Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple åbner App Store for spilstreaming som Xbox & GeForce Now - FlatpanelsDK

Apple åbner App Store for spilstