Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPower udvider på TV-kalibrering - FlatpanelsDK

Power udvider på TV-kalibrering

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |

Power og Portrait Displays har i dag annonceret et udvidet samarbejde om TV-kalibrering, der nu udføres i alle elektronikkædens butikker.

Kalibrering af TV

Elektronikkæden Power begyndte for omtrent fem år siden at tilbyde kalibrering af TV igennem et samarbejde med Portrait Displays, som står bag Calman-softwaren, der også bruges i bl.a. Hollywood. Nu udvider de to parter samarbejdet. Det betyder konkret, at alle Powers butikker nu kan udføre kalibrering. Power oplyser ydermere, at de bliver første detailvirksomhed, som får adgang til Calmans seneste software og løsninger. Som del af samarbejdet er medarbejdere i de forskellige butikker blevet oplært i proceduren. - "Danskernes tv-vaner har ændret sig markant de senere år. Hvor de tidligere tog i biografen for at få den ultimative filmoplevelse, streamer de nu populære film og serier hjemme fra sofaen. Det oplever vi effekten af i Power – ikke mindst her under corona. Vi sælger stadig større og bedre skærme, og danskernes krav til billedkvaliteten stiger støt – og det har skabt øget behov og efterspørgsel på professionel tv-kalibrering," siger Sebastian Lillelund, salgschef for Lyd & Billede, Power.

Calman kalibrering

Portrait Displays - tidligere også kendt under navnet SpectraCal - har brugt samarbejdet med Power til udforme en model for, hvordan TV-kalibrering kan udbredes i forbrugersammenhæng. Selskabet oplyser, at der hos Power anvendes Portrait Displays egen C6 HDR2000 måleenhed i kombination med Calman-software. I senere år er Calman-programmet blevet udbygget med en mere automatiseret kalibreringsproces, såfremt TV-skærmen har 'Calman AutoCal' indbygget. - "I Portrait Displays er vi ivrige efter at dyrke og styrke vores bånd til Power," siger Eric Brumm, CEO, Portrait Displays. "Vi er taknemmelige for Power opbakning til vores Calman kalibrerings-løsninger igennem årene, og vi føler os sikre på, at Powers personale har den viden, der skal til, for at levere de allerbedste farver fra skærm til skærm." Det oplyses af Power, at prisen for en kalibrering starter på 1.299 kroner. Kunden får vedlagt en rapport med før og efter resultater.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 |

Disney skruer ned for Marvel-udgivelser

08 May 2024 |

Tre millioner streaming-abonnementer deles i Norden

08 May 2024 |