Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV havde stærk lancering - har nu 3600 apps - FlatpanelsDK

Apple TV havde stærk lancering - har nu 3600 apps

27 Jan 2016 | Rasmus Larsen |

Apple sætter ikke konkrete tal på, men siger, at 4. kvartal 2015 var “best quarter by far for Apple TV”. Den lille boks blev lanceret midt i kvartalet. Der er nu 3600 apps i App Store.

God start for Apple TV

Den sorte version af Apple TV har eksisteret siden september 2010 og der er i perioden frem til januar 2015 blevet solgt over 25 millioner eksemplarer, ifølge selskabet selv. Det vil sige, at der i gennemsnit er solgt knap 1,5 millioner per kvartal (17 kvartaler).

Apple TV bliver næppe en succes i iPhone-skala, men Apple’s direktør Tim Cook virker alligevel fornøjet med den nye boks, der er første version med App Store. Det er “best quarter by far for Apple TV”, siger Tim Cook, hvilket bekræfter, at boksen har fået en pæn modtagelse. Der er solgt i hvert fald 1,5 millioner eksemplarer, men formentlig betydeligt flere, da julekvartalet traditionelt er det største kvartal. Apple har stadig den gamle boks på hylderne.

 Apple TV


Det kan meget vel gøre Apple TV til bedst sælgende medieboks på markedet, hvis spilkonsoller ikke tælles med. I 3. kvartal 2015 - altså kvartalet forinden - blev der solgt i alt 9,2 millioner mediestreamere på verdensplan. Dengang sad Google's Chromecast på den største andel af salget med en markedsandel på 35%.

Den nye Apple TV-boks blev sat i handlen d. 26. oktober og har der reelt kun være til salg i 2/3-dele af 4. kvartal. Antallet af solgte enheder kan ikke tydes ud af Apple’s regnskaber, da boksen er skubbet ned i en ”other”-kategori, som også indeholder Apple Watch, Beats-høretelefoner, tilbehør mm. "Other"-kategorien steg med 62% ift. samme kvartal året før.

3600 apps efter 3 måneder

Apple sagde desuden ved regnskabsfremlæggelsen, at Apple TV nu har 3600 apps, fordelt på alle kategorier, inklusiv spil.

I midten af december var der ca. 2600 apps i tvOS App Store. Google bekræftede på CES 2016, at Android TV tilbyder 1200 apps.

For danskernes vedkommende landede Apple TV med adgang til DR TV, HBO Nordic, Viaplay og Netflix fra start. Der er sidenhen tilføjet Dansk Filmskat og TV2 har bekræftet, at TV2 Play følger senere.



Flere nyheder

Interview: Dokumentar-serier skal bidrage til Viaplays tårnhøje vækstmål

30 Nov 2020 |

Parknets tv-pakker bliver dyrere fra 2021

30 Nov 2020 |

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |