Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOversigt: Philips 2022 TV - FlatpanelsDK

Oversigt: Philips 2022 TV

14 Mar 2022 | Flatpanels |

Philips lancerer sit første TV med 'OLED EX' og trækker miniLED LCD-teknologi ned i en 55-tommer model. Android TV lanceres på Android 11 og har en ny 'Game bar'. Ambilight er blevet yderligere forbedret. Her er den fulde oversigt over Philips 2022-fladskærme.

Modeloversigterne skabes nu baseret på data i TV-databasen. Det vil sige, at oversigten automatisk opdateres i takt med, at TV-databasen opdateres. Du kan sammenligne modelserier ved at klikke på . Du kan desuden klikke videre til produktsiden i TV-databasen for at læse mere om det pågældende TV. For at sammenligne TV fra forskellige producenter, gå da til TV-databasens hovedside.

Philips 2022 TV

Philips har præsenteret de nye TV-modeller for første halvår 2022. Der forventes yderligere LCD- og OLED-modeller i andet halvår. Højdepunktet i første halvår er OLED807, der erstatter sidste års OLED806 som et funktionspakket og avanceret OLED TV.
Philips 2022 TV
Annonce:
OLED807 er Philips' første med 'OLED EX', som er et forbedret OLED-panel med op til 30% højere lysstyrke sammenlignet med konventionelle OLED-paneler, ifølge selskabet. Den har desuden en smallere ramme omkring skærmpanelet. OLED807 lanceres i 48, 55, 65 og 77 tommer, men vær opmærksom på, at 48-tommeren ikke har OLED EX-panelet. Philips lancerer også OLED707 i 7-serien, altså den øvre mellemklasse. Den erstatter sidste års OLED706 og kommer i 48, 55 og 65 tommer uden det nye OLED EX-panel. Serien mangler også et par andre funktioner fra 8-serien. OLED707 har stadig to HDMI 2.1-porte og funktioner såsom 4K120 til brug sammen med de nye spilkonsoller. Philips har ikke kommenteret på planerne for hhv. 42, 83 og 97-tommer 4K OLED TV. OLED-modellerne har selskabets 'anti burn-in' system, der analyserer billedet for logoer og andre statiske elementer for at kunne nedbringe risikoen for burn-in yderligere.

Philips OLED EX

OLED807 er Philips' første med 'OLED EX', bekræfter af Philips' Senior Director of Product Strategy & Planning, Danny Tack

Philips trækker sin miniLED LCD-teknologi et skridt ned i 55-tommer med modellen PML9507. Sidste år var teknologien kun tilgængelig i 65 og 75 tommer. Philips specificerer ikke, hvor mange lyszoner, der sidder i miniLED-baglyset på PML9507, men har dog bekræftet andre funktioner såsom HDMI 2.1. Sidste års modeller havde 1024 lyszoner. Premium modellerne vækkes til live af en opgraderet P5 videoprocessor i sjette generation, som har forbedrede funktioner til at "justere lysstyrke, gamma og farve i realtid for at passe til skiftende lysforhold" i dine omgivelse samt en ny version af 'AI Auto Film Mode' der "udvider antallet af alternative smart-billedtilstande fra de originale to til syv, når en film registreres – inklusive Filmmaker Mode". Derudover har Philips annonceret nye mellemklasse LCD TV-modeller (PUS8807, PUS8507, PUS8007 og PUS7607) samt lavpris HD-modeller i 5-serien – 5-seriens modeller er ikke inkluderet i denne oversigt. Skærmene er stadig være baseret på Googles Android TV, idet Philips afventer med at migrere til Google TV. De kommer med Android 11 præinstalleret og har den nye mere Google TV-agtige brugerflade, om end det ikke er det fulde skridt endnu. Philips oplyser til Flatpanels, at man sandsynligvis rykker til Google TV i 2023. Med Android TV får du adgang til apps og spil fra Google Play Store samt indbygget Chromecast og spilstreaming fra Stadia. For et par år siden introducerede Philips en alternativ Smart TV-platform ved navn Saphi, men i år er Saphi kun at finde i én annonceret model. Android TV ser ud til at tage over. Et Philips TV er ikke komplet uden Ambilight, og købere får Ambilight i alle premium-modeller og mange mellemklasse-modeller, enten 4-sidet eller 3-sidet Ambilight. Stemningslyset er i de senere år blevet udvidet til at fungere med Philips Hue, gaming, Spotify-musik og meget mere.

