Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG udvikler verdens hurtigste OLED panel - FlatpanelsDK

LG udvikler verdens hurtigste OLED panel

04 Jan 2024 | Rasmus Larsen |

LG Display bevæger sig mod ultra-høje opdateringsfrekvenser og har i dag meddelt, at de har udviklet det første 27" OLED panel med 480Hz og 1440p opløsning.

Samsung og LG har indledt et kapløb.

Efter LG annoncerede en 27" 240Hz 1440p OLED monitor i slutningen af 2023, fik vi en hurtigere 27" 360Hz 1440p QD-OLED monitor fra Samsung i går.

I dag hæver LG Display på ny barren med et endnu hurtigere 27" 480Hz 1440p OLED panel, der introduceres i løbet af første halvår 2024.


480Hz 1440p OLED

Det nye 27" 480Hz 1440p panel fra LG Display finder senere vej til monitorer fra diverse mærker. Foto: LG Display

- "LG Displays seneste Gaming OLED-skærm udnytter vores unikke OLED-teknologi, som gør det muligt for hver pixel at udsende lys uafhængigt af en bagbelysningsenhed, for at levere en hidtil uset 480Hz opdateringsfrekvens, fordybende QHD-opløsning (2560 x 1440) og hurtigste responstid (0,03ms) på et panel på markedet i dag, kombineret for at realisere den optimale spiloplevelse for ivrige gamere," meddeler LG Display. Du husker måske, at LG allerede har præsenteret en 32" 480Hz OLED monitor, men der er faktisk tale om en 4K 240Hz monitor, der kan køre 480Hz i halv opløsning via en særlig 'Dual-Hz'-funktion. Det kommende 27" panel leverer 480Hz ved sin iboende 1440p opløsning.

MLA-teknologi i monitorer

LG Displays seneste OLED monitorpaneler bruger alle MLA-teknologi (Micro Lens Array) til at øge lysstyrken og øge energieffektiviteten. - "For at styrke vores lederskab på markedet for high-end gaming-skærme, vil vi fortsætte med at udnytte kraften i OLED's karakteristiske kvaliteter såsom ultra-høje opdateringsfrekvenser, hurtige responstider og perfekt sort for at levere seeroplevelser på et nyt niveau," sagde Won-seok Kang, VP og chef for Large Display Product Planning hos LG Display. Det kommende panel slutter sig til et modelprogram, der allerede omfatter 27, 32, 34, 39 og 45" paneler. Panelerne finder senere i 2024 vej til nye monitorer fra LG Electronics, Asus, HP og andre mærker. LG Display præsenterer flere nye landvindinger inden for OLED på CES-messen i næste uge, så bliv hængende på Flatpanels.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

19 Jun 2025 |

Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

19 Jun 2025 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

19 Jun 2025 |

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |

Netflix laver fast aftale med danske rettighedshavere

18 Jun 2025 |

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |