Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony HT-ZF9 (Atmos-soundbar) test - FlatpanelsDK

Test: Sony HT-ZF9 (Atmos-soundbar)

| (@flatpanelsdk)


Sony lancerede sidste år sin første Dolby Atmos-soundbar, HT-ST5000. Nu kommer lillebroderen i form af HT-ZF9, som byder på mange af de samme funktioner samt mulighed for baghøjttalere, hvilket storebroderen mangler – og til halvdelen af prisen. Soundbaren ligger med sin prislap på 5-6000 kr., i et segment, hvor der er skarp konkurrence og hvor man typisk får meget vellyd for pengene. DTS:X og Dolby Atmos tilføjer nye lydmuligheder og egenskaber, blandt andet lyd ovenfra, samtidig med, at lydobjekter i højere grad kan ”placeres” i rummet.

Der loves mere realistisk lyd og bedre lydmæssig 3D-effekt. Disse lydobjekter stiller imidlertid store krav til soundbarens kvaliteter. Lover Sony mere end de kan holde? Og giver det overhovedet mening, at en soundbar i denne prisklasse understøtter Dolby Atmos og DTS:X? Vi tester Sony HT-ZF9.


Pris og forhandler:


Sony HT-ZF9 specifikationer

(HxBxD)6.4 x 100 x 9.9 cm (soundbar)
38.2 x 19 x 38.6 cm (subwoofer)
3,1 kg (soundbar)
8,1 kg (subwoofer)
2x HDMI (2.0)
Optisk
Analog (mini-jack)
1x Ethernet
1x USB
1x HDMI-udgang (ARC)
3.1 kanaler
400W totaleffekt
Dolby Digital
Dolby Atmos
Dolby TrueHD
DTS
DTS:X
DTS-HD MA
4K passthrough
HDR10 passthrough
Dolby Vision passthrough
HLG passthrough
WiFi (5GHz n standard)
Chromecast
Bluetooth
Spotify Connect
Brugervejledning
Fjernbetjening
Optisk kabel
Vægbeslag
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online


Første indtryk


Æsken til HT-ZF9 er klassisk Sony – eller mange andre store traditionelle Hi-Fi producenter. Nemlig kedelig. Der er en masse logoer for de teknologier, som produktet understøtter, så det er informativt, men ikke elegant. Når æsken er åben, er det dog overskueligt og det er trods alt selve produktet, som er det vigtige, om end det godt kunne være mere indbydende at pakke produktet ud.

Sony holder sig til det mest essentielle og derfor medfølger kun soundbar, subwoofer, fjernbetjening, strømkabler og et billigt, tyndt optisk kabel, så man kan komme i gang. Ingen luksus med ekstra HDMI-kabler eller eksklusiv fjernbetjening.

HT-ZF9 byder imidlertid på lidt fornyelse rent designmæssiget. Soundbaren ser faktisk mere eksklusiv ud end ST5000, som koster det dobbelte. Det skyldes primært en pianoblank topplade, som ganske vist er plastik, men som ser lækker ud, kombineret med en metallignende bund.

Designet er vel nok mere moderne end den ofte konservative stil, som Sony kører – og som præger den dyrere ST5000. Man kan fjerne frontgrillen, hvis man ønsker, hvilket måske vil tiltale lydnørder, da man så kan se diskantenhederne.




Stik og formater


Betrager man bagsiden af soundbaren, er der valgt en lidt pudsig løsning mht. HDMI-indgangene, da de er vinklet ind i soundbaren. Det er gjort for at muliggøre vægmontering af soundbaren uden at kablerne kommer i vejen. Det er smart tænkt, men det betyder desværre, at det er markant sværere at tilslutte det inderste HDMI-kabel, som er HDMI-udgangen med ARC (Audio Return Channel) – altså det HDMI-stik, som skal tilsluttes tv-skærmen og som de fleste vil benytte sig af.

Det er en skønhedsfejl og det er til at overse, men det må kunne laves bedre så man ikke er bange for at ødelægge HDMI-port og kabel, når soundbaren skal forbindes med tv’et. Nu vi er ved HDMI-porte, så er der to HDMI 2.0b (med HDCP 2.2) indgange, så man kan få fuld udnyttelse af sine UHD-afspillere. De understøtter passthrough af 4K, HDR10, Dolby Vision og HLG – altså hele pakken. Passthrough sikrer, at man kan sende videoformater igennem soundbaren og videre til tv-skærmen. At der kun er to HDMI-indgange er dog samtidig temmelig sparsomt. Efter min overbevisning er to HDMI-porte absolut minimum. Mange brugere kan nemt få behov for fire HDMI-porte.


Sony Atmos soundbar


Der er naturligvis optisk indgang og AUX 3,5mm (mini-jack), samt USB-port, så man kan tilslutte computer eller lignende. Ved siden af HDMI og USB-portene finder man et LAN-stik, men der er også Wifi indbygget. Jeg benyttede Wifi og oplevede ingen problemer under testen.

Som med formentlig alle nyere Sony-produkter, er der indbygget Chromecast så man kan streame musik til soundbaren fra sin smartphone eller tablet. Der er desuden Bluetooth selvom den teknologi efterhånden kan spares væk, især da Chromecast leverer markant bedre lyd. Der er ikke Apple Airplay 2 i soundbaren.

Apropos bedre lyd, så understøtter ZF9 Hi-Res Audio. Der er ingen lydmæssig kvalitetsforskel på en soundbar i denne prisklasse, men har man nogle albums i Hi-Res, så er det da en fin feature, at de kan afspilles på soundbaren.


Sony Atmos soundbar


Ny tilgang fra Sony


Det første jeg hæftede mig ved, da jeg startede research på HT-ZF9 er, at man kan købe baghøjttalere. Det er den såkaldte Sony SA-Z9R, der åbner for ægte surround sound. Det er meget positivt, da det er af de største minusser ved storebror ST5000.

Noget andet jeg bemærkede var, at ZF9 som selvstændig soundbar er en 3.1 løsning med diskantenheder midt på soundbaren samt i højre og venstre side, altså en helt klassisk 3.1-løsning med subwoofer. Det betyder, at der ikke er nogen højttalerenheder, der peger op mod loftet ligesom på ST5000. Dermed kan lyden ikke reflekteres i loftet og ”højde”-lydeffekterne i Dolby Atmos eller DTS:X, for eksempel en helikopter eller torden, bliver dermed simuleret via software fremfor at det er lydbølgerne, som rent faktisk skydes henover hovedet på seeren. Det bliver interessant at se, hvad Sony kan gøre med software.

Sony udlånte til testen et sæt baghøjttalere (SA-Z9R) og de passer fint i designet til ZF9-soundbaren. Dog synes plastikken at være i en smule dårligere kvalitet og der mangler samme metallignende bund for at følge soundbarens design til punkt og prikke. Z9R er stadig helt rektangulær og kantet.

Z9R er aktive baghøjttalere, så de skal være i nærheden af en stikkontakt – altså en helt klassisk baghøjttaler i et all-in-one surround-system. Z9R har enheder, der er horisontalt monteret – som forventet – men ikke enheder, der er skyder opad. Dermed kan Z9R kun hjælpe med surroundeffekten og ikke højde-effekten, som ellers er kendetegnet ved Dolby Atmos og DTS:X systemer.

Flere producenter er begyndt at integrere en ekstra enhed i deres baghøjttaler, så højttaleren sender lydbølger horisontalt ud, som man kender det, men også opad (eller sågar nedad), hvilket sikrer bedre udnyttelse af Dolby Atmos/DTS:X formaternes lofteffekter.

Z9R kan vægmonteret med et klassisk skruegevind, som efterhånden er standard på denne type højttalere. Den har desuden et indhak, så man bare kan hænge den direkte på en skrue, hvilket er fint, hvis de blot skal hænge fladt på væggen. Skal de vinkles, bør man købe et universalbeslag med skruegevind.


Sony Atmos soundbar



Opsætning


Opsætningen forløb som en leg. Man skal forbinde til sit Wifi, hvis man vil benytte Chromecast-funktionen, men ellers er det blot at forbinde kablerne. Baghøjttalerne fandt selv soundbaren da der kom strøm på, så det virker nærmest som et integreret system.

Når opsætningen er færdig, bør man måske overveje at lægge den medfølgende fjernbetjening ned i en skuffe. Det er den samme, som har medfulgt til Sonys soundbarer de sidste mange år. Den er kantet, kedelig og der skal ikke ske meget i signalvejen før fjernbetjeningens kommandoer ikke når frem til soundbaren. Det er ikke en deal-breaker, men konkurrenterne har efterhånden indset at fjernbetjeningen godt må være lidt lækker – det er trods alt en del af brugeroplevelsen.

Heldigvis kan den lægges i en skuffe og blive der, idet soundbaren kan styres af tv’ets fjernbetjening. Der kommunikeres via det efterhånden rimelig velfungerende HDMI CEC-system. Det betyder, at volumen kan justeres uanset om der står Sony, LG, Samsung eller et fjerde mærke på rammen af din tv-skærm.




Lydindstillinger

Det er blevet kutyme for soundbarer at tilbyde brugeren en masse lydtilstande, altså forprogrammerede ændringer af lydbilledet, der ifølge producenten er optimeret til film, sport, musik osv. Det har Sony HT-ZF9 også, men her har man suppleret med nat-tilstand, som virker primært ved at fjerne bassen.

Lyd-profiler kan have berettigelse, især nat-tilstand, men går man efter den mest naturlige og neutrale lyd, så skal man vælge ’Standard’, hvilket dermed er den indstilling, som jeg helt klart anbefaler. Lyden her er rigtig fint balanceret, men det kommer vi til lige om lidt.

Med ’Biograf’ bliver bassen lidt for høj og anmassende i længden, selvom actionfilm får præg af at være mere potente. Med de mange timers arbejde, som lydteknikere lægger i moderne film, bør man vælge ’Standard’-profilen, da den fuldt ud er i stand til at frembringe den stemning, som filmfolkene ønsker.

’Sport’ virker ved at fjerne, eller kraftigt nedtone, kommentatoren og hæve stemningen fra stadion. Det skal give en illusion af, at man er på stadion. Det virker til dels, men kommer man af og til på stadion eller i sportshallen, så ved man, at de små tricks ikke kan hamle op med den rigtige vare.


Sony Atmos soundbar


Lyttetest: Film


Efter alt er sat til, er det blevet tid til det vigtigste; lyttetesten. Den første film i afspilleren er American Sniper på Blu-ray. Det er en af de få HD-film, som har Dolby Atmos-lydspor. Den objektbaserede lyd er nemlig ofte forbeholdt 4K-film, enten i Dolby Atmos eller DTS:X format.

Diskanten er skarp og præcis. Skud og eksplosioner er meget præcise og man kan fornemme, hvordan skuddene bevæger sig gennem lokalet. I forhold til dyrere soundbarer, blandt andet storebroderen HT-ST5000, så man mangler der lidt mere karakteristisk metal-mod-metal-lyd, men man er aldrig i tvivl om, hvorvidt det er et letmaskingevær eller en pistol, der affyres.

American Sniper er en af de tidlige Dolby Atmos-film og man har ikke leget med højdeeffekter i samme grad, som i mange nyere film, men omvendt så kommer lydeffekter rigtig fint ud i rummet. Det gør i virkeligheden, at soundbaren lyder lidt dyrere end den i virkeligheden er. Det er dels Sonys skyld, men bestemt også Dolbys fortjeneste.

Hvor American Sniper lydmæssigt er mere traditionel, er Mad Max en film, hvor der skruet op for kreativiteten i såvel de filmiske, visuelle og lydtekniske facetter. Selvom Mad Max fra 2015 er en af de tidlige film med et Atmos-lydspor, bliver der ikke sparet på eksplosionerne eller lydeffekterne. Faktisk er det en helt fantastisk testfilm fordi den stort set i alle scener kommer hele lydspektret igennem. Der er således utallige scener med lydeffekter, som farer fra højre til venstre. Filmen indeholder scener, som er gode til at teste surround-lyden, ligesom den også indeholder scener, hvor lydeffekterne til at starte med er langt bort og løbende bevæger sig tættere på – også oppefra og nedefra. Disse scener kan benyttes til at teste og konstatere om de objektbaserede lydeffekter gengives af soundbaren på en sådan måde, at man kan høre ændringerne i afstand, lydtryk osv. og altså ikke blot om lyden kommer fra siden eller bagfra. Ideelt set bør man kunne skelne lyde, som værende helt tæt på, et par meter væk, eller måske ovenfra.

Ældre soundbarer uden nyeste lyd-codecs fra DTS og Dolby kan kun flytte lyde rundt mellem de forskellige højttalere (kanaler) og dermed vil man ofte mangle lidt ”3D”-effekt i lydbilledet. Det er i virkeligheden dét, som er det fantastiske med DTS:X og Dolby Atmos. Altså at man fornemmer lyde mere realistisk i rummet.

Denne del af testen har ZF9 dog lidt vanskeligheder ved. Lyde der kommer midt i rummet fremstår nogenlunde præcise, men lydeffekter ovenfra er ikke Sony ZF9s yndlingsret. Sony mener, at de kan korrigere og simulere lyden vha. software, men der er altså intet, som slår rigtige lydbølger.

Ofte vil ”højde”-lydeffekter være i diskant- eller mellemtone-området, da det kan være svært at positionere og retningsbestemme baslyde, så det er blandt andet ved pistolskud eller dialog, at man vil simulere ovenfra. Dialog er nok så meget sagt i Mad Max for her vil det typisk være bandeord eller svinere, men som seer føler jeg, at man mangler den sidste overbevisning.


Sony Atmos soundbar


Man efterlades med indtrykket, at Dolby Atmos og DTS:X kun er en halvgod tilføjelse, da man ikke får fuld valuta i form af 3D-effekten fra lydobjekter, ej heller den præcise gengivelse af lydobjekter forskellige steder i lokalet. Man får desværre heller ikke god udnyttelse af lydeffekter ovenfra. For mig at se, rammer soundbarer i 6000-kroners klassen på nuværende tidspunkt en halvblød mellemvej, hvor man får meget god lyd for pengene, men bare ikke ordentlig udnyttelse af DTS:X eller Atmos. Så skal man typisk op i prisklassen 10.000 kroner eller derover.

Det er en skam for Sony ZF9 plus baghøjttalere tegnede til at være en løsning, som kunne levere Dolby Atmos og DTS:X i stuen uden at man skulle ud og smide op imod 10.000 kroner. Man kan lave et halvhjertet fix ved at placere baghøjttaleren 10 centimeter højere end man normalt ville gøre, men helt godt bliver det aldrig.

Testen stopper naturligvis ikke her for der er grænser for, hvor meget man kan forvente sig af en soundbar til 6.000 kroner i vejledende udsalgspris.

Flytter vi fokus til lydgengivelsen i almindelighed, så fremstår vokaler tydeligt. ZF9 gengiver fint de små karakteristiske elementer, der gør, at man med lukkede øjne kan genkende en række skuespilleres stemmer. F.eks. Bradley Cooper i American Sniper.

ZF9 leveres med en aktiv subwoofer og den fuldender naturligvis lydbilledet. Den er kraftig nok til systemet og lyden er rimelig afstemt lige ud af kassen, dog en tand for høj og dominerende efter min smag, så jeg skruede en anelse ned. Lige til højre for de normale volumeknapper på fjernbetjeningen kan man justere, hvor kraftig subwooferen skal være. Til venstre for volumeknapperne sidder knapper til justering af baghøjttalerne. Når disse ting er justeret på plads kan man godt lægge fjernbetjeningen i en skuffe og bare bruge den almindelige tv-fjernbetjening, men det er bestemt rart, at man kan lave nogle hurtige eller mere avancerede justeringer.

Subwooferen leverer stor effekt ved eksplosioner og virker rigtig præcis i sit lydbillede. Den forvrængede aldrig og manglede bestemt ikke styrke. Til film er den medfølgende subwoofer helt perfekt udvalgt og utrolig godt afstemt med soundbaren og baghøjttalerne. Ser man actionfilm eller Sci-Fi og vil man imponere vennerne, har subwooferen rigeligt kraftoverskud, og dermed er det jo positivt, at jeg til at starte med justerede dens volumen en tand ned.

Jeg er tilhænger af, at lyden skal være naturlig, så det er en skam, når bassen er for dominerende, men i en branche, hvor bas er et salgsargument og hvor lidt for mange brugere blot skruer op for at vise overarme, så er ZF9 nærmest skolens dengse med hensyn til ikke at overdrive bassen.


Sony Atmos soundbar


Lyttetest: TV


Film er naturligvis den disciplin, som mange af os virkelig elsker og ofte årsagen til at man vil investere i bedre lyd, men vi må vel nok alle indrømme, at der af og til ruller nyheder, sport eller andre tv-programmer over skærmen. I denne disciplin skal en soundbar være mere afdæmpet. Det svarer vel til, at en biltester ikke kun skal teste bilen på motorvejen, men også ved 50 km/t inde i byens gader. Film og tv-programmer er to meget forskellige discipliner. Med film er det ofte lydeffekter, som er i fokus, mens det ved sport eller nyheder primært er stemmer og kommentatorer.

Heldigvis er det sjældent, at man finder en soundbar, der ikke kan håndtere begge discipliner. Sony ZF9 er ikke en undtagelse. Dialog og stemmer fremstår utroligt skarpe og med denne soundbar er det i hvert fald ikke udstyret, der forårsager mumlen eller uklare stemmer. Selv når man skruer helt ned for lydvolumen, fremstår stemmer meget præcise.

Det er i denne forbindelse måske værd at bemærke, at man ikke opnår nogen forbedring ved Dolby Atmos eller DTS:X – for tv-kanaler bliver slet ikke sendt i denne kvalitet. Så ser man primært live-tv er Atmos eller DTS:X derfor heller ikke strengt nødvendigt. Man kan jo håbe på, at det stille og roligt sniger sig ind ligesom 4K og HDR gør det ved Formel 1, OL og VM-fodbold.


Lyttetest: Musik


Jeg har en fast playlist, som bruges til at teste musik. Denne blev streamet over på HT-ZF9 via Chromecast fra Spotify Premium. Jeg har samme musiknumre liggende på en USB-nøgle i FLAC-format, men i denne prisklasse kan man altså ikke høre nævneværdig forskel. Jeg er klar over, at fx. Sony vil fortælle en anden historie og de har med garanti numre, som kan afsløre nogle nuancer, men de forskelle er udelukkende på grund af lydjusteringer, altså effekter eller en equalizer, der har fået lidt mere kærlighed.

Ved elektroniske numre kan diskanten godt have lidt svært ved at følge med og i visse sekvenser lyder det som om, at nogle effekter bliver slået sammen. Altså at man mister nuancer. Det er ikke graverende fejl og en soundbar er trods alt rettet primært mod tv-lyd, ikke musiknørder, så det er helt forventede ridser i lakken. Det kan måske poleres væk ved at tænke på, hvor ofte man hører musik på højt nok lydniveau til at man virkeligheden bemærker de manglende effekter.

