er naturligvis først og fremmest tiltænkt TV-lyd, men med en prislap fra 50.000 DKK så må man godt gøre sig forhåbning om mere end blot et løft i lyden fra TV’et. Man bør kunne forvente, at lyden også egner sig til at fylde stuen med musik. Jeg plejer at teste musik-egenskaberne af nye soundbars i A/B-sammenligning med mit eget Sonos Arc setup, hvor jeg – afhængigt af omstændighederne – kobler baghøjttalerne fra. Hvis jeg skal beskrive forskellen mellem Theatre og Arc, idet der fades mellem de to, så kan det næsten bedst beskrives som den ændring, du vil opleve, hvis du lytter til musik fra højttalere placeret i et tilstødende lokale, og du så åbner døren. Man rammes i første omgang af den klarhed, som den koaksiale centerenhed i Theatre bringer på banen, hvor vokalen er knivskarp og fremstår helt klart. Sonos Arc lyder direkte mudret i sammenligning. Det næste, man oplever er, at bassen er meget velkontrolleret og stram, hvor Arc igen fremstår diffus og mudret. Der er et punch i bassen, som leder tankerne tilbage på Sennheiser Ambeo og denne præcise gengivelse er ganske enkelt ikke mulig med så små basenheder, som sidder i de fleste øvrige soundbarer. Det næste, man lægger mærke til er, at den ultra-klare vokal er meget centreret i lydbilledet. Det brede stereoperspektiv er ikke til stede ved stereolyd og man er sjældent i tvivl om, hvor højttaleren er placeret. Lyden er dog meget velbalanceret og det er tydeligt, at der er blevet plads til nogle forholdsvis solide basenheder i kabinettet. Der skal gerne skrues lidt op for volumen for rigtig at udfolde højttaleren og der er masser af overskud til at spille stuen op. I selskab med den langt mindre potente Sonos Arc virker Theatre som et monstrum af overskud, som igen håndterer de lave frekvenser langt langt bedre end Sonos Arc + Sub.

