Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXbox Game Pass annoncerer prisstigning, ny 'Standard'-pakke mm. - FlatpanelsDK

Xbox Game Pass annoncerer prisstigning, ny 'Standard'-pakke mm.

10 Jul 2024 | Rasmus Larsen |

Xbox Game Pass Ultimate bliver dyrere verden over, Game Pass for Console udgår og en ny 'Standard'-pakke lanceres snart uden adgang til nyeste spil.

Xbox Game Pass Ultimate stiger i dag den 10. juli fra 109 til 129 kroner om måneden for nye abonnenter. Eksisterende abonnenter får prisstigning fra 12. september. Det kommer oveni sidste sommers prisstigning.

Med andre ord skal du betale væsentligt mere for at få adgang til den det fulde Game Pass-spilkatalog inkl. "day one"-spil, altså de nyeste titler. Ultimate-abonnement er også påkrævet for at streame Xbox spil via apps til TV-enheder.

Microsoft oplyser videre, at Xbox Game Pass for Console ikke længere er tilgængelig for nye abonnenter. Eksisterende abonnenter kan indtil videre fortsætte.


Introduktion af Xbox Game Pass Standard

Ud over Ultimate og PC Game Pass, vil Microsoft "i de kommende måneder" lancere en ny Xbox Game Pass Standard-pakke. Prisen er 15 dollar månedligt i USA mod 20 dollar for Ultimate. Den danske pris kendes endnu ikke. Standard-pakken omfatter kataloget af Xbox spil, men ikke "day one"-udgivelser. Ændringerne kommer forud for lanceringen af Call of Duty: Black Ops 6, der altså vil kræve Ultimate. Med Standard kan man også spille online-multiplayer, men man kan ikke streame spil til diverse enheder.

Xbox cloud gaming

Du kan streame Xbox spil til dit TV – ingen konsol påkrævet – men det kræver Ultimate-abonnement. Foto: Xbox

Activision Blizzard spil på vej.

Ændringerne ser ud til at være optakt til, at Microsoft for alvor åbner hanerne til spil fra Activision Blizzard efter deres opkøb af selskabet. Rygtet vil vide, at det sker i august. Microsoft er også begyndt at udvide spilstreaming til flere TV-enheder, så det ikke længere er forbeholdt Samsung Smart TV. Samsung har haft en 2-årig eksklusivperiode. Xbox har publiceret en supportside her med flere svar på dansk.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Test: Sony Theatre Quad

25 Oct 2024 |

Tour de France og Vuelta skal vises på både TV 2 og Discovery/Max

25 Oct 2024 |

'Fight Club' 4K-remaster kommer næste år

25 Oct 2024 |

Flere Disney+ serier udsendes på UHD Blu-ray

25 Oct 2024 |

LG udvider pauseskærm-reklamer til ældre OLED TV

24 Oct 2024 |

Her er YouSees højere priser på tv-pakker i 2025

24 Oct 2024 |