Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXiaomi præsenterer Android TV-boks med 4K og HDR - FlatpanelsDK

Xiaomi præsenterer Android TV-boks med 4K og HDR

19 May 2016 | Rasmus Larsen |

På Google I/O præsenterede Xiaomi deres nye medieafspiller til stuen. Xiaomi Mi Box er bygget på Android TV 6.0 og byder på bl.a. 4K, HDR, ac WiFi og HDMI 2.0a. Den kommer ”snart”.

Let Mi entertain you

Xiaomi’s nye boks er på papiret særdeles veludrustet og er bygget med understøttelse af 4K og HDR tænkt ind fra start. Den understøtter således streaming fra Netflix og YouTube i 4K-opløsning.

Xiaomi Mi Box


Men det er ikke alt. Som den første boks på markedet understøtter den også VP9-Profile2 dekodning, hvilket i praksis betyder, at du kan streame HDR-kvalitet fra YouTube, når de åbner for sluserne lidt senere på året. Herunder kan Netflix nydes i HDR-kvalitet. Xiaomi siger, at man tilføjer understøttelse af HDR10 (det åbner HDR-format) og HLG (HDR-format til tv-kanaler) på systemniveau med en opdatering senere på året. 4K understøttes i op til 60 billeder per sekund, hvilket muliggøres af HDMI 2.0a porten på bagsiden.

Boksen kører på seneste Android TV 6.0 styrestem. Det er Google’s styresystem til tv-skærme. Brugerfladen er derfor identisk med andre Android TV-enheder, herunder Sony og Philips tv-skærme. Fra Google Play-butikken har man adgang til apps såsom Netflix, Plex, TED, YouTube samt spil. Der er endnu ingen danske apps til Android TV.

En bluetooth-fjernbetjening medfølger. Der er indbygget en lille mikrofon i fjernbetjening, så du kan søge efter f.eks. film direkte på tv-skærmen.

Xiaomi Mi Box


Indeni sidder en quad-core CPU, en 3+2 GPU og 2G RAM, oplyser Xiaomi. Du kan købe en Mi Game Controller til spil, hvis du ønsker, men vær opmærksom på, at boksen kun har 8GB lagerplads. Lagerpladsen kan udvides vha. en harddisk, der tilsluttes til USB-porten.

Xiaomi vil ikke tale pris endnu, men siger, at den lille boks kommer ”snart”. Du kan læse mere om den nye boks her.

Specifikationer:

Mål: 101 x 101 x 19.5mm
Vægt: 176.5 gram
Farve: Sort
Opløsning: Op til 4K 60fps
HDR: Understøtter HDR10, HLG (softwareopdatering påkrævet)
Videoformater: HEVC MP-10 (op til 4K 60fps), VP9-Profile2 (op til 4K 60fps), H.264 AVC (op til 4K 30fps)
Lyd: Dolby Digital Plus, DTS 2.0, op til 7.1 passthrough
WiFi: 802.11 ac – 2.4GHz/5GHz
Bluetooth 4.0
Processor: Quad-core Cortex-A53 2.0 GHz
GPU: Mali 450 750 MHz
RAM: 2GB DDR3
Lagerplads: 8GB
Android TV 6.0 styresystem
Bluetooth-fjernbetjening medfølger
Porte:
1x HDMI 2.0a (HDCP 2.2)
1x USB 2.0
SPDIF Out + 3.5 audio output



Flere nyheder

Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tenet

Biografernes store genåbning udskudt igen

29 Jun 2020 | Rasmus Larsen |