Beosound Theatre

Den velkontrollerede bas kan testes af med nogle af mine yndlings-testnumre, såsom Big Phat Bands “Sing Sang Song”, som består af lækre basgange og stramme trompeter og hele nummeret er en fryd at lytte til på Theatre. Kapaciteten til at spille dybt uden at drukne vokalen testes med MTV live versionen af “Hotel California” med The Eagles, som er en af deres varianter, som går dejlig dybt på stortrommen. Igen kommer vokalen til at lyde måske en anelse FOR skarp og jeg tager mig selv i, at finde B&O’s app frem og tweake lidt på lydbilledet ved at trække præferencen mod et “varmt” lydbillede, hvor mellemtonen og diskanten tones lidt ned, men uden at man ofrer den præcise basgengivelse. Hvis man vil have mulighed for at få bredt lydbilledet ud uden at det sker via upmix, så kan der efterhånden findes en del musik gearet til rumlig lyd, og via Apple TV kan de fleste finde noget, som burde passe i deres musiksmag, da man her kan få Dolby Atmos-lydspor fra alt fra Beatles eller Rolling Stones over The Weeknd til M.I.A. For at støtte lidt op om de danske kunstnere trawler jeg hele Lukas Grahams seneste album igennem i Atmos og placeret i sweetspot, uden baghøjttalere tilkoblet, og med så mange virtuelle kanaler tilføjet som muligt, opnås der en smule mere rumlig fylde. Jeg savner stadig, at lydbilledet får mere bredde, og den meget klare center-enhed gør, at man aldrig er i tvivl om hvilken retning TV’et står. Vokalen er meget centreret – men også fantastisk klar. Theatre er særdeles kapabel i de dybe toner og der er intet behov for at tilføje en dedikeret subwoofer til dette setup før til sidst, når man har fyldt alle de øvrige surround-pladser med dedikerede højttalere.
Til at løfte surround-oplevelsen har jeg, som beskrevet ovenfor, tilføjet et sæt Beolab 28 som baghøjttalere, og i denne konstellation udnytter Theatre, at der sidder en potent basenhed i hver af disse højttaleres bund. Samtidigt er Atmos-lyden justeret via målemikrofonen, så placeringen af alle højttalerne tages i betragtning. I forhold til mange af de øvrige Atmos-soundbarer jeg har haft forbi stuen, så fylder Theatre ikke rummet i samme grad som eksempelvis Sennheiser Ambeo eller sågar Sonos Arc, og selv med baghøjttalere tilkoblet føles den rumlige fornemmelse meget mere nedtonet. Der er stadig en meget fokuseret vokal fra center-enheden, men højre/venstre kanalerne formår ikke at brede sig helt nok ud til at give en omsluttende oplevelse. Jeg bragte min oplevelse med da jeg talte med en af udviklerne på Theatre, og tilgangen fra B&O har været, at man havde prioriteret at være tro mod kilden frem for at levere den Atmos-woweffekt, som man kan finde som et håndtag på mange af konkurrenternes højttalere. B&O overvejer, at tilføje muligheden for med én knap at skrue helt op for Atmos-effekten, men det vil ikke blive default-indstillingen, da deres erfaring er, at det giver en anstrengende lytteoplevelse på længere sigt. Til musikgengivelse, så ville jeg måske have foretrukket, at man i en eller anden udstrækning havde haft mulighed for at få maksimal bredde på lyden, hvis nu Theatre skulle agere eneste lydkilde til musiklytningen. Med mange andre typer soundbarer ville man skulle trække på skuldrene og gøre op med sig selv, om man vil leve med de begrænsninger, som soundbaren alene indeholder, men det er netop hér, at den heftige prislap på Theatre skal retfærdiggøres; du kan tilføje op til 16 ekstra højttalere, som løfter systemet til den fulde Dolby Atmos-oplevelse, hvilket ikke er muligt med andre soundbarer. Med denne mulighed bevæger man sig naturligvis over i samme marked, som de dyre dedikerede surround-systemer også opererer i, og strengt taget kan de fleste af disse systemer også udnytte B&O’s aktive højttalere, så dette argument kan ikke stå alene, men det gør Theatre markant anderledes end andre soundbarer på nuværende tidspunkt. At bruge Beolab 28 i den konstellation, som jeg har brugt her, er overkill for langt de fleste og personligt havde jeg nok flyttet dem til at agere fronthøjttalere i stedet og placeret et sæt højttalere hentet fra brugtmarkedet bagerst. Nu skal dette ikke være en anmeldelse af Theatre + Beolab 28 til en totalpris på godt 170.000 DKK, og langt mindre højttalere kan så afgjort også løfte surroundoplevelsen – måske endda mere, hvis man vælger med omhu. Skulle jeg komme med et forslag, så ville et sæt brugte Beolab 3 med acoustic lens måske være værd at overveje. Jeg ville dog prioritere at tilføje fronthøjttalere også, for at få et bredere lydbilledet, så centerkanalen bliver mindre dominerende. Tør jeg gå så langt som at sige, at til musiklytning ville jeg personligt ikke gå med Theatre uden et sæt fronthøjttalere, netop fordi centerkanalen er så markant?
Beosound Theatre

