Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Sennheiser Ambeo soundbar - FlatpanelsDK

Test: Sennheiser Ambeo soundbar

|


Sennheiser har teaset deres Ambeo-soundbar for pressen i flere år nu og nu er ventetiden forbi. Ombord den massive soundbar finder vi et 5.1.4 system med Dolby Atmos og Dolby Vision-understøttelse, bas nok til at overflødiggøre en subwoofer (ifølge producenten), og mulighed for tilslutning af 3 eksterne HDMI-enheder. Det hele kan blive dit for lige under 20.000 kr, hvilket placerer Ambeo i den høje ende hvad angår pris på soundbars. Lad os se om man får valuta for pengene.


Pris og forhandler:

Sennheiser Ambeo – specifikationer

Soundbar

5.1.4 kanaler (550W)

Dolby, DTS, MPEG-H



HDMI ind/ud 2.0b

Indgange HDMI, Optisk, Ethernet, L/R Phono, LAN, USB (til opdateringer), Målemikrofon
Udgange HDMI eARC, subwoofer
WiFi (WiFi 5)
Ja

I kassenBrugervejledning, Fjernbetjening, Målemikrofon, HDMI-kabel
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online

Første indtryk

Markedet oversvømmes for tiden af soundbars, som bryster sig af Dolby Atmos-understøttelse, og producenterne står nærmest i kø for at udvande formatet. Fælles for mange af disse soundbars er, at de mangler flere helt essentielle hardwaremæssige forudsætninger for, at skabe en god Atmos-oplevelse og ofte blot forsøger, at udvide lydoplevelsen med noget fancy lydprocessering i stedet for dedikerede højttalerenheder til de mange lydkanaler. I den lidt dyrere ende for soundbars finder vi segmentet, hvor der begynder at komme dedikerede opadvendte kanaler, baghøjttalere, bedre bestykning af højttalerenhederne og ikke mindst bedre hardware i almindelighed. Disse ligger gerne omkring de 10.000 kr i vejledende udsalg og inkluderer typisk en eller anden form for trådløs subwoofer for at kompensere for de slanke kabinetter selve soundbaren er pakket ind i. Indtil nu. Sennheiser Ambeo soundbar blev fremvist første gang for flere år siden efterhånden, men har først ramt det danske marked i løbet af sommeren. Allerede da vi så de tidlige modeller tilbage i 2017 stod det klart, at Ambeo nok ville gå hen og skille sig lidt ud både i udseende og potens. Ambeo er Sennheisers betegnelse for deres end-to-end 3D audioløsninger, som dækker over langt mere end bare en soundbar. I Ambeo-porteføljen finder man både målemikrofoner, headsets, bilaudio, softwareplugins, og guidelines for lydoptagelse, men her på siden har vi naturligvis primært fokus på de dimser, som kan kobles til et TV, så vi holder os til soundbaren. De billedskønne soundbars er der langt imellem, og Ambeo tager bestemt ikke nogen priser hjem for æstetik. Den fylder godt i landskabet, og det helt sorte ydre blender ikke just ind i enhver indretning. Samlekvaliteten er dog forbilledlig, og samlinger i finish er fremragende med stof på hele fronten og metal på oversiden. Den kileformede front tjener til formål at få vinklet sidehøjttalerne til side/bagkanalerne mod væggen. Vægten på næsten 20 kg vidner om, at der er lagt i ilden til en anden oplevelse end med soundbars i 5000 kr-klassen. Herunder ses Ambeo foran min egen Sonos Playbar, som nærmest ligner en lommehøjttaler i sammenligning.
Højden afskærer de fleste, som ønsker at have TV’et stående på foden, fra at placere soundbaren fornuftigt, så man skal være indstillet på vægmontering af TV for at kunne få plads til det ret høje kabinet. Det er naturligvis konsekvensen af, at ville implementere fremadvendte 4” basenheder på fronten. Ambeo hviler solidt på to gummistriber på undersiden og kombineret med sin vægt, så er det ikke en højttaler man vælter eller skubber rundt ved et uheld. Alle forbindelser er gemt væk dybt inde i en udskæring nederst på Ambeos bagside, og det kan anbefales at få sat kabler fast før man får placeret den på et møbel, da man ikke uden videre vender bunden i vejret på den. Af forbindelser finder vi 3 HDMI-indgange, 1 HDMI-eARC/ARC-udgang, optisk indgang, phonoindgang, en LAN-port og en USB-port til opdateringer. Der er endvidere en udgang til en ekstra subwoofer, hvis man skulle få lyst til mere bulder. HDMI-indgangene understøtter Dolby Vision, så man snydes ikke for dynamiske metadata på sine HDR-film. Eneste synlige stik er indgangen til målemikrofonen på forsiden, hvilket i min mening er lidt synd, da det lille hul ødelægger den rene front. Det samme kan siges om det ret store lysende Ambeo logo nederst til højre, hvor man dog kan ændre lysstyrken via Sennheiser Control app’en efterfølgende. Midt på fronten finder vi et display, der viser information om kilde og kortvarigt også om lydformatet af kilden. Lysstyrken af dette display kan også justeres fra app’en, så det ikke forstyrrer for meget i daglig brug. Øverst finder vi nogle få knapper til justering, såsom volumen, kildevalg, og styrke af "Ambeo-fylden”. På hver side af oversiden ses gitteret foran de to fuldtoneenheder, som leverer loft-lyden. I kassen finder vi - udover soundbaren - et HDMI-kabel og en målemikrofon, som er en essentiel del af opsætningen af Ambeo.
Sennheiser Ambeo Atmos soundbar

Opsætning

Som nævnt ovenfor, så er Ambeo forsynet med indgang til en målemikrofon, hvilket blandet andet er noget af dét der adskiller højttaleren fra konkurrenterne. I princippet kan systemet sættes op uden brug af Sennheisers dedikerede app, men hvis man vil have adgang til flere features og mulighed for at opdatere firmware trådløst, så bør man hente Smart Control app’en til sin telefon. App’en var ikke altid lige villig til at forbinde til Ambeo (Bluetooth), så man måtte af og til forsøge et par gange. Normalvis ville man dog ikke have brug for app’en til andet end opsætning, da opdatering også kan ske via USB, så problemet er til at overse.

Sennheiser Ambeo Atmos soundbar

Efter udpakning og opsætning promptes man i displayet på Ambeo for at tilslutte målemikrofonen og foretage en rumkalibrering. Målemikrofonen er monteret på et stativ, som har cirka samme højde som afstanden fra siddeflade til øret på en gennemsnitlig person, og denne skal placeres på den position i sofaen, som man normalt vil indtage. Ledningen er rigelig lang, så det burde være muligt, at få den placeret selv i store stuer. Skulle man løbe tør for ledning, så er der dog tale om almindeligt phono-kabel, som kan forlænges for få kroner. Kalibreringen af Ambeo foregår automatisk ved, at højttaleren udsender en række sinus-sweeps, logger lyden fra de forskellige enheder og forsøger at udkompensere de uønskede artefakter, som rummet introducerer ved refleksion af lyden. Det er klart, at der er grænser for hvad man kan udrette alene i en signal processor, og Sennheiser skriver da også selv, at Ambeo kun til en vis grad kan kompensere for, at ens stue ikke nødvendigvis er en perfekt firkant med sofaen placeret i midten.
Under testen var Ambeo placeret lidt skævt i min egen stue med markant længere til den ene væg end den anden, og som så mange andre, så har jeg min sofa placeret op af endevæggen og ikke med megen fri plads bagved, men dette er nok et scenarie, som mange andre også lever i. Til denne test er mikrofonen placeret godt en meter fra bagvæggen og det er samme afstand lyden er evalueret i. Sennheiser angiver, at der ikke bør være mere end 5 m til vægge i siderne, da det da kan give problemer, at reflektere lyden korrekt, så hvis man vil have det meste ud af de mange reflekterende kanaler, så skal man tænke lidt over hvor man har sit TV hængende. Det er naturligvis værd at nævne, at Ambeo ikke nødvendigvis er rent spild, selv hvis man ikke har vægge at reflektere lyden på i siderne, men en god del af Atmos-effekten vil gå tabt. Ud over kontrol via app’en, så kan de basale funktioner også styres via den medfølgende fjernbetjening. Fjernbetjeningen har en god tyngde og plastickvaliteten er god, men den er en smule retningsfølsom. Der er genveje til forskellige lydpresets, hvor de mest anvendelige nok er Music og Movie, hvis man afspiller musik og film fra samme videokilde. Ambeo har ikke nogen GUI, der kan kaldes frem på skærmen, så al kommunikation fra fjernbetjeningen må afkodes i det lille display på fronten. Kontrollen af volumen vil også kunne kontrolleres TV’ets fjernbetjening, hvis du forbinder via HDMI-ARC.

