Google: Nye Android TV-partnere, flere Google Cast-tv & nye funktioner
Google benyttede I/O 2016 konferencen til at byde Grundig, Vestel, Beko, RCA og Xiaomi velkommen til Android TV-familien. Flere producenter vil lave Google Cast-skærme uden Android TV. Og så får næste version af Android TV bl.a. understøttelse af HDR. Spotify er lanceret som app.Nye Android TV-partnere
Danske Bang & Olufsen har meldt sig ind i klubben, men der går tilsyneladende lidt endnu før vi får deres tv-skærme med Android TV at se.
I stedet bød Google andre producenter velkommen til familien. I Europa kan vi se frem til Android TV fra Grundig, Vestel og Beko. Skærmene lanceres i løbet af juni måned, bekræftes det. I USA vil RCA lancere sine først Android TV og på tværs af flere markeder lancerer Xiaomi sin første Android TV-boks med 4K og HDR. Sharp lancerer også sin første Android TV-boks, men kun i Japan til at starte med.
Sony og Philips fortsætter naturligvis.
Efter en sløv start ser Android TV ud til at have fået luft under vingerne. Så mangler vi bare de danske apps...Flere Google Cast-skærme
USA’s største tv-producent, Vizio, præsenterede for nylig en særpræget skærm, hvor man dropper tunere og brugerflade til fordel for Google Cast. Alt styres fra en medfølgende tablet.
Der kommer flere af disse typer skærme, bekræfter Google, men det lader til kun at blive aktuelt på det amerikanske marked til at starte med. Her vil Philips, Toshiba, Polaroid, Magnavox, Westinghouse og visse unavngivne producenter lancere tv-skærme bygget udelukkende på Google Cast – altså uden Android TV.
En overset detalje i denne sammenhæng er, at Google Cast-systemet nu understøtter både 4K og HDR. Der kan ikke gå længe før Google frigiver en ny Chromecast med bedre billedkvalitet.
Google fortsætter dermed strategien med to sideløbende tv-platforme.Nyheder i Android TV
Den næste store version af Android TV lander med lidt held sidst på sommeren og Google har haft fokus på at rette stabiliteten og fejl. Herudover vil Android N byde på tre væsentlige nye funktioner:
Hvis du har en Nexus Player og vil lege lidt med Android N i beta, så kan det ske herfra. Det kræver blot et enkelt tryk på en knap, hvorefter din Nexus Player begynder at downloade beta-softwaren – vores står allerede og suger.
Nye apps
Vi har stadig den første danske app til Android TV til gode, men i USA går det noget vildere for sig med apps til de fleste store streamingtjenester, pånær Amazon der har gjort sig uvenner med både Apple og Google.Udviklingen i USA kommer delvist os danskere til gode for det betyder, at Spotify og Deezer hver lancerer en app til Android TV.
Og hvis du ikke lader dig begrænse af tv-branchens geoblokeringstyranni, så kan du også se frem til CNN, Comedy Central, MTV, Freeform, Nickelodeon, Starz, Watch ABC, Watch Disney Channel, Watch Disney Junior og ESPN.
- Kilde: Google