Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAlienwares nye QD-OLED monitorer med 360Hz, 4K & Dolby Vision lander i februar - FlatpanelsDK

Alienwares nye QD-OLED monitorer med 360Hz, 4K & Dolby Vision lander i februar

09 Jan 2024 | Rasmus Larsen |

På CES 2024 udvider Dells Alienware sin portefølje af QD-OLED monitorer med 32" AW3225QF med Dolby Vision for første gang og 27" AW2725DF med 360Hz.

Husker du de to nye QD-OLED monitorer, som Dell gav et smugkig på i oktober? Selskabet har i denne uge bekræftet lanceringstidspunkter, priser (i dollars) og specifikationer, med et par positive overraskelser i posen.

2024 Alienware QD-OLED monitorer

Alienware AW3225QF

Alienware AW2725DF

SkærmtypeQD-OLEDQD-OLED
Størrelse32"27"
Skærmformat16:916:9
Opløsning3840x21602560x1440
FarverumDCI-P3 99.3%DCI-P3 99%
Max lysstyrke1000 nits1000 nits
Kontrastforhold (typ.)1,500,000:11,000,000:1
Frekvens (max.)240Hz360Hz
Responstid0.03ms GtG0.03ms GtG
DesignBuet (1700R)Flad
HDRHDR10 & Dolby VisionHDR10
VRRHDMI VRR & Nvidia G-SYNC CompatibleHDMI VRR & AMD FreeSync Premium Pro
Video inputs1x DisplayPort 1.4
2x HDMI 2.1
2x DisplayPort 1.4
1x HDMI 2.0
Pris$1200$900
Flatpanels

Første af sin slags men...

Dell siger, at begge monitorer er første af sin slags. "Verdens første 4K QD-OLED gaming-monitor" (AW3225QF) og "verdens første 360Hz QD-OLED gaming-monitor" (AW2725DF). Det er teknisk set korrekt, men Dell er ikke den eneste aktør, der lancerer monitorer baseret på Samsung Displays 2024 QD-OLED paneler. - "I dag ved CES 2024 bygger Alienware videre på vores arv inden for skærminnovation med to nye verdens første QD-OLED-gamingmonitorer," sagde Yoon Lee, VP for skærme, Dell Technologies. "Vi præsenterer Alienware 32 4K QD-OLED Gaming Monitor (AW3225QF) og Alienware 27 360Hz QD-OLED Gaming Monitor (AW2725DF) – to nye, avancerede spilskærme, der udvider vores berømte, prisvindende QD-OLED-familie, som første gang debuterede på CES 2022." De nye QD-OLED monitorer vil uden tvivl overgå alle konventionelle LCD-monitor på nærmest enhver måde, og vil tilbyde visse fordele i forhold til året nye (W)OLED monitorer. Omvendt vil kun WOLED levere 480Hz gaming i første halvår 2024.

Alienware AW3225QF

Alienware AW3225QF. Foto: Dell

Alienware AW2725DF

Alienware AW2725DF. Foto: Dell

Vælg mellem 4K Dolby Vision og 360Hz

Kun AW3225QF har 4K-opløsning (i op til 240Hz) og for første gang understøttelse af Dolby Vision HDR. Kun AW2725DF opererer i 360Hz. Fulde specifikationer fremgår nederst, men nogle observationer fra Flatpanels:
  • AW3225QF har HDMI 2.1 (FRL) men kræver DSC (Display Stream Compression) for at operere i 4K 240Hz. Den har en 'Console Mode' til 4K 120Hz HDR (uden DSC) til brug med PS5 og Xbox Series X. Der har også eARC til lydtilslutning.
  • AW3225QF's 4K-opløsning i 16:9-format er i princippet velegnet til arbejde med grafik og video, men den sælges som en gaming-monitor, sandsynligvis som konsekvens af QD-OLEDs specielle trekantede pixelstruktur, der kan give farvekanter om tekst og objekter.
  • AW2725DF kræver DisplayPort-tilslutning for at nå op i 1440p 360Hz. HDMI 2.0 porten er begrænset til 1440p 144Hz.
  • Begge modeller har en 3-årig begrænset hardwaregaranti der dækker burn-in. Alienwares 32" AW3225QF og 27" AW2725DF lander til at starte med i Nordamerika den 11. januar til hhv. 1200 og 900 dollars. Resten af verden må vente til den 6. februar.

    Fulde specifikationer

    32" Alienware AW3225QF: Alienware AW3225QF 27" Alienware AW2725DF: Alienware AW2725DF
    Flatpanels
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Crunchyroll nu tilgængelig på nyere LG Smart TV

    22 Feb 2024 |

    Panasonic kan ikke love danske apps i nye OLED FireTV ved lancering

    22 Feb 2024 |

    Disney overlader sin DVD & Blu-ray produktion til Sony

    22 Feb 2024 |

    Samsungs 2024 TV får 360 Audio med høretelefoner

    21 Feb 2024 |

    Elgiganten slår dørene op i Frederikshavn d. 1. marts

    21 Feb 2024 |

    Detailkæder indtager TV-markedet: USAs største TV-mærke nu opkøbt

    21 Feb 2024 |