Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXbox spil-streaming lanceres til FireTV - FlatpanelsDK

Xbox spil-streaming lanceres til FireTV

28 Jun 2024 | Rasmus Larsen |

Xbox appen, der virker med spil-streaming, bliver endelig udvidet, så den ikke længere er bundet til Samsung Smart TV. Den lanceres på udvalgte FireTV-sticks i juli.

Samsung har været den eksklusive TV-partner for Microsoft siden Xbox appen blev lanceret på Samsung Smart TV i 2022.

Xbox appen gør det muligt for Xbox Game Pass Ultimate-abonnenter at streame Xbox-spil såsom Starfield, Fallout 4, Forza Horizon 5 og Fortnite til deres enheder via internettet – ingen konsol påkrævet.


Xbox på FireTV

Xbox appen lanceres i første omgang på Fire TV Stick 4K Max (2023) og Fire TV Stick 4K (2023). Det er de to små dongles fra Amazon, der kan sluttes til TV-skærmen via HDMI. Det står ikke klart, hvorfor det kun er nyeste FireTV-sticks, der er kompatible. Den begrænsede support betyder altså, at Panasonics første FireTV, der lanceres i Danmark, ikke kan lege med.

Xbox cloud gaming FireTV

Xbox appen til Fire TV. Foto: Amazon

- "I dag annoncerer vi et samarbejde med Amazon, hvor Xbox Game Pass Ultimate-medlemmer i over 25 lande kan spille spil direkte fra Xbox appen på udvalgte Fire TV-enheder via cloud gaming, hvilket giver folk endnu flere valgmuligheder for at spille deres yndlingsspil," sagde Ashley McKissick, CVP, Xbox Experiences and Platforms Engineering.

Sådan kommer man i gang

For at komme i gang skal man tilslutte en kompatibel Bluetooth-spilcontroller, såsom Xbox eller PlayStation DualShock/DualSense, til sin Fire TV 4K Stick. Et Xbox Game Pass Ultimate-abonnementet til 109 kr/md. er påkrævet. Det normale Xbox Game Pass-abonnement har ikke streaming – cloud gaming – inkluderet. Spilstreaming fra Xbox foregår pt. i HD-opløsning. Der er på nuværende tidspunkt ingen mulighed for 4K, HDR eller Dolby Atmos. Der er stadig intet nyt om, hvornår Xbox appen lanceres til andre Smart TV-platforme.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Test: Sony Theatre Quad

25 Oct 2024 |

Tour de France og Vuelta skal vises på både TV 2 og Discovery/Max

25 Oct 2024 |

'Fight Club' 4K-remaster kommer næste år

25 Oct 2024 |

Flere Disney+ serier udsendes på UHD Blu-ray

25 Oct 2024 |

LG udvider pauseskærm-reklamer til ældre OLED TV

24 Oct 2024 |

Her er YouSees højere priser på tv-pakker i 2025

24 Oct 2024 |