Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple & Universal er med på High Frame Rate-bølgen med 'Argylle' - FlatpanelsDK

Apple & Universal er med på High Frame Rate-bølgen med 'Argylle'

01 Feb 2024 | Rasmus Larsen |

Den nye film Argylle har i denne weekend premiere i High Frame Rate (HFR), skabt vha. TrueCut Motion, i udvalgte premium-biografer verden over.

James Cameron og Disney var de første til at omfavne TrueCut Motion-formatet til film i High Frame Rate (HFR), altså høj billedfrekvens, med bl.a. Avatar: The Way of Water. Modsat tidligere HFR-film som Hobbitten, så gør TrueCut Motion filmskabere i stand til at filme i høj billedfrekvens for at reducere 'judder' – hakkende bevægelse – og efterfølgende finjustere scene-for-scene for at bevare det filmiske look.

I dag bekræfter Pixelworks, der står bag TrueCut Motion, at flere Hollywood-studier hopper på vognen. Det sker med premieren på den nye spionthriller Argylle, der udgives i det nye HFR-format.

- "Pixelworks annoncerede i dag, at den fænomenale nye Matthew Vaughn-film Argylle, vil blive præsenteret i udvalgte biografer verden over i det prisvindende TrueCut Motion-format, der bringer det fantastiske visuelle billede af den knivskarpe, virkelighedsbøjende, kloden- omkransende spionthriller til førsteklasses biograflærreder i filmisk høj billedfrekvens, der åbner for krystalklar bevægelsesafspilning på de lyseste højkvalitetsskærme med exceptionel høj kontrast, elsket af publikum overalt."


'Argylle' i High Frame Rate

Der findes ikke en liste over biografer, der viser Argylle i HFR. Foreløbigt ved Flatpanels kun, at det omfatter Dolby Cinema, der ikke findes i Danmark, og Cinity-sale i Tyskland. Vi jagter information hos Nordisk Film og CinemaxX. Filmen præsenteres i disse premium-biografer i 2D 48fps HFR. I alle andre biografer vises den i normal 24fps, som film i årtier har været optaget i. Argylle distribueres i biografer af Universal Pictures og til hjemmemarkedet af Apple.

HFR er ved at få momentum

Det vides endnu ikke, hvilket format seerne hjemme i stuen får præsenteret Argylle i, men Flatpanels tror, at det er en god chance for, at Apple vil streame den i HFR. Tidligere på ugen meddelte Disney, at de har underskrevet en flerårig aftale med Pixelworks med henblik på at frigive en række film i HFR til hjemmebrug. Ved lanceringen er Disneys HFR-film forbeholdt Apple Vision Pro. Som vi også skrev, så er Pixelworks imidlertid i dialog med førende TV-producenter om et certificeringsprogram, der skal sikre korrekt afspilning af TrueCut Motion-titler. Læs også: HFR – UHD-teknologien som man sjældent hører om For første gang ser det ud til, at HFR har momentum. Disney og Universal var sidste år de to største filmselskaber målt på biografomsætning, mens Apple er en gigant på forbrugermarkedet.

Om Argylle

Spionthrilleren "Argylle" følger en superspion ved navn Argylle på verdensomspændende eventyr på tværs af USA, London og andre eksotiske steder, med en stjernebesat, prisvindende rollebesætning, herunder Henry Cavill, Sam Rockwell, Bryce Dallas Howard, Bryan Cranston, Catherine O'Hara, John Cena, Dua Lipa, Ariana DeBose og Samuel L. Jackson.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Crunchyroll nu tilgængelig på nyere LG Smart TV

22 Feb 2024 |

Panasonic kan ikke love danske apps i nye OLED FireTV ved lancering

22 Feb 2024 |

Disney overlader sin DVD & Blu-ray produktion til Sony

22 Feb 2024 |

Samsungs 2024 TV får 360 Audio med høretelefoner

21 Feb 2024 |

Elgiganten slår dørene op i Frederikshavn d. 1. marts

21 Feb 2024 |

Detailkæder indtager TV-markedet: USAs største TV-mærke nu opkøbt

21 Feb 2024 |