Sennheiser Ambeo Atmos soundbar

Tilslutningen til selve TV’et bør naturligvis foregå via ARC eller eARC afhængigt af dit TV’s formåen. Sidstnævnte åbner for muligheden for passthrough af tabsfri Dolby Atmos eller DTS:X, hvor man med ARC må nøjes med lossy formaterne. Det lykkedes desværre ikke, at få det tilkoblede Sony AF9 spille sammen med Ambeo og sende Atmos-lyd via eARC, så vi endte med at koble alle enheder direkte i HDMI-switchen på undersiden af højttaleren. Du kan i princippet også benytte den optiske eller analoge indgang til forbindelse med dit TV, hvor du med førstnævnte får adgang til Dolby Digital 5.1, og med sidstnævnte kun får stereo. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at du benytter HDMI-ARC-porten! Et par gange under testen blev de obligatoriske CEC-problemer oplevet, hvor noget udstyr ikke slukker sammen med resten. HDMI-switchen virkede ellers glimrende og videresendelse af signaler såsom Dolby Vision gav ikke knas. Man kan sige, at switchen strengt taget kun er en fordel, hvis du har udstyr, som understøtter Atmos. Der er intet til hindring for, at du mikser dine forbindelser mellem TV og switch, så noget sidder direkte i TV’et og andet i switchen. Under testen har vi haft en Apple TV 4K og en Sony UDP-X800 UHD-Bluray tilsluttet Ambeo, og soundbaren har været forbundet via eARC til et Sony AF9, som havde en PS4 tilsluttet direkte (denne understøtter ikke Atmos).
Sennheiser Ambeo Atmos soundbar

