Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDR: Vi udvikler app til Android TV - FlatpanelsDK

DR: Vi udvikler app til Android TV

20 Nov 2019 | Rasmus Larsen |

Streamingtjenesten DRTV er blevet opgraderet, men en app til Android TV glimrer ved sit fravær. Det arbejdes der på, oplyser DR overfor Flatpanels.

DRTV til Android TV

Løsningen til Android TV blev ikke klar til relanceringen af DRTV og public service-udbyderen vil heller ikke sætte dato på endnu. Men det bekræftes, at en app er under udvikling. - "Vi udvikler hele tiden på DRTV, og vi er i gang med udvikling af en app til Android TV, som vi ved er meget efterspurgt, men det er for tidligt at love en lanceringsdato på den," oplyser Mikkel Müller, Underdirektør, DR Teknologi, til Flatpanels. Mange danskere har efterspurgt DRTV til Android TV, så de kan streame live-kanaler og arkiv på bl.a. Nvidia Shield-boksen og Android TV-skærme fra bl.a. Sony, Philips og TCL. Der findes en app til bl.a. Apple TV (tvOS) og PlayStation 4. Sony Android TV har allerede et lille DRTV-ikon i brugerfladen, men dette er indlæst udenom Android-delen og er baseret på DRs løsning til HbbTV. Blandt andet TV2 Play og Viaplay findes som apps til Android TV-platformen, der er udviklet af Google. Platformen benyttes på tværs af streaming- og set-top-bokse samt TV-skærme. I forbindelse med lanceringen af det nye DRTV har man også introduceret nye funktioner såsom 'Min Liste' og mulighed or at fortsætte afspilning på tværs af platforme. Nyere Smart TV har desuden fået live-kanaler på DRTV.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |