Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPlayStation VR2 virker snart med PC'en inkl. Steams VR-spil - FlatpanelsDK

PlayStation VR2 virker snart med PC'en inkl. Steams VR-spil

04 Jun 2024 | Rasmus Larsen |

Sony har annonceret, at deres PS VR2 headset til PlayStation 5 får udvidet kompatibilitet, så den også virker med PC'er inkl. Steams VR-spil såsom Half-Life: Alyx.

Fra den 7. august vil du kunne spille VR-spil fra PC på Sonys PlayStation VR2, der er udstyret med OLED-skærm med 2000x2040 opløsning per øje.

- "I dag er vi glade for at kunne meddele, at vi udruller denne support den 7. august," skriver Sony. "Spillere vil have adgang til at købe og spille Steams omfattende bibliotek af tusindvis af VR-spil, inkl. fanfavoritter som Half-Life: Alyx, Fallout 4 VR og War Thunder."

Du kan finde Steams VR-katalog her.


Kræver en PC-adapter

For at komme i gang skal du købe Sonys PC-adapter til PlayStation VR2, der får en vejledende pris på 60 Euro. Det svarer til knap 450 danske kroner før afgifter.

PlayStation VR 2 PC

Du skal købe en adapter for at bruge PlayStation VR2 med PC. Foto: Sony

PS VR2 headsettet tilsluttes PC'en via DisplayPort 1.4. Din PC skal også opfylde minimumskravene, som fremgår af tabellen nederst. Herudover skal du downloade PlayStation VR2 appen og SteamVR appen på din PC.

Hvad mangler?

Sony oplyser, at visse funktioner forbliver eksklusive til PlayStation 5 konsollen, herunder HDR, headset-feedback, eye-tracking, adaptive triggere og haptisk feedback (bortset fra rumble). PS VR2 vil understøtte 3D-lyd i kompatible PC-spil, men det vil blive gengivet gennem SteamVRs lydteknologi frem for Sonys Tempest 3D Audio fra PlayStation 5 konsollen. - "Mens den mest fordybende måde at opleve PS VR2-spil forbliver PS5, håber vi, at spillere vil nyde muligheden for at spille et udvidet udvalg af VR-spil på PC ved hjælp af det samme headset," sagde Sony. PlayStation VR2 – og PlayStation 5 konsollen – er i øjeblikket på tilbud i Danmark som del af Sonys Days of Play-kampagne. Se Tilbudsjagten her.

PlayStation VR2 – minimumskrav til din PC

Operating systemWindows 10 64-bit / Windows 11 64-bit 
ProcessorIntel Core i5-7600 / AMD Ryzen 3 3100 (Zen 2 or later architecture is required)
RAM / memory8 GB or more
GPU / graphics card-NVIDIA GeForce GTX 1650 or later (Turing or later architecture is required)
-NVIDIA RTX series
-AMD Radeon RX 5500XT or later / AMD Radeon RX 6500XT or later
(For the best performance, we recommend that you use an NVIDIA GeForce RTX 3060 or later or AMD Radeon RX 6600XT or later graphics card)
DisplayPortDisplayPort 1.4 (must have a standard DisplayPort or Mini DisplayPort output port)
USBDirect connection only
BluetoothBluetooth 4.0 or later**
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |

Nyt TV til EM og OL? Store skærme er blevet billige

11 Jun 2024 |

4K og HDR droppet: Fodbold-EM sendes i HD-kvalitet

11 Jun 2024 |

Otte Discovery-kanaler kan igen ses hos YouSee fra i dag

11 Jun 2024 |

Apple TV+ bekræfter 'Silo' 2, 'Severance' 2, 'Slow Horses' 4, 'Wolfs'

11 Jun 2024 |