HBO Max vil i Danmark koste 79 kr/md. med et langt større indholdskatalog. Max har en opgraderet teknisk platform med apps til bl.a. Apple TV og Smart TV. Her er hvad vi ved efter dagens præsentation.HBO Max præsenteret
HBO Max skyder sin europæiske lancering i gang den 26. oktober med Danmark, resten af Norden og Spanien, før turen i 2022 går ud i det større Europa. HBO Max erstatter HBO Nordic for både direkte kunder og tele/tv-partnere. Indholdskataloget fordobles ift. HBO Nordic. Der kommer titler fra HBO, Warner Bros, DC Entertainment, Cartoon Network, Adult Swim, Turner Classic Movies og flere studier. Der kommer desuden lokalproduktioner fra Danmark og Europa. - "HBO Max kommer til Europa med det bedste film- og tv-indhold fra Warner Bros. 100 års produktion sammen med HBO, Max Originals, DC og Cartoon Network," siger Johannes Larcher, Head of HBO Max International. "Fra Singin’in in the Rain til The Matrix, Game of Thrones, Mare of Easttown, The Flight Attendant, Gossip Girl, Superman, The Joker og Bugs Bunny og Scooby Doo – vi tilbyder virkelig noget for hele familien og en fantastisk seeroplevelse. Snart er HBO Max til stede i 27 lande i Europa og i 67 lande i hele verden – og vi er ikke færdige endnu. Målet er 190 lande i 2026." En overraskelse er, at HBO Max bliver billigere end HBO Nordic. Prisen sænkes fra 99 til 79 kr/md. Der vil også være et årspas til eksisterende abonnenter, hvor man får 12 måneder for prisen på 8 måneder, konkret 599 kr/år. Den 26. oktober annonceres et yderligere starttilbud til nye kunder. En anden nyhed er, at nye Warner Bos film får premiere på HBO Max 45 dage efter biografpremieren, hvilket du kan læse mere om her.HBO Max brugerfladeOpgraderet teknik
De største kritikpunkter vedrørende den eksisterende HBO Nordic har været app, teknik og streamingkvalitet. HBO Max har forud for den danske lancering opgraderet sin tekniske platform. Tjenesten bliver tilgængelig vha. apps til Apple TV, Smart TV, konsol og andre platforme. Der kan streames på 3 enheder samtidig. Læs også: Hvad der sker med HBO Nordic / Max hos YouSee og TelmoreHBO Max brugerprofilerDer kommer funktioner såsom anbefalinger, download til offline-visning, brugerprofiler (op til 5, både til voksne og børn) og forældrestyring. Der blev ikke kommenteret på 4K HDR og Dolby Atmos under præsentationen, men vi jagter detaljer. Opdatering: HBO Max bekræfter "4K UHD" for Norden, men har ikke kommenteret på HDR-formater og Dolby Atmos-lyd, ej heller titler. Den nordiske HBO Max blev i dag præsenteret officielt under en virtuel præsentation streamet fra bl.a. Hogwarts. Den 8. oktober har Flatpanels mulighed for at tale med folkene bag HBO Max.Indhold på HBO Max i Danmark
Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev
Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.
Flere nyheder
Disney-direktør fremlægger plan for fysiske skiver, med dramatisk plottwist
Eksklusivt interview afslører detaljer og bevæggrundene bag
Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april
Den danske serie 'Sygeplejersken', 'War Sailor', 'Transatlantic' mm.
Netflix's reklame-abonnement virker nu også på Apple TV
Mens vi venter på den billigere reklamepakke i Danmark
Oversigt: Sony 2023 TV
Danske priser, specifikationer mm. Prøv vores TV-sammenligningsværktøj
Fejlbehæftet HDMI 2.1 chip i receivere forhindrer også QMS i at virke
Denon, Marantz og Yamaha – og muligvis andre
Apple arbejder på 'Multi-View' PiP-funktion til Apple TV appen
Mulighed for at se op til fire samtidige live-streams