Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMicrosoft: Flere Xbox eksklusiv-spil udgives på PS5 & Nintendo Switch - FlatpanelsDK

Microsoft: Flere Xbox eksklusiv-spil udgives på PS5 & Nintendo Switch

16 Feb 2024 | Rasmus Larsen |

Microsoft lægger ud med fire eksklusivspil fra Xbox, der snart kommer til PlayStation 5 og Nintendo Switch. Diablo IV bliver første spil fra Activision Blizzard på Game Pass.

- "Vi har truffet beslutningen om, at vi vil bringe fire spil til de andre konsoller," meddeler Phil Spencer, Microsoft Gaming CEO.

Selskabet har endnu ikke afsløret titler, men The Verges kilder hævder, at der er tale om Hi-Fi Rush og Pentiment, efterfulgt af Sea of Thieves og  Grounded .

Flere titler følger sandsynligvis senere, idet Microsoft efter sigende også har overvejet titler som Indiana Jones, Gears of War, Flight Simulator og det kommende Doom-spil.


Hvorfor ændrer Xbox kurs?

Hvorfor gør Microsofts sine eksklusive Xbox spil tilgængelige på PlayStation 5 og Nintendo Switch, når modparterne ikke udgiver spil til Xbox? Microsoft har tidligere skitseret planer om at transformere Xbox fra en konsolplatform til en spilplatform, der kan tilgås fra nærmest enhver skærm. Konkret for PS5 og Switch, så hævder selskabet, at det er "for at sikre langsigtet succes for både Xbox og industrien som helhed".

Ori ARM port

'Ori and the Will of the Wisps' blev tidligere porteret til Nintendo Switch (ARM), hvilket var "en intens indsats". Foto: Moon Studios

Et interessant aspekt er, at mens PS5 er bygget på x86-arkitektur, ligesom Xbox, er Nintendo Switch bygget på ARM-arkitektur. Derfor skal Xbox spil porteres til ARM-arkitektur for at kunne køre på Switch. I teorien vil det samtidig gøre dem kompatible med andre ARM-baserede platforme som Apple TV og Google TV, forudsat at hardwaren er kraftig nok og Microsoft er interesseret. Xbox spillet Ori and the Will of the Wisps blev tidligere porteret til Switch, hvilket udvikleren Moon Studios har beskrevet som "det sværeste, vi har foretaget os" (kilde).

Diablo IV på Game Pass

Ydermere meddeler Microsoft, at det første spil fra Activision Blizzard, som Microsoft har opkøbt, slutter sig til abonnementstjenesten Game Pass den 28. marts, med undtagelse af Game Pass Core. Det bliver Diablo IV. Microsoft oplyser, at Game Pass nu har 34 mio. abonnenter på tværs af PC og Xbox, mod 25 millioner for to år siden. Tallet inkluderer imidlertid nu Game Pass Core (tidligere Xbox Live Gold), hvilket indikerer, at Microsoft får svært ved at nå sit mål om 100 mio. abonnenter i 2030. Selskabet understregede, at der på nuværende tidspunkt ingen planer er om at lancere Game Pass på hverken PlayStation eller Switch. - Kilde: Xbox, The Verge

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs nye OLED-monitorer er landet i Danmark

24 May 2024 |

Samsung fremviser første QD-LED (NanoLED) skærm

24 May 2024 |

Android 14 til TV får bedre ydeevne, Energi-tilstande, hjemme-hubs mm.

23 May 2024 |

DRs nye nyhedskanal kommer på kabel-tv

23 May 2024 |

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |