Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLangt bagefter Sverige: Dansk spilindustri sigter mod fordobling på 5 år - FlatpanelsDK

Langt bagefter Sverige: Dansk spilindustri sigter mod fordobling på 5 år

30 Apr 2024 | Rasmus Larsen |

Danske spiludviklere har givet os titler som Hitman, Limbo og Subway Surfers, men Danmark er langt efter Sverige på omsætning. Nu søsættes en fælles, koordineret indsats.

Den danske spilbranche omsætter årligt for 3,6 mia. kroner verden over. Til sammenligning omsætter den svenske spilbranche årligt for over 40 mia. kroner.

Potentialet er med andre ord stort i en tid, hvor den globale spilbranche stadig vokser hastigt på tværs af velkendte platforme, såsom PC og konsoller, og nye platforme, såsom Smart TV, Apple TV og Google TV, blandt andet via spiltjenester som Apple Arcade, GeForce Now, Netflix og Xbox Game Pass.


En fælles indsats

Regeringen besluttede sidste år at etablere et dansk spilinstitut – en slags pendant til Det Danske Filminstitut (DFI). I udspillet til finansloven blev der øremærket 34 mio. til spilinstituttet mellem 2024 og 2027. Nu går danske spiludviklere sammen og danner en brancheforening, Games Denmark, der har til opgave at fremme danske spil og arbejde for bedre vilkår. Man ønsker at placere Danmark som en "en global supermagt inden for både kommercielt og kunstnerisk succesfulde computerspil".

Games Denmark

Brancheorganisationen Games Denmark tror på at den danske spilbranche kan fordoble omsætningen inden for 5 år. Foto: Games Denmarks logo

Vil fordoble på 5 år

Målsætningen er en fordobling af omsætningen i den danske spilbranche fra 3,6 mia. til 7,2 mia kroner og 50% flere job i løbet af de næste fem år. Den danske spilindustri er vokset med 410% over de seneste fem år. - "Vores mål er at skabe et miljø, hvor vores medlemmer har optimale forhold, så de sammen kan skabe morgendagens computerspil, vækste deres virksomheder, og sætte Danmark på verdenskortet – både kulturelt og kommercielt," udtaler Søren Lundgaard, forpersonen for Games Denmark og CEO Ghost Ship Games.

Hitman spil

Hitman er en af de mest populære danske spilfranchises. Her ses Hitman 3. Foto: IO Interactive

Over 1000 nyere danske spil

Af populære danske spil kan nævnes Big Ambition, Necesse, Hitman 3, Deep Rock Galactic, What the Golf og prisvindende spil som Cocoon og Inside, der bl.a. har vundet fire BAFTA-priser. - "Hver måned spiller mellem 150 og 200 millioner mennesker et dansk spil – Hitman, Limbo, Subway Surfers osv. De ved bare ikke, at det er dansk. Det skal vi have lavet om på. Den globale fortælling om den lille supermagt på den kreative spilleplade. Vi skal blot se over Sundet for at se, hvor meget svenskerne har fået ud af deres kreative ambitioner. Danmark har mindst lige så stort potentiale og med en fælles stemme kan vi realisere drømmen sammen," siger Mathias Gredal Nørvig, CEO i SYBO Games. Filminstituttet udgiver en spildatabase, der i skrivende stund indeholder 1295 danske spiludgivelser fra 2010 og frem.

Om Games Denmark

Bag stiftelsen af Games Denmark står følgende selskaber: AppLeet, Betadwarf Entertainment, Character Localization, Fair Games, Flashbulb Games, Funday Games, Ghost Ship Games, Hovgaard Games, Hutlihut Games, Indium Play, Invisible Walls, IO Interactive, Kaiju Creation, Light Brick Studio, Modl.ai, Mood Visuals, Nordisk Games, Northplay, PortaPlay/Bird Island, Raw Power Games, SYBO, Slipgate Ironworks/3D Realms, Tactile Games, Trophy Games, Triband, 5th Planet Games. Bestyrelse: Søren Lundgaard, forperson (Ghost Ship), Asbjørn Søndergaard (Tactile), Søren Gleie (Trophy Games), Sofie Filt (Nordisk Games), Klaus Pedersen (Bedtime Digital), Helena Sokol (Flashbulb), Michael Flarup (Northplay), Dino Patti (AppLeet), Lars Henriksen (Modl.ai).
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs nye OLED-monitorer er landet i Danmark

24 May 2024 |

Samsung fremviser første QD-LED (NanoLED) skærm

24 May 2024 |

Android 14 til TV får bedre ydeevne, Energi-tilstande, hjemme-hubs mm.

23 May 2024 |

DRs nye nyhedskanal kommer på kabel-tv

23 May 2024 |

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |