Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAndroid TV 7.0 understøtter 3 HDR-formater; Dolby Vision, HDR10 og HLG - FlatpanelsDK

Android TV 7.0 understøtter 3 HDR-formater; Dolby Vision, HDR10 og HLG

09 Sep 2016 | Rasmus Larsen |

Den nyeste version af Google’s Android TV styresystem – version 7.0 – understøtter alle tre store HDR-formater på systemniveau: Dolby Vision, HDR10 og HLG (Hybrid Log-Gamma). Dette skal hjælpe med at bringe HDR til flere video-apps og flere tv-skærme.

Bedre HDR support i Android TV

Noget slog os den anden dag. Der er stadig ingen Android TV med understøttelse af Dolby Vision. Den første model skulle have været TCL’s X1, som dog på IFA-messen underligt nok blev lanceret uden Dolby Vision på trods af tidligere løfter på CES-messen.

Så vi kontaktede TCL og bad dem om at uddybe. Vi fik ikke rigtig en afklaring, men modtog et svar, som kunne foreslå, at Dolby Vision stadig ikke er udelukket på TCL X1. Det skal nok understreges, at for at håndtere Dolby Vision skal tv’et have en dedikeret hardware-chip. Ingen chip, ingen understøttelse. Visse producenter, såsom Loewe, har dog lanceret tv-skærme uden Dolby’s HDR-format aktiveret fra start. Chippen sidder i skærmen, men først med en senere firmware-opdatering aktiveres den.

Pointen er, at for at understøtte Dolby Vision på systemniveau skal et Android TV køre version 7.0. Det gør ingen af skærmene på nuværende tidspunkt. Faktisk kører de færreste Android TV 6.0, selvom denne version blev frigivet for snart et år siden. Det er ikke vores intention at foreslå, at f.eks. en skærm som Sony ZD9 senere bliver opdateret med Dolby Vision (det tror vi ikke, at den gør), som visse rygter ville vide, men TCL’s X1? Måske. Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at TCL stadig fremgår som partner på den officielle Dolby Vision hjemmeside med et aktivt link, der peger på TCL X1.

TCL Xclusive X1


Hvordan Google vil understøtte HDR

I Google’s udviklerdokumentation for Android TV 7.0 skriver de følgende i sektionen om hvordan HDR skal implementeres:

- “In Android 7.0, initial HDR support has been added, which includes the creation of proper constants for the discovery and setup of HDR video pipelines. That means defining codec types and display modes and specifying how HDR data must be passed to MediaCodec and supplied to HDR decoders. HDR is only supported in tunneled video playback mode.”

Vi opfatter sidste sætning som om, at HDR indtil videre kun understøttes på video i Android. Google er ved at lægge fundamentet. HDR vil nok senere blive understøttet i generelle apps og spil.

Uanset hvad er det dog positivt at se, at Google vil understøtte alle tre relevante HDR-formater. Det vil bidrage til at gøre Android TV den universelle tv-platform, som Google havde forestillet sig. Ved at understøtte flere forskellige formater, giver de tv-producenterne nogle frihedsgrader, selvom de alle får tilbudt samme udgave af Android TV softwaren.

HDR support i Android TV


Tabellen ovenfor beskriver, hvordan Google vil understøtte HDR i Android TV 7.0. Som du kan se, vil Dolby Vision og HDR10 formaterne bruge ST.2084 – eller PQ – transferfunktionen og HEVC-videokomprimering. For HLG-formatet satser Google på at bruge deres eget VP9 videokomprimeringsformat. HDR-video i HLG-formatet kan også komprimeres vha. HEVC.

Nu mangler vi bare, at tv-producenterne får opdateret til version 7.0. Måske næste år.



Flere nyheder

Apple TV+ i 2020

Apple TV+ i 2020: Spielbergs 'Amazing Stories', 'Central Park', 'The Banker' mm.

20 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
4K Google Play Film

Første 4K HDR film klar i dansk Google Play-butik

20 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
20th Century Fox

Disney fjerner 'Fox' fra ikonisk 20th Century Fox filmstudie

20 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV app

Første partner rykker ind i dansk Apple TV app

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Google Stadia

Google Stadia lover at løse fejl & mangler, tilføje over 120 spil i 2020

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Skyworth OLED

Amerikanske og kinesiske mærker giver OLED TV boost i 2020

17 Jan 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung microLED

CES 2020: Tendenser & første indtryk af 2020 TV

16 Jan 2020 | Torben Rasmussen |
B&O Contrast Collection

B&O lancerer sort Stage-soundbar som del af 'Contrast Collection'

16 Jan 2020 | Rasmus Larsen |