Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOnePlus & Oppo hævder at nå 4500 nits lysstyrke i OLED telefoner - FlatpanelsDK

OnePlus & Oppo hævder at nå 4500 nits lysstyrke i OLED telefoner

08 Feb 2024 | Rasmus Larsen |

OLED-skærme bliver mere lysstærke år for år. De kinesiske mærker OnePlus og Oppo hævder nu at sætte ny rekord for OLED med 4500 nits lysstyrke. Hvad er hagen?

Samsung Display har i senere år opnået betydelige fremskridt mht. lysstyrke i OLED paneler til smartphone. Det har i særdeleshed gavnet Samsungs Galaxy-telefoner.

Nu mener kineserne imidlertid, at de har taget føringen. Der skiltes med 4500 nits maksimal lysstyrke i de nye telefoner OnePlus 12, Oppo Find X7 Ultra og Realme GT 5 Pro.


Oppo 4500 nits

Oppo hævder at skærmen i deres telefon når 4500 nits. Foto: Oppo

Ikke hele sandheden

Det er dog ikke hele sandheden. Med til historien hører det, at den maksimale lysstyrke kun opnås i ekstremt små områder af skærmen: mindre end det areal på 1% af billedet, der hidtil har været målestok i branchen. Hjemmesiden DisplayMate efterprøvede for nylig påstandene og fandt, at den maksimale lysstyrke på OnePlus 12 ved 1% APL (1% af skærmen er oplyst) "kun" er 2675 nits.

Made in China

OnePlus og Oppo har tidligere indkøbt OLED paneler hos Samsung Display, men de annoncerede i oktober 2023 en ny samarbejdsaftale med den kinesiske skærmproducent BOE. På trods af fifleriet med måling af maksimal lysstyrke, så ser BOE's OLED paneler dog stadig ud til at hæve barren for både lysstyrke i fuld skærm (100% APL) og højlys (1% APL). Lysstyrken i fuld skærm er særlig relevant ved udendørs brug, mens den maksimale lysstyrke er relevant ift. HDR-indhold. Sammenligninger man æbler med æbler, og opsummerer målinger udført af DisplayMate og XDA-Developers, ser det sådan her ud:

OLEDs lysstyrke i telefoner

Fuld skærm (100% APL)Højlys (1% APL)
OnePlus 12
OLED (BOE)
1630 nits2675 nits
Samsung Galaxy S23 Ultra
OLED (Samsung Display)
1049 nits1760 nits
Apple iPhone 15 Pro 12
OLED (Samsung Display)
1040 nits2270 nits
 Tabel: Flatpanels. Kilder: DisplayMate, XDA-Developers

BOE udfordrer Samsung

Kinesiske BOE er ved at udvikle sig til en formidabel konkurrent til Samsung Display. I 2023 var Samsung Displays markedsandel på OLED-paneler til smartphones 49,9%, et fald på 8,2% år-ti-år. BOE voksede 44,7% år-til-år og nåede en markedsandel på 16,2%, ifølge Cinno Research. Det samlede marked for OLED-paneler til smartphone voksede med 16,1% til 690 millioner enheder i 2023. Læs også: Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display BOE har endnu ikke meldt offentligt ud, men kinesiske aviser har skrevet, at skærmproducenten pusler med produktionen af OLED TV paneler. På nuværende tidspunkt masseproducerer kun LG Display og Samsung Display OLED TV paneler. - Kilde: DisplayMate, XDA-Developers BusinessKorea

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Crunchyroll nu tilgængelig på nyere LG Smart TV

22 Feb 2024 |

Panasonic kan ikke love danske apps i nye OLED FireTV ved lancering

22 Feb 2024 |

Disney overlader sin DVD & Blu-ray produktion til Sony

22 Feb 2024 |

Samsungs 2024 TV får 360 Audio med høretelefoner

21 Feb 2024 |

Elgiganten slår dørene op i Frederikshavn d. 1. marts

21 Feb 2024 |

Detailkæder indtager TV-markedet: USAs største TV-mærke nu opkøbt

21 Feb 2024 |