Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFireTV udskifter brugerens screensaver med reklamer - FlatpanelsDK

FireTV udskifter brugerens screensaver med reklamer

05 Jul 2024 | Rasmus Larsen |

Efter at have udrullet reklamer i fuld skærm på hjemmeskærmen, er Amazon begyndt også at erstatte FireTV-platformens screensaver med reklamer.

I årevis har særligt amerikanerne købt ultrabillige Roku og FireTV dongler og TV-skærme. I Europa er valgt oftere faldet på den billige Chromecast.

Nu er tiden kommet til at betale den reelle pris.

Amazon, Google og Roku har alle sneget store reklamer ind i selve brugerfladen via server-opdatering – ingen softwareopdatering påkrævet. Roku i april 2024, Google TV i januar 2024 og Amazon FireTV i november 2023.

De eksperimenterer også med interaktive reklamer, pause-reklamer og endda reklamer ovenpå dit TV's HDMI-signal.


Næste skridt: Screensaver-reklamer

Ifølge mediet CordCuttersNews er Amazon begyndt at erstatte FireTV-platformens screensaver, altså pauseskærmen, med reklamer i fuld skærm, der varer 30-60 sekunder: - "Indtil videre har vi set reklamer for AT&T (amerikansk teleselskab, red) og originalt fodtøj fra Easy Spirit. Tidligere ville screensaveren bare starte, men nu ser det ud til, at Amazon leder efter flere reklamerindtægter ved at vise fuldskærmsreklamer, før det sker." Tiltaget ser ud til at rulle ud i Nordamerika på alle bokse, sticks og TV-skærme, fra 2016 og fremefter, baseret på FireTV-platformen. FireTV findes også i dele af Europa og kommer til Norden i år. Her er et eksempel:

Fire TV screensaver reklame

En screensaver-reklame på FireTV. Foto: Cord Cutters News

Du er produktet

Europæerne kan indtil videre finde en smule ro i det faktum, at de mange nye reklametiltag på FireTV, Roku og Google TV starter i Nordamerika. Der er dog intet, der tyder på, at reklamerne vil blive forbeholdt amerikanerne på den lange bane. Det kan derfor være tide, at forbrugere begynder at overveje alternativet. Apple TV 4K har ikke reklamer på hjemmeskærmen og er efter vores mening den bedste TV-platform. De kan læse Flatpanels dybdegående anmeldelse her. Den klassiske Chromecast har ikke reklamer, ej heller brugerflade. - Kilde: CordCuttersNews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvor længe går der fra biograf- til hjemmepremiere på nye film?

19 Jul 2024 |

Mega Movie Week var en succes i Danmark – vender tilbage i 2024

19 Jul 2024 |

Samsung lancerer sine første flade QD-OLED monitorer

18 Jul 2024 |

Er du stadig tilsluttet en antenneforening? Tv-valget er frit

18 Jul 2024 |

Opdateret: LGs nye OLED-monitorer er landet i Danmark

18 Jul 2024 |

Apple har frigivet første offentlige beta af tvOS 18 – sådan installeres den

17 Jul 2024 |