Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPlayStation 5's 8K-videosupport mangler stadig efter 2 år - FlatpanelsDK

PlayStation 5's 8K-videosupport mangler stadig efter 2 år

23 Dec 2022 | Rasmus Larsen |

PlayStation 5 blev lanceret for to år siden, men der er stadig ingen tegn på den lovede understøttelse af 8K-videooutput via HDMI 2.1.

Hvis du ejer en PS5-konsol, så tag et kig på boksen. Der er et gult 8K-logo ved siden af logoerne for 4K120 og HDR. Det eneste problem er, at konsollen endnu ikke klarer 8K-videooutput.


PS5 8K

PlayStation 5 kassen reklamerer med 8K-support. Foto: Flatpanels

Ligesom VRR der landede 17 måneder efter lanceringen af PS5 i november 2020, havde Sony tilsyneladende planlagt at tilføje 8K-support via systemopdatering. Selskabet har ikke kommenteret offentligt på planerne for 8K-opdatering. Flatpanels har kontaktet PlayStations PR-repræsentanter, men har ikke hørt tilbage. PlayStation 5 understøtter allerede intern rendering af spil i 8K og The Touryst er det første spil, som afvikles i 8K-opløsning ved 60 fps. PlayStation 5 nedskalerer til 4K60 før signalet udsendes via HDMI. Sony har solgt 8K TV siden 2019 og Samsung siden 2018. LG og TCL sælger også 8K TV, men markedsanalytikere har gentagne gange nedjusteret salgsprognoserne. Læs også: Nye EU-energikrav kan føre til salgsstop af 8K TV næste år Ingen af de store abonnementsbaserede streamingtjenester såsom Amazon Prime Video, Disney+, HBO Max og Netflix tilbyder indhold i 8K på nuværende tidspunkt. YouTube har haft understøttelse af 8K-streaming siden 2015. På trods af den manglende entusiasme blandt forbrugere for 8K TV, så er det skuffende, at en annonceret funktion såsom 8K-videosupport endnu ikke er tilgængelig to år efter lanceringen af PS5.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvordan Netflix kan udfordre PlayStation og Xbox

26 Jul 2024 |

Hvad er Google TV og hvilke TV-skærme har det?

25 Jul 2024 |

Hollywood øger indsats mod pirateri: Vil kunne blokere tjenester

24 Jul 2024 |

Hvad er Dolby Vision IQ og hvilke TV har det?

23 Jul 2024 |

Max: Alle abonnenter kan se OL med nye funktioner

23 Jul 2024 |