Vokaler står igen knivskarpe og det virker som om, at Sony har haft fokus på netop mellemtonen, selvom de mig bekendt ikke har haft udfordringer på dette punkt. Vokaler, tromme-tam-tammere og store dele af guitarens lyd er netop i mellemtonen, så det er et naturligt punkt, hvorpå man kan stræbe mod hele tiden at blive bedre.

Subwooferen er lavet til film, ingen tvivl om det, men ZF9 leverer det, den skal, og har igen rigeligt med overskud, så begrænsninger afsløres primært i numre indenfor genrer såsom metal og elektronisk musik, hvor stortromme eller basgangen skal være knivskarp.


Konklusion


Alt i alt har Sony leveret et rigtig godt produkt. Man får meget for pengene og ZF9 klarer alle discipliner som forventet eller bedre, men der er samtidig nogle lavthængende frugter, som Sony bør fokusere på. Selskabet insisterer på at genbruge den samme kedelige fjernbetjening i stort set alle produktkategorier og det er skuffende, når nu langt mindre virksomheder, med markant mindre erfaring, kan sende pænere og mere ergonomiske fjernbetjeninger ud.

Annonce:
Det største minus ved ZF9 er imidlertid en manglende højttalerenhed i soundbaren, så lydeffekter, der skal komme oppefra, bedre kan høres og identificeres, når man nyder indhold i Dolby Atmos eller DTS:X. Sony forsøger at bruge software til at udligne det, men jeg føler mig ikke overbevist. Jeg vil ikke afvise, at lyden til dels kan fornemmes over mit hoved, men det er ikke den oplevelse, som det har potentiale til at være. Det kan vel nok sammenlignes med, at når man først har fået smag for den gode vare, så kan det være svært at gå et trin ned. To opadvendte højttalerenheder ville næppe vælte Sonys R&D-budget og hvis produktet så i sidste ende skulle koste 500 kroner ekstra, så mener jeg helt bestemt, at det er noget, som man burde tage med!

Skal man sammenligne HT-ZF9 med storebror HT-ST5000, så er lydkvaliteten i ZF9 ikke helt på niveau. Diskanten er lige lidt mere sprød og livagtig på ST5000 og det samme gælder mellemtonen, men det er nok i subwooferen, at vi finder den største forskel. Her er der vitterlig klasseforskel – især når man spiller musik.

Understøttelse af Dolby Atmos og DTS:X er en rigtig fin tilføjelse og det er to formater, som vi kommer til at høre meget mere til i fremtiden i takt med, at der kommer mere hardware, der understøtter den objektbaserede lyd – naturligvis UHD Blu-ray-afspillere, men også Apple TV 4K, der meget snart får Dolby Atmos, så film fra iTunes og Netflix kan lyde bedst muligt.

Vil man have bedre udnyttelse af Atmos eller DTS:X bør der dog være opadvendte højttalerenheder. Helt optimalt er det hvis to ekstra højttalere er loftmonteret, men det er tiden nok løbet fra i mange stuer. DTS:X ser ud til at blive den lille i dette kapløb, men har man UHD Blu-ray-skiver, så møder man af og til DTS:X formatet og så er det trods alt rart, at begge formater understøttes på Sony HT-ZF9.


Pris og forhandler:



Sub og soundbar fint afstemt
Plug & Play
Atmos & DTS:X understøttelse
Meget for pengene
Mulighed for baghøjttalere


Ingen opadvendte højttalerenheder
Fesen fjernbetjening
HDMI-indgange sidder dumt
Subwoofer er svageste led ved musik


Nærmeste konkurrenter







Flere anmeldelser

LG SM90 test

Test: LG SM90

12 Jul 2019 | Torben Rasmussen |
Samsung Q70R test

Test: Samsung Q70R

12 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Sony AG9

Test: Sony AG9 OLED

07 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Sony 8K ZG9

Test: Sony ZG9 (8K)

30 May 2019 | Rasmus Larsen |