Fem år efter den glitrende lancering, har LG trukket stikket til sit sammenrullige OLED TV og opgivet projektet. Producenten vil fortsat eksperimentere med nye TV-koncepter.
Muliggjort af OLED-skærmteknologi, præsenterede LG i 2019 det første sammenrullelige TV på CES-messen i Las Vegas. Den originale R9 model blev erstattet af RX i 2020 og R1 i 2021, alle i 65 tommer. R1 fortsatte på markedet i 2022 og 2023.
Idéen var, at køberen kunne skjule den sorte skærm, når den ikke var i brug. Højttaleren nedenunder fungerede som musikanlæg, når skærmen var rullet sammen. I 2020 gik LG så langt som til at hævde, at lanceringen af TV'et "markerer et vendepunkt i TV-historien".
Ifølge den koreanske avis Chosun har salget af LGs sammenrullelige OLED TV været minimalt. TV'et blev lanceret i Europa med et prisskilt på 60.000 Euro.
Nye LG OLED-koncepter
Produktionslinjen blev lukket i slutningen af 2023, ifølge avisen. Forgæves forsøg på at nedbringe produktionsomkostningerne ser ud til at have spillet en afgørende rolle i beslutningen om at opgive projektet.
LG har dog ikke opgivet i bestræbelserne på at genopfinde TV'et, som vi kender det. Sidste år lancerede LG Electronics det første "trådløse" OLED TV med en ekstern tilslutningsboks, der forbinder trådløst til TV'et. Senere i 2024 vil LG lancere sit første gennemsigtige OLED TV, der ligeledes gør brug af den trådløse tilslutningsboks.
- "Vi vil fortsætte med at introducere innovative produkter, der giver kunderne differentieret premium-værdi, såsom det 'trådløse-transparente OLED TV', der blev afsløret på CES 2024 tidligere på året," siger en talsperson fra LG til den koreanske avis Chosun.
- Kilde: Chosun
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev
Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.