Lyttetest: Film og TV

Ambeo er først og fremmest en makker til filmkigning, så det vigtigste aspekt er hvordan den håndterer lydsporet i film. Selve Atmos-effekten kan med fordel testes med Dolby’s testskive, hvor adskillige lydspor med varierende indhold kan findes - både klip specielt fremstillet til formålet, men også klip fra udvalgte film, hvor Atmos-effekten er tydelig.
Skiven er god til at demonstrere forskellen mellem alm. surround og Atmos, da der findes klip, der veksler mellem de to formater undervejs. Man kan sige, at hvis ikke effekten kan fornemmes på disse klip, så vil det være op ad bakke, at få noget godt ud af rigtige film. På de mange demo-klip får man en god fornemmelse af, at Atmos udvider lydfeltet drastisk, men som vi også har oplevet ved de adskillige demonstrationer vi har fået af Ambeo, så sidder man lidt tilbage og savner noget lyd bagfra. Der er rigtig god fremhævelse af bevægelse i rummet umiddelbart foran dig og man føler ofte, at man lige kan række ud og gribe objekter placeret lidt over lyttehøjden foran ansigtet. Man får bare aldrig rigtig følelsen af, at noget bevæger sig bagved. Med højttalere som denne, så vil oplevelsen af de kanaler, som skal, reflekteres på vægge og loft naturligvis være meget afhængige af det rum, der testes i, så vær OBS på, at konklusionen kan være en anden i andre rum. Det skal dog nævnes, at Ambeo også er prøvet i et perfekt lokale med reflektorer på væggene, og her var oplevelsen den samme. Lyd bagfra var virkelig svær at få en fornemmelse af - og det på trods af, at lyttepositionen er rykket længere væk fra bagvæggen for at give bedre vilkår for Ambeo. Nu vel, lad os vende blikket mod filmkataloget, som efterhånden tæller flere og flere film med Atmos-lydspor. Hvis du er på Apple-vognen, så tilbyder iTunes via Apple TV 4K adskillige titler (se vores komplette liste her), som kan ses i både Dolby Vision og Dolby Atmos. Det er naturligvis ikke tabsfri Atmos man kan få på en tjeneste som dette, så hvis du vil have den rene lydkvalitet, så er der ingen vej udenom de fysiske skiver for nu. Jeg vil dog mene, at man med den kvalitet en soundbar kan levere, sagtens kan nøjes med den komprimerede variant af Atmos. Jeg har herunder valgt et par af de film jeg har i kataloget, men der er trawlet mere end 30 film igennem på den tid jeg har haft Ambeo stående (med og uden Atmos), så det bliver blot et udpluk. Film afspillet via Sony-afspilleren er naturligvis tabsfri Atmos.
Sennheiser Ambeo Atmos soundbar
Jeg starter i fremtiden med Blade Runner 2049, som har ret mange fede scener til at demonstrere Atmos. Rumklangen skifter ofte igennem filmen og lydsporet indeholder en del stemningsmusik, som sætter bassen på prøve. I casino-scenerne midt i filmen kan man opleve både bulder og brag og skift mellem stille dialoger, rumklang i casionet teater, og skarpe eksplosioner når Ryan og Harrison angribes. Især eksplosioner med splintrende glas og skudsalverne klares med overbevisning og Ambeo lider ikke af skinger diskant, som gør lyden pinagtig. Dialog fremstår klart og der er en god volumen i mellemtonerne, hvilket ofte kan være svært at opnå med soundbars, der kun består af diskant og subwoofer. Og når der skal være bulder, så ER der bulder. Ambeo leverer hele lydspektret fra samme kabinet dvs. uden ekstern subwoofer, og til almindeligt stuebrug, er der nok punch og god bund i soundbare, til at jeg ikke savnede performance i bassen. Videre til Fantastiske Skabninger: Grindelwalds Forbrydelser, hvor både musik og lydspor fylder rummet, og de utallige actionscener er som skabt til Atmos. Der er en del dialog i filmen, som altid fremstår velbalanceret og tydeligt, samtidigt med, at musikken løfter filmen ud i rummet. Man kan til tider ane, at effekterne søger at ramme en smule bag niveauet for lyttepositionen, men aldrig på den helt skarpe måde dedikerede bagkanaler kan. Jeg savner lidt bevægelse i lyden, dvs. på trods af, at lyden fylder rummet, så føles den ikke helt så dynamisk, som Atmos ellers kan få den til, og overflyvninger af de mange magiske skabninger i filmen får aldrig helt den præcision, som man ville forvente. Det er mere en generel sammensmeltet fornemmelse af "noget oppefra” man sidder tilbage med, men det er en diffus en af slagsen. I actiongenren slutter jeg med Venom, hvor rummet igen fyldes godt ud af musikken, og Venoms stemme i hovedet på Eddie passer godt til den form for udvidelse af rummet Ambeo er i stand til at levere. Igen savner jeg at kunne lokalisere lydkilder oppefra - forfra er klares bevægelse af lydkilden fint - og i scenen med de flyvende droner hører man tydeligt lyden bevæge sig forfra og op eller fra side til side, men aldrig rigtig "hen over hovedet og bagud”. Overall så er der rigtig god udfyldelse af lydrummet foran lyttepositionen, men man sidder tilbage og savner noget definition i objekter i højden og især bagfra. Der er rigeligt med punch i bassen og overskud i forstærkerne til at fylde selv større stuer og til det brug man normalt ville overveje en soundbar til, så virker tilføjelsen af en ekstra sub overflødig. Man savner aldrig ekstra bulder og brag, hvilket især forstærkes af Ambeos gode kontrol over bassen. Jeg vil anbefale, at bruge Movie-profilen til filmbrug, da Normal bliver for flad i forhold til dét man søger at opnå med at brede lyden ud i rummet.
Jeg oplevede fra tid til anden lidt knas med, at Ambeo tabte lyden hvis film blev sat på pause, men det samme har jeg oplevet på andre kombinationer af TV og soundbars HDMI-forbindelsen er bare en smule sårbar overfor handshake. Mere alarmerende, så blev der hen mod slutningen af låneperioden oplevet lidt besynderlig opførsel, hvor Ambeo blinkede med front-dioden og viste "Movie” (hvilket indikerer, at film-profilen vælges), som om nogen benyttede fjernbetjeningen. En genstart fiksede umiddelbart problemet, men hver gang dette skete nulstillede min Apple TV sin indstilling med match content og slog over i HDR pr default, hvilket blot øgede frustrationen. Et af de vigtigste aspekter ved TV-brug må være gengivelsen af dialog og jeg er virkelig glad for den måde dette håndteres på Ambeo. Tale er balanceret og klar, og man tager sig ikke i at sidde og fumle med indstillinger for at få nyhedsoplæseren til at gå klart igennem. Hvis du vil tone bassen lidt ned, så kan du her med fordel skifte til Normal-profilen, men egentlig synes jeg ikke, at det er nødvendigt. Du får tilført lidt mere bas til lydbilledet, men ikke på en ubehagelig måde.
Sennheiser Ambeo Atmos soundbar
Ingen TV-kanaler sender i Atmos og herhjemme har det lidt lange udsigter, at få MPEG-H og objektbaseret lyd ind i sendefladen. Vi har set det demonstreret på Sennheiser Ambeo og også hørt hvilke muligheder TV-kanaler i MPEG-H i princippet kan få tilføjet, såsom forskellige lydspor afhængigt af hvilken oplevelse man ønsker i eksempelvis fodboldkampen: Stadionlyden fra plænen, stadionlyd med kommenatorspor eller den normale lyd, som du kender den fra foldbold i dag. Ligeledes ville man kunne servere forskellige varianter af lytteoplevelsen under musikevents, hvor netop dét at kunne placere lytteren blandt publikum med både jubel og musik til at fylde rummet har virkelig potentiale til at sende Atmos-grej ind i stuerne. For nu, så må vi dog tage til takke med Dolby Digital 5.1 lydspor i bedste fald, og man kan da lade Ambeo forsøge, at opskalere lyden til at fylde mere i rummet via to trin i "Ambeo”-indstillingerne i app’en. Jeg synes ikke specielt om effekten - lidt ligesom mange TV i dag kan forsøge, at imitere HDR på SDR-kilder, så skal man virkelig være all-in på at få trykket noget kunstigt algoritme-magi ned over alt hvad man hører, før Ambeo-effekten på højeste niveau kan anbefales. I sin neutrale indstilling - som er standarden - så balancerer højttaleren effekten fint, og du står ikke tilbage med en nyhedskanal blæst op i noget pseudo-omfavnende Atmos-miskmask. Som ved film-afspilning fra en HDMI-kilde, var der episoder, hvor Ambeo faldt midlertidig ud i under TV-brug og displayet kort blinkede med "Dolby Digital+”-logoet for at indikere at den havde detekteret dette signal, hvilket var lidt frustrerende.
Sennheiser Ambeo Atmos soundbar

