Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMediaTeks nye TV-chip åbner for 165Hz, WiFi 7 og mere AI - FlatpanelsDK

MediaTeks nye TV-chip åbner for 165Hz, WiFi 7 og mere AI

07 Jun 2024 | Rasmus Larsen |

MediaTeks chips bruges i de fleste Smart TV i dag, heriblandt Google TV, og den næste version byder blandt andet på nye AI-funktioner, op til 165Hz opdatering og WiFi 7.

De første TV med Pentonic 1000 og 700 chips blev lanceret i 2023. Det dækker bl.a. over Sonys A95L og 2024 TV (Pentonic 1000), 2023-24 Philips Google TV (Pentonic 1000) og 2023-2024 TCL TV (Pentonic 700). Du kan tjekke, hvilken chip, der bruges i en given TV-model, i TV-databasen.

MediaTek løfter nu sløret for Pentonic 800, der vil dukke op i fremtidige TV-modeller. Pentonic 800 giver således en god indikation af, hvad vi kan forvente i de kommende år.

- "MediaTek Pentonic 800 leverer klassens bedste video-, lyd- og cloud-spiloplevelser. SoC'en er ideel til en række forskellige 4K-skærme, herunder smart TV, smart-monitorer, kommercielle monitorer og indbyggede storskærme. Sammenlignet med den forrige generation tilbyder MediaTeks AI-processor 50% hurtigere AI-behandling," lyder det fra MediaTek.


Forbedret AI-processor

Det står ikke klart, hvilken "tidligere generation" MediaTek sammenligner med, men den 50% hurtigere ydeevne vil TV-skærme blive i stand til at bruge mere komplekse algoritmer trænet med maskinlæring til at redigere billederne på skærmen. MediaTek nævner konkret AI-Super Resolution 3.0, AI-Contrast 2.0, AI-Picture Quality Scene Recognition 2.0+ og AI-Picture Quality Object Recognition 2.5+. Hvis du – ligesom Flatpanels – deaktiverer billedbehandling på dit TV, vil disse nye systemer dog have lille til ingen effekt.

4K i op til 165Hz

MediaTek siger, at Pentonic 800 for første gang understøtter 4K op til 165Hz, altså 165 billeder per sekund. Det er næste skridt efter 144Hz, der er ved at finde vej til både LCD og OLED TV. På nuværende tidspunkt er alle opdateringsfrekvenser over 120Hz dog kun relevante i forhold til PC-spil, idet konsoller er begrænset til 120Hz output.

Pentonic 800

Kilde: MediaTek

Fire HDMI 2.1 porte?

De eksisterende Pentonic-chips er begrænset til to HDMI 2.1 porte til brug med spilkonsoller som PlayStation 5 og Xbox Series X. Pentonic 800 understøtter HDMI 2.1a, der tilføjer Quick Media Switching (QMS). Det er valgfrit for TV-producenter om de vil indbygge QMS. MediaTek oplyser også, at Pentonic 800 "understøtter op til 4 high-speed video/audio input interfaces", men igen er det uklart, hvad der præcis menes. Kommer der endelig fire HDMI 2.1 porte? Vi jagter bekræftelse.

VVC og WiFi 7, men...

Pentonic 800 kan dekode videoformater som HEVC, AV1, AVS3 High Profile og det nye VVC (H.266), der er officiel efterfølger til HEVC. De tidligere Pentonic-chips understøtter på papiret også VVC (Versatile Video Codec), men ingen af de nuværende Pentinoc-baserede Smart TV kan dekode indhold i VVC. Det skyldes, at der kræves en ekstra hardwaredekoderchip. På samme måde klarer Pentonic 800 den nyeste WiFi 7 standard, der leverer langt hurtigere trådløs dataoverførsel. Dette kræver igen en ekstra chip i TV'et. MediaTek kommenterede ikke på lanceringstidspunktet.

MediaTek Pentonic 800 – specifikationer

Processors
CPU Type

Arm Cortex-A73

CPU Cores

Quad (4)

Max CPU Frequency

1.8GHz

Memory

Up to 64-bit DDR4 @ 3200Mbps

GPU Type

Arm Mali-G57 MC1

Display
Max Display Resolution

3840 x 2160 (4K) @ 165Hz

ME/MC

3840 x 2160 (4K) @ 120Hz

HDR Standards
  • Dolby Vision IQ with Precision Detail
  • HDR10/HLG
  • AHDR by Technicolor
  • HDR10+, HDR10+ Adaptive and HDR10+ Gaming
  • HDR Vivid
Video Decoding
  • HEVC (H.265)
  • VVC (H.266)
  • AV1
  • AVS3 High Profile
  • VP9
Demod
Embedded, Full-Region Demodulators
  • ATSC
  • DVB-T/C/T2/S/S2/S2X
  • ISDB-T
  • DTMB
Audio
Hi-Res Audio Support

Yes

Audio Decoding
  • Dolby Atmos MS12 v2.x
  • DTS:X
  • MPEG-H
Audio Sound effect
  • Dolby DAP with Atmos
  • Dolby Atmos FlexConnect
  • DTS: Virtual X
Microphone

Yes

AI
Integrated AI Processor

Yes

AI-Voice

Yes

AI-Display
  • AI-SR 3.0
  • AI-Contrast 2.0
  • AI-PQ Scene Recognition 2.0+
  • AI-PQ Object Recognition 2.5
Interfaces & Expansion
External Interfaces
  • HDMI 2.1a FRL 48Gbps
  • DP 1.4a
  • VB1 and eDP panel interface
  • USB 3.2 Gen-1 (5Gbps)
  • USB 2.0
Internal IO
  • USB 3.2 Gen-1 (5Gbps)
  • eMMC 5.1
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvordan Netflix kan udfordre PlayStation og Xbox

26 Jul 2024 |

Hvad er Google TV og hvilke TV-skærme har det?

25 Jul 2024 |

Hollywood øger indsats mod pirateri: Vil kunne blokere tjenester

24 Jul 2024 |

Hvad er Dolby Vision IQ og hvilke TV har det?

23 Jul 2024 |

Max: Alle abonnenter kan se OL med nye funktioner

23 Jul 2024 |