Lyttetest: Film

Theatre er naturligvis først og fremmest en filmhøjttaler, så lad os få sat lidt film på i stedet. Hvor man med musik fik lyden meget centreret og savnede et bredt lydbillede, så får man med film til gengæld en meget fokuseret og tydelig dialog, som virker bedre og også afspejler måden man ville benytte centerkanalen i et surround-setup. Resultatet er en krystalklar talegengivelse på film, der dog stadig er dominerende i lydbilledet, men bare ikke på samme måde gør opmærksom på manglende bredde af lyden. Man kan stadig godt savne rumlig bevægelse på lyden, men ambient lyd – dvs. baggrundslydene – fylder faktisk rummet fint. Som på alle øvrige soundbarer på markedet, så er en stand-alone soundbar ikke i stand til at kaste lyden om bag lyttepositionen og som nævnt, så er selve Atmos-effekten også meget nedtonet. Oplevelsen er, at Theatre virker som et bedre match til film end musik, og at den dybe bas håndteres særdeles godt og ikke har samme tendens til at blive mudret og buldrende, som mange modeller, hvor manglende overfladeareal i selve soundbaren kompenseres ved at tilføje en ekstern subwoofer. Det betyder ganske enkelt enormt meget for helheden, at soundbaren har overskud nok til at spille hele frekvensspektret og at der er potentiale nok i basenhederne til at tøjle både dybe eksplosioner og den generelle basgang – og det har Theatre. Der er ingen tvivl om, at Theatre markerer den mest potente soundbar. jeg endnu har lyttet til herhjemme, men det er ikke den soundbar, som puster sig mest op i form af Atmos-lir, når man smider yndlingsfilmene på. Jeg har mine egne favoritter i filmkataloget når det kommer til test af Atmos-lydspor, og det udvides konstant. I denne omgang har jeg kastet kærligheden på genindspilningen af Dune, som har et meget storslået musikalsk lydspor, men også byder på en masse heftige actionscener, som kan ryste rummet. Her vil man igen opleve, at Theatre sagtens kan agere både potent subwoofer til eksplosionerne og samtidigt gengive krystalklar dialog i kampens hede. En anden film, som jeg også har tilføjet til mixet er The Greatest Showman, som ikke byder på meget bulder og brag, men til gengæld vinder på musikken, og så hjælper det også, at mange af scenerne er gode til at teste billedgengivelsen, så filmen slår to fluer med ét smæk. Som med musiklytningen i Atmos, så gør denne film også opmærksom på, at der gerne måtte have været lidt mere bredde – at tænde for bagkanalerne tjener her primært det formål at få mere rumlig lyd og ikke at lukrere på de ekstra basenheder placeret i Beolab 28. Vær i øvrigt opmærksom på, at Beosound Theatre ikke understøtter DTS-lydformater. Læs også: Guide: Dolby Atmos i hjemmet At tilføje et ekstra sæt lydgivere på front-kanalerne ville uden tvivl hjælpe til at etablere et endnu mere præcist Atmos-lydbillede, og har man midlerne (og ambitionen), så kan man fortsætte indtil systemet opfylder alle kravene fra Dolby til et ægte Atmos-system. På dét tidspunkt vil Theatre ikke længere spare på Atmos-effekterne og jo tættere du kommer på ægte lydgivere i Atmos-landskabet, desto mere tro bliver lyden mod kilden, og des mindre virtuelle kanaler er der behov for. Det er fedt, at man med Theatre får muligheden for gradvist at bygge til og dermed komme så tæt på målet som man lyster.
Til film ville jeg personligt heller ikke overveje en Beosound Theatre uden også at have kalkuleret med, at der skulle tilføjes et sæt front- og baghøjttalere til systemet. Baghøjttalere ville være førsteprioriteten for at få dækket det element, som ingen soundbar pt. formår at dække alene, men muligheden for at tilføje ekstra front-kanaler og få “ægte” bredde på lyden forfra er simpelthen for god til at lade gå forbi. Hvis du ikke vil udnytte de mange features, så er det nok ikke Theatre du skal se på. Oplevelserne med den kontante centerkanal gav i første omgang anledning til lidt forvirring, når lydsporet skiftede fra multikanal til simpel stereo, hvilket typisk er tilfældet på nyhedsudsendelser, ældre serier og dokumentarer. Lyden lød pludselig alt for skarp og helt uden bund, og hvor dialogen på filmsporerne før lyd præcise, men meget lig hvad man ville forvente fra en dedikeret surround-centerkanal, så lød det nu mere som én diskantenhed uden nogen bas. Tvivlen blev heldigvis bekræftet af B&O, der kunne informere om, at 2.0 PCM uheldigvis ikke blev upmixet til at matche Theatre’s mange enheder korrekt, så den midlertidige løsning var, at slå upmixing fra og lade Theatre spille 1:1 – og dermed ikke få gavn af de mange ekstra enheder. Det er en kendt fejl og B&O arbejder på at rulle et fix ud, men ved afslutning af denne test var opdateringen ikke rullet ud endnu. At slå upmixing fra er desværre en generel indstilling, som ikke kan styres i eksempelvis en dedikeret lydprofil, så vi ser frem til en mere permanent løsning. Skal man parre med et LG TV og en Beoremote One? Nej, jeg synes jeg har fået god valuta ved at parre med mit Sony A9F og et Apple TV 4K. Jeg har ikke savnet integrationen, men har man et mere udbygget B&O-setup, hvor man gerne vil styre anlæg og forskellige højttalergrupper fra én fjernbetjening, så giver BeoRemote One i hvert fald mening. LG TV’et er i sig selv jo en god investering hvis man alligevel kigger på OLED TV, men man bør bestemt ikke lade sig afskrække, hvis man har valgt et TV fra en anden producent – men noget af prisen på Theatre må gå til teknikken, der forbinder med LG og PUC-systemet, og dét snydes du dermed lidt for.

Konklusion

Beosound Theatre er på mange måder ekstraordinær. Ekstraordinær omkostningsfuld, ekstraordinær kapabel, ekstraordinær konfigurérbar. Men hvem er køberen? Først og fremmest, så kræver det lidt dybere lommer at proppe Theatre i kurven end med de fleste andre soundbarer, men derudover så bør køberen også være én, der har tænkt sig at udnytte de ekstra muligheder, der bydes på. Hvis du ikke vil tilkoble ekstra B&O-højttalere, aldrig vil overveje at tilføje et af de understøttede LG OLED TV, og ingen interesse har i at betjene dit TV med en BeoRemote One, så er Theatre måske ikke det mest oplagte valg. Overvejer du kun de to sidste, så skulle du overveje Beosound Stage i stedet. Har du allerede en ældre samling Beolab-højttalere, måske endda tilkoblet et aldrende BeoVision setup, og er du ikke opsat på at investere i BeoVision Harmony eller Eclipse, så er Theatre et oplagt valg.
Annonce:
Kan du købe surroundgrej, som kan give en bedre Atmos-oplevelse for 53.000 DKK? Så afgjort. Finishen af dén løsning vil måske ikke være i helt samme liga, men lydmæssigt kommer du rimelig langt, hvis du vælger fra andre hylder end B&O’s. Du får til gengæld svært ved at finde en løsning, som i samme grad inviterer til at indlemme alting i samme økosystem, samtidigt med at tilbyde så avancerede muligheder for tilpasning af lytteoplevelsen på tværs af hele hjemmet. Vi har ikke defineret en reference-award for test af lyd, hvilket heller ikke vil være fair, da vi ikke er systematiske nok i forhold til at afdække hele lydmarkedet, men Beosound Theatre er helt klart det mest potente lydsystem, vi endnu har testet. Det opnår ikke sit fulde potentiale før man tilføjer ekstra højttalere til setup’et, og value-for-money er virkelig svært at tale om i denne prisklasse, men skulle jeg kaste 70-100.000 DKK efter et komplet lydsystem til TV’et, så lå Beosound Theatre og en mindre bunke (måske ældre) Beolab-højttalere på toppen af indkøbslisten. Der er visse produkter, som det er sværere at sige farvel til efter endt test end andre, og Beosound Theatre er bestemt ét af disse.
Pris og forhandler:


Sublim lyd
Overlegen byggekvalitet
Op til 16 ekstra højttalere - 8 trådløst
Integration med visse LG OLED TV


Begrænset Atmos- og stereo-effekt
Fejl i 2.0 PCM upmix
Prisen


Nærmeste konkurrenter




Flere anmeldelser

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |

Test: Sonos Era 300 + Sonos Arc

16 Aug 2023 |

Test: LG G3 (MLA OLED)

06 Jul 2023 |