Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Furiosa' har fået tidlig hjemmepremiere – her kan du se den - FlatpanelsDK

'Furiosa' har fået tidlig hjemmepremiere – her kan du se den

06 Jul 2024 | Rasmus Larsen |

45 dage efter biografpremieren ligger Furiosa: A Mad Max Saga klar til streaming hjemme i stuen som PVOD – tidlig hjemmepremiere.

Furiosa er en prequel til Mad Max: Fury Road fra 2015. Filmen har fået stor ros af anmeldere, men har salgsmæssigt ikke klaret sig godt i biograferne. Furiosa får nu nyt liv hjemme i stuerne.

Filmen er fra Warner Bros, der siden coronapandemien har fulgt en strategi om at give nye storfilm hjemmepremiere cirka 45 dage efter biografpremieren. Det sker som PVOD (Premium VOD), hvilket vil sige tidlig hjemmepremiere til en højere pris.


Her kan du streame 'Furiosa'

Furiosa: A Mad Max Saga koster 199 kroner at leje og 249–289 kroner at købe hos danske filmbutikker. Den er tilgængelig i op til 4K-opløsning med Dolby Vision eller HDR10+ på billedsiden og Dolby Atmos på lydsiden. Klik på prisen for at komme til VOD-butikken.

Furiosa: A Mad Max Saga

Leje/købsprisVideoLydEkstra
Apple TV app199 / 249 kr.4K Dolby VisionDolby Atmos
Blockbuster199 / 279 kr.HD5.1 surround
Google Play Film / YouTube199 / 289 kr.UHD5.1 surround
Rakuten199 / 249 kr.4K HDR10+Dolby Atmos
Viaplay199 / 249 kr.HD?
UHD Blu-ray249 kr.4K Dolby VisionDolby Atmos
Flatpanels

Kommer senere på Max

Ligesom andre Warner-film, så lander Furiosa: A Mad Max Saga senere på abonnements-tjenesten Max, men datoen hemmeligholdes. Hvis Godzilla x Kong bruges som rettesnor, så fik den tidlig hjemmepremiere den 14. maj, 48 dage efter biografpremieren. Filmen blev frigivet på Max den 4. juli, altså yderligere 51 dage, så ventetiden i forhold til biografpremieren endte på ca. 100 dage. Købsprisen plejer på samme tidspunkt at falde til 149–189 kroner. Filmen udkommer også på Blu-ray og UHD Blu-ray. Det sker den 22. august, ifølge cdon.dk.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Test: Sony Theatre Quad

25 Oct 2024 |

Tour de France og Vuelta skal vises på både TV 2 og Discovery/Max

25 Oct 2024 |

'Fight Club' 4K-remaster kommer næste år

25 Oct 2024 |

Flere Disney+ serier udsendes på UHD Blu-ray

25 Oct 2024 |

LG udvider pauseskærm-reklamer til ældre OLED TV

24 Oct 2024 |

Her er YouSees højere priser på tv-pakker i 2025

24 Oct 2024 |