Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV 2 Play hæver priserne - FlatpanelsDK

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 | Rasmus Larsen |

TV 2 Play stiger i pris forud for tilføjelsen af fodbold fra Superligaen. Det meddeler streamingtjenesten i denne uge.

Det lå i kortene, at priserne skulle stige på baggrund af TV 2’s køb af rettigheder til at sende Superliga-kampe fra næste sæson.

TV 2 Play kommer fremover til at sende halvdelen af kampene fra Superligaen. Den anden halvdel sendes af Viaplay. Discovery er dømt ude.

- “Vi vil gerne fortsat være blandt danskernes foretrukne streamingtjenester. Derfor styrker vi hele tiden vores indhold inden for underholdning, reality, fiktion, dokumentar, aktualitet samt sport, hvor vi løbende har fokus på at kunne tilbyde de mest populære sportsbegivenheder,” skriver TV 2.

- “Når priserne for ’Favorit’ og ’Favorit + Sport’ ændres, er det blandt andet fordi, TV 2s nye sportsrettigheder fx Superliga giver adgang til nyt indhold i begge pakker.”


Stiger 20-30 kroner månedligt

Fra 1. maj 2024 stiger priserne for pakken ’Favorit’ med 20 kroner og ’Favorit + Sport’ med 30 kroner om måneden for alle nye kunder. For eksisterende kunder vil priserne stige i løbet af sommeren, oplyses det. De nye priser er:
  • Favorit med reklamer – 149 kr/md.
  • Favorit uden reklamer – 179 kr/md.
  • Favorit + Sport med reklamer – 219 kr/md.
  • Favorit + Sport uden reklamer – 249 kr/md. Priserne for ’Basis med reklamer’ og ’Basis uden reklamer’ ændres ikke. TV 2 Plays prisstigninger følger i kølvandet på adskillige prisstigninger fra andre tjenester, blandt andet Viaplay, som ligeledes peger på stigende omkostninger til sportsrettigheder.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Hvordan Netflix kan udfordre PlayStation og Xbox

    26 Jul 2024 |

    Hvad er Google TV og hvilke TV-skærme har det?

    25 Jul 2024 |

    Hollywood øger indsats mod pirateri: Vil kunne blokere tjenester

    24 Jul 2024 |

    Hvad er Dolby Vision IQ og hvilke TV har det?

    23 Jul 2024 |

    Max: Alle abonnenter kan se OL med nye funktioner

    23 Jul 2024 |