Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL kan producere endnu større TV-paneler end 115" - FlatpanelsDK

TCL kan producere endnu større TV-paneler end 115"

06 Jun 2024 | Rasmus Larsen |

TCL har netop lanceret sit 115-tommer TV i Danmark, men selskabets afdeling for skærmproduktion kan faktisk fremstille endnu større skærme

Kinesiske TCL vendte for nogle år siden op og ned på markedet for store TV, da de lancerede 98-tommer skærme til overkommelige priser.

Siden da har producenten udvidet sit sortiment til at omfatte flere modeller lige fra et billigt 98-tommer LCD TV uden zonestyring (pris) til fuldt udstyrede 98-tommer miniLED LCD TV med tusindvis af zoner (pris).

TCL CSOT, afdelingen for skærmproduktion, er desuden begyndt at forsyne konkurrerende TV-mærker med 98-tommer paneler. Når du ser et 98-tommer TV fra LG, Sony, Samsung eller et fjerde mærke, så sidder der et TCL-panel indeni.


Fra Gen 8.5 til Gen 11

98-tommer panelet produceres på en såkaldt generation 8.5 (8.5G) fabrik. Her arbejdes med moderglas på 2,2x2,5 meter, der kan udskæres til mindre LCD-paneler. Se billedet længere nede. TCL CSOT kan i princippet producere hundredtusindvis af 98-tommer paneler månedligt, men det vil dog fjerne kapacitet fra mindre skærme. Det nye 115-tommer LCD-panel, der er begyndt at dukke op i Europa og Danmark som 115X955 Max og snart i Nordamerika som 115QM891G, produceres derimod på TCLs nye generation 11 (11G) fabrik. Den arbejder med moderglas af størrelsen 2,94x3,37 meter. Flatpanels publicerer snart en test af TCLs 115-tommer TV.

130-tommer TV

TCL positionerer sit 115" TV som et alternativ til projektoren, dog med meget bedre billedkvalitet. Foto: Flatpanels

Endnu større TV i fremtiden

Ved en præsentation i Warszawa, Polen, hvor Flatpanels deltog, skitserede TCLs Marek Maciejewski, Product Development Director Europe, fremtidsmulighederne på 11G fabrikken. Han oplyste, at man for tiden eksperimenterer med et 130-tommer panel, idet to 130-paneler kan udskæres fra ét 11G moderglas.

TCL 130-tommer 148-tommer

TCL eksperimenterer med 130-tommer paneler og kan i fremtiden måske producere 148-tommer. Foto: Flatpanels

Lidt længere ude i fremtiden kan TCL måske endda producere et kæmpestort 148-tommer LCD-panel. Det vil være den største skærm i bredformat, der kan produceres på 11G, men produktionsomkostningerne vil være væsentligt højere end for 115 og 130-tommer. Læs også: Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display Med stadigt større paneler, er LCD begyndt at trække fra OLED på størrelsen. Det største OLED-panel måler 97-tommer. I 2017 fremlagde LG Display planer om at bygge en 10,5G fabrik til "super-store" OLED TV. Projektet er dog blevet udskudt over flere omgange og forventes ikke klar før tidligst i 2028.

Større endnu?

Til skærme, der er endnu større, forsker selskaber i teknologien microLED, hvor store skærme kan opbygges af mindre moduler. Med microLED er der millioner af bittesmå lysdioder (LED) – intet LCD-panel påkrævet. Samsung sælger allerede store microLED TV, men de er ekstremt dyre, med et prisskilt på over 700.00 kroner. TCL lancerede også for nylig sit første microLED TV i Kina, det 163-tommer store X11H Max. LG, Sony og andre producenter forsker ligeledes i microLED TV.

130-inch TV

TCLs Marek Maciejewski argumenterer for, at du har brug for et større TV. Foto: Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvordan Netflix kan udfordre PlayStation og Xbox

26 Jul 2024 |

Hvad er Google TV og hvilke TV-skærme har det?

25 Jul 2024 |

Hollywood øger indsats mod pirateri: Vil kunne blokere tjenester

24 Jul 2024 |

Hvad er Dolby Vision IQ og hvilke TV har det?

23 Jul 2024 |

Max: Alle abonnenter kan se OL med nye funktioner

23 Jul 2024 |