Philips 2022 Ambilight TV

Ambilights lysdioder kan styres individuelt i high-end Philips 2022 TV såsom OLED807

I 2022 kan visse modeller styre de individuelle Ambilight lysdioder. Det giver mere detaljerede og præcise lyseffekter på væggen bag skærmen. I første halvår 2022 vil man kunne finde det opgraderede Ambilight-system i OLED807. Skærmene har multi-HDR support (HDR10, HDR10+, HLG og Dolby Vision) og er IMAX Enhanced-certificeret. Derudover understøtter premium-modellerne tre varianter af VRR (HDMI VRR, AMD FreeSync Premium og Nvidia G-Sync Compatible) for mere jævnt gameplay sammen med spilkonsoller som Xbox Series X eller PC'er. Der er en ny 'Game bar', som giver brugerne hurtig adgang til spilrelaterede indstillinger og information om det aktuelle input-signalet, herunder opløsning, billedfrekvens og VRR-type.

Philips 2022 OLED TV

Den nye Game bar i Philips 2022 TV

De foreløbigt bekræftede TV-modeller for 2022 har integrerede højttalere men ikke fra B&W. Vi forventer, at high-end modeller dukker op med B&W-lyd i andet halvår. High-end-modellerne har dog en lille subwoofer indbygget. Det er desuden muligt trådløst at tilslutte DTS Play-Fi-kompatible højttalere – inkl. baghøjttalere – til skærmene og samtidig bruge de indbyggede højttalere som centerkanal. Soundbar og receivere kan naturligvis tilsluttes over HDMI ARC eller eARC. Skærmene understøtter Dolby Atmos-dekodning til intern afspilning eller videresending via HDMI ARC/eARC. Læs også: Philips præsenterer ny trådløs TV/AV-platform med soundbar, sub & baghøjttalere Philips har endnu ikke lanceret 8K TV - hverken LCD eller OLED - og gentager, at de først lancerer 8K "når markedet er klar". Det er svært at være uenig i selskabet holdning om, at 8K stadig er i en meget tidlig fase. Der findes stadig ikke 8K-indhold og der er så godt som ingen efterspørgsel på 8K TV på forbrugermarkedet.
Philips The
Philips PUS8807, også kendt som 'The One'
Annonce:
>Der kan også fremhæves funktioner som indbyggede DVB-tunere (men ingen dobbelttunere) til antenne, parabol og kabel. Der er AV1-videodekodning, Calman Ready til lettere billedkalibrering, WiFi 5 (ac-standard), Bluetooth 5.0, stemmestyring med Google Assistant og Amazon Alexa samt 'Fast Motion Clarity' (BFI eller black frame insertion). Philips er ikke nået til enighed med Apple om at åbne for AirPlay 2 og HomeKit til sine TV. Selskabet har heller ikke kommenteret på planerne om VVC (H.266) videosupport. De nye Philips TV begynder at lande på markedet sent i 2. kvartal 2022. vil snart blive opdateret med vejledende priser. Aktuel købspris vil ligeledes fremgå, når skærmene er klar i handlen. Oversigten opdateres året ud i takt med, at Philips præsenterer og lancerer yderligere 2022-modeller. Du kan genkende 2022-modellerne ved at modelnavnet afsluttes med ’7’, så f.eks. en 8000-serie fra 2022 kan hedde PUS8807 (LCD) eller OLED8x7. Kort opridset: xxx7 = 2022, xxx6 = 2021, xxx5 = 2020, xxx4 = 2019, xxx3 = 2018, xxx2 = 2017, xxx1 = 2016, xxx0 = 2015, xxx9 = 2014, xxx8 = 2013.

Oversigt

Sammenlign

Vælg op til 5 TV fra listen (vandret scroll på små skærme) ved at trykke på . Fjern TV fra sammenligningen ved at trykke på 'x' eller tryk på 'Nulstil' for at fjerne alle TV.


Sammenlign med TV fra andre producenter: Gå til hele TV-databasen


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere overbliksartikler

Oversigt: Panasonic 2023 TV

24 Jul 2023 |

Oversigt: TCL 2023 TV

19 Jul 2023 |

Oversigt: Sony 2023 TV

30 Mar 2023 |