Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-philipssid.jpg"></div>FPD messe og LEDs - FlatpanelsDK FPD messe og LEDs">

FPD messe og LEDs

19 Jul 2006 | Rasmus Larsen |

Dette er anden del af dækningen fra FPD messen 2006, som blev afholdt i Taiwan. Læs første del her:  FPD messe og innovation

Vi tager her fokus på de mange LED baserede produkter som blev fremvist på messen. LED, som er små dioder der blandt andet kan benyttes i backlight systemer til fladskærme, forventes at blive de næste store skridt mod forbedret billedkvalitet på LCD monitor og LCD-TV.

LEDs kan blandt andet være med til at hæve farveunderstøttelsen til over 100 % af NTSC spektret. Med nuværende systemer er farveunderstøttelsen 72 %.

LED baserede produkter har tidligere været vist frem, blandt andet på CeBIT messen, som du kan se billeder fra her: CeBIT messerapport del 1


Præsentation af LED baseret CMO skærm


På FPD 2006 havde man imidlertid støre fokus på LEDs end nogensinde. Store LCD panelproducenter som Samsung, LG.Philips, AU Optronics, Chi Mei Optoelectronics og CPT kunne alle vise prototyper af LED baserede LCD paneler frem.

AUO viste et 37 tommer LCD-TV panel frem, som gjorde brug af LEDs. AUO kalder deres integration af lysdioderne for HiColor og fremhæver, at man blandt andet kan gengive 105 % af NTSC spektret, samtidig med, at man kan opnå højere kontrastforhold end nogensinde. AUO har tidligere givet et eksempel på forbedring af kontrasten, hvor man kunne nå op på et dynamisk kontrastforhold på 10.000:1.

AUO viste også et 12 tommer stort LED baseret LCD panel. Her fremhævede man blandt andet tykkelsen på glasset, som kun var 0,3 mm. Dette panel skulle angiveligt blive integreret i enheder i anden halvdel af 2006.

CMO var også fremme i skoene. De viste et 32 tommer LED baseret LCD panel frem, som kun er 30 mm tykt i alt. Det er ifølge CMO selv det tyndeste panel, der endnu er produceret. Panelet havde specifikationer som lød; brightness: 500 cd/m2; kontrastforhold: 1200:1; responstid: 6,5 ms og farveunderstøttelse på over 100 %.
CMO angiver ydermere, at panelet allerede skal produceres i større mængder i tredje kvartal af 2006 g man håber således på, at det bliver integreret i de første LCD-TV i løbet af tredje eller fjerde kvartal.


Præsentation LED baseret LCD panel fra CPT


CPT (Chunghwa Picture Tubes) kunne vise et af de mest interessante LED baserede LCD paneler frem, hvor produktionen dog også havde lidt længere udsigter. Panelet var 37 tommer stort, havde en opløsning på 1366x768 og et dynamisk kontrastforhold på 8.000.000:1. Brightness lød i øvrigt på 700 cd/m2.
Den høje kontrast er nået vha. et system kaldet Area Control & APC. Det kan blandt andet sænke baggrundsbelysningen i forskellige dele af billedet og samtidig være med til at sænke strømforbruget. CPT pointerede, at strømforbruget i mange tilfælde ville komme under 200W.
Panelet skal dog først masseproduceres i første kvartal af 2007.


Præsentation af 82 tommer LED baseret LCD-TV fra Samsung på CeBIT 2006


Samsungs og LG.Philips LED baserede paneler blev ikke direkte fremhævet i pressemeddelelserne fra FPD messen, men det angives dog, at de vil påbegyndt masseproduceret i anden halvdel af 2006, og angiveligt tredje kvartal ifølge kilder.

CPT fremviste, ud over det LED baserede panel, også et panel der anvendte de konventionelle backlight enheder CCFL. Her havde man imidlertid fået farveunderstøttelsen op på over 100 % af NTSC spektret, hvilket i sig selv er en bedrift. CCFL er de enheder der i nuværende skærme kan levere 72 % af NTSC spektret.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |

Danmarks største elektronikbutik åbner på Fyn i år

08 May 2024 |

Disney skruer ned for Marvel-udgivelser

08 May 2024 |

Tre millioner streaming-abonnementer deles i Norden

08 May 2024 |