Lyttetest: Musik

Efter at have fået rystet TV-møblet godt igennem med filmkataloget, så må Ambeo stå sin prøve som musikhøjttaler. Her i hjemmet er vi på æblevognen, og i disse tider, hvor AirPlay 2 drysses ud over TV og lydgrej i hobetal, så er det skuffende, at Sennheiser ikke er med på vognen og også tilbyder AirPlay. Der er i stedet Chromecast indbygget, samt Bluetooth (4.2). Nu kan lyden også fint komme fra min Apple TV, så min sædvanlige demoliste sættes på og lyd-preset ændres til Musik. Blandt de mange numre på listen findes Bird on a Wire med Jennifer Warnes, som har en god separation af instrumenter og vokaler, men også er et nummer med virkelig høj kvalitet af selve indspilningen. Jeg savner den separation et dedikeret stereosetup med større afstand mellem frontkanalerne kan levere og jeg er ikke i samme grad i stand til at pinpointe de enkelte elementer i sangen. Vokalen er dog tydelig, og ud over en anelse rungen i basgangen, så går de finere detaljer i sangen ikke tabt. Mrs. Hemingway med Mary Chapin Carpenter fremstår med fornuftig præcision af vokalen om end det tangerer en smule anstrengt i de helt høje tonelejer, hvor dyrere højttalere bedre følger med uden at lyde anstrengte. Nummeret afslører, at mellemtonen og diskanten lidt taber pusten på Ambeo, men overall set, så klares dette nummer stadig hæderligt, nu hvor der trods alt er tale om en soundbar og ikke et stereo musiksetup. Butterfly med Jason Mraz byder på en god blanding af vokal og trommer, som er et rigtig godt match til Ambeos sammensætning af enheder og trommer har samme præcise punch, som filmsekvenserne vidnede om. For at fortsætte i den swingede stil glider playlisten over i Sing Sang Sung med Big Phat Band, hvor man mødes af en velkontrolleret bas og saxofon, men de øvrige blæsere kæmper Ambeo lidt med at holde på styr på. Jeg var ret begejstret for håndteringen af denne genre og de snævre stereoperspektiv i Musik-indstillingen var ikke så udpræget et problem her. I den mere elektroniske stilart klarer Ambeo sig godt og Undone med Spaces & Sarah de Warren eller Breathe Into Me af Marian Hill passer godt til den mange basenheder og det kompakte format, hvor stereoperspektivet heller ikke behøver være det bredeste for stadig at yde musikken retfærdighed. Det er dog muligt, at bringe bassen i knæ med numre som Tiger af Paula Cole eller Take The Power Back med Rage Against The Machine, hvor man pludselig kan høre, hvad det er en dedikeret sub ville kunne bidrage med i lydbilledet (ud over det åbenlyse bulder i film). At bedømme en soundbar på dens evne til at gengive musik er utaknemmeligt, da du uden problemer vil kunne indkøbe både forstærker og højttalere, som yder langt bedre end en Atmos-soundbar gør - og ikke mindst giver dig den separation af kanalerne, som musikken fortjener. Med dét sagt, så bliver mere og mere musik i hjemmene dog i dag håndteret af små streaminghøjttalere, som ender med at blive den eneste musikkilde i stuen og i disse situationer, så vil Ambeo kunne levere en langt mere harmonisk og velspillende oplevelse og samtidigt agere wingman for dit TV. Der er ganske enkelt en langt bedre bestykning af højttaleren end du finder i både streaming-enheder og i andre soundbars. Står du i en situation, hvor du skal købe både TV-lyd og kompakt musikanlæg til stuen, så kan Ambeo sagtens spille rummet op, og så længe du ikke er typen, der slænger dig i lænestolen og forventer at blive opslugt af musikken, så vil Ambeo sagtens kunne levere både volumen og punch nok til at fylde rummet med fornuftig vellyd. Og inden for soundbars, så passer den ind på øverste hylde.

