Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBlockbuster tilføjer download-funktion til film & serier - FlatpanelsDK

Blockbuster tilføjer download-funktion til film & serier

09 Oct 2015 | Rasmus Larsen |

Blot en dag efter, at YouSee-direktøren meldte en download-funktion på vej, er en af TDC’s andre tjenester blevet klar. Der er i dag frigivet en opdatering til Blockbuster app’en, som gør det muligt at downloade film og tv-serier.

Se film og serier når du er offline

Blockbuster blev lanceret for knap et år siden som digital filmbutik og konkurrent til Apple iTunes og Google Play Film. TDC tilføjede for nylig tv-serier til udvalget, men tjenesten betegnes dog stadig som ”beta”.

I dag får tjenesten en større opdatering, der tilføjer muligheden for at downloade film og tv-serier til en telefon eller tablet. På den måde kan man se filmene, når man er offline i Danmark eller udlandet.

Blockbuster på iPad


Opdateringen er indtil videre kun frigivet til iOS. Her kræver det en iPhone, iPod eller iPad med iOS8 eller nyere. Opdateringen kommer indenfor et par dage til Android, oplyser TDC. Når man downloader film eller tv-serier til offline-brug, kan man ikke bruge Airplay og Chromecast. Indholdet kan kun ses på den enhed, som man har downloadet det på.

Blockbuster-tjenesten kan i dag ses på PC, mobile enheder, Smart TV og spilkonsoller. Læs mere om Blockbuster her.

TDC oplyser om opdatering ver. 1.3:
  • Download dine købte film og serier
  • Se dine film og serier, også når du er offline
  • Se dine film og serier når du er på ferie i udlandet
  • Downloadede film og serier kan ses på din iPhone eller iPad
  • Kræver iOS 8 eller nyere
  • Chromecast og Airplay kræver stream af film og serier og supporteres ikke på downloadede film og serier
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Test: Sony Theatre Quad

    25 Oct 2024 |

    Tour de France og Vuelta skal vises på både TV 2 og Discovery/Max

    25 Oct 2024 |

    'Fight Club' 4K-remaster kommer næste år

    25 Oct 2024 |

    Flere Disney+ serier udsendes på UHD Blu-ray

    25 Oct 2024 |

    LG udvider pauseskærm-reklamer til ældre OLED TV

    24 Oct 2024 |

    Her er YouSees højere priser på tv-pakker i 2025

    24 Oct 2024 |