Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSportssommeren bliver uden 4K HDR på DR og TV 2 - FlatpanelsDK

Sportssommeren bliver uden 4K HDR på DR og TV 2

28 Jun 2024 | Rasmus Larsen |

Det er ikke kun fodbold-EM, der sendes i traditionel HD-kvalitet i stedet for UHD denne sportssommer. Det gør OL, Wimbledon og Tour de France også, bekræfter DR og TV 2.

Som rapporteret tidligere på måneden, produceres Euro 2024 slet ikke i 4K-opløsning. UEFA har valgt i stedet at producere fodboldkampene i 1080p HD-opløsning med HDR, men DR og TV 2 aftager begge signalet i 1080i SDR.

OL 2024 i Paris og Wimbledon (fra centre court) produceres derimod i 4K-opløsning med HDR, så håbet har levet om topkvalitet til danske seere hjemme i stuerne under sommerens andre store sportsbegivenheder. OL produceres sågar i 5.1.4-lyd til Dolby Atmos.


Ingen UHD på DR og TV 2

DR og TV 2 slukker dog nu håbet for danskerne, der ellers i stor stil over det seneste årti har investeret i 4K-skærme til stuerne. - "For både EM, Wimbledon og OL gælder det, at DR modtager signalet i 1080i50 og herefter opskalerer til 1080p50, så seerne får den bedst mulige kvalitet," oplyser DR i et skriftligt svar til Flatpanels. - "TV 2 producerer OL i 1080i50 og har ikke planer om 4K / UHD," skriver TV 2 til Flatpanels og tilføjer: "Tour de France sender vi også i SDR-format (1080i50 SDR)." OL sendes desuden på den nye streamingtjeneste Max. Warner Bros Discovery har lovet at vende tilbage senere med svar. De Olympiske Lege starter den 26. juli.

Sportssommer 2024

Tre af disse produceres i HDR, to i 4K, men ingen af de fire sendes i den bedre videokvalitet i Danmark. Foto: Samsung The Terrace. Illustration: Flatpanels

UHD er for dyrt

DR og TV 2 har allerede investeret i infrastruktur til UHD. TV 2 transmitterede eksempelvis fodbold-VM 2018 i både 4K og HDR. Streamingtjenesten DRTV begyndte at tilbyde udvalgt indhold i 4K i september 2022 og TV 2 Play samme måned. I december 2023 begyndte TV 2 Play at eksperimentere med HDR. Så hvorfor fravælges UHD, når bolden ruller? Det er for dyrt, lyder det i kor fra DR og TV 2. - "DR sender ikke disse sportsbegivenheder i 4K, da prisen på denne type signaler vurderes for høj i forhold til det reelt oplevede kvalitetsløft. UEFA producerer desuden ikke EM ikke i 4K," oplyser DR til Flatpanels. - "Det er for dyrt. Det skal købes som ekstra feed i IBC i Paris, men bliver ikke distribueret i UHD men i normal 1080i50, hvilket ville betyde, at vi selv skulle transportere UHD hjem fra OL, hvilket er meget dyrt," siger TV 2 til Flatpanels. Søger du indhold i 4K HDR og Dolby Atmos, må du altså foreløbigt tage til takke med film og serier. Du kan få overblikket i denne guide.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Test: Sony Theatre Quad

25 Oct 2024 |

Tour de France og Vuelta skal vises på både TV 2 og Discovery/Max

25 Oct 2024 |

'Fight Club' 4K-remaster kommer næste år

25 Oct 2024 |

Flere Disney+ serier udsendes på UHD Blu-ray

25 Oct 2024 |

LG udvider pauseskærm-reklamer til ældre OLED TV

24 Oct 2024 |

Her er YouSees højere priser på tv-pakker i 2025

24 Oct 2024 |