Konklusion

I prislejet på godt 20.000 kr. har Sennheiser Ambeo ikke voldsomt mange modstykker - hverken soundbars eller dedikerede Atmos-anlæg - så hvis dit budget lige præcis passer hertil, så kan man sige, at højttaleren er interessant. Vi kan så diskutere, om der er valuta for pengene og her bliver det nok lidt "både-og”.
Annonce:
Ambeo leverer helt klart lyd blandt de bedste soundbars på markedet nu, og der er virkelig god bund i lyden på trods af den manglende subwoofer. Lyden er velbalanceret og klarer såvel tale, som høje eksplosioner og splintrende glas uden at tingene bliver mudret bulder eller hvinende diskanter. Dvs. de ting, som en almindelig soundbar udsættes for klarer Ambeo til UG. Men nu er Ambeo jo ikke blot en almindelig soundbar - den er en Atmos soundbar. Og Atmos hæver barren og stiller objektorienteret lyd i udsigt, hvor man forventer at blive opslugt at lyd fra alle sider. Her falder Ambeo lidt igennem, idet den godt nok er fint i stand til at placere objekter i rummet foran lyttepositionen, men ikke rigtig formår at flytte det videre bagud. Her har soundbars med dedikerede baghøjttalere - og de med ekstra kanaler til loftet - en klar fordel. Ambeo virker mere som en pumpet storebror til Sony HT-ST5000, som har været vores favorit blandt modellerne uden baghøjttalere, end den virker som et full-blown Atmos setup, der kan levere samme rumfølelse, som eksempelvis Samsungs 900-serie, såsom Samsung HW-N960. Hvis pladsen kun tillader én lydkilde i stuen, og ønsket om Atmos er til stede, men ikke er et absolut krav, så synes jeg man bør gøre sig den tjeneste, at få hørt Ambeo - også gerne sammen med et par af de billigere modeller - for at høre den markante forskel det gør, at den generelle bestykning og afbalancering af soundbaren er i orden. Ambeo leverer nok den mest helstøbte pakke du pt. kan få til stuen, men ikke nødvendigvis den bedste Atmos-oplevelse. Ultimativt må det blive en afvejning af, hvor meget den fulde surround-oplevelse af en soundbar betyder ift. den overlegne lyd Ambeo leverer på alle andre fronter.
Pris og forhandler:


Imponerende lyd generelt
Fylder rum op med lyd - foran lytteposition
God musikgengivelse
Dolby Atmos, DTS:X & MPEG-H support
3 HDMI (Dolby Vision-passthrough), HDMI eARC
Byggekvalitet


Atmos-lyd kommer aldrig rigtig bagfra
Fysiske dimensioner
Ingen Airplay 2


Nærmeste konkurrenter




Flere anmeldelser

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |

Test: Apple HomePod (2nd Gen) som TV-højttalere

07 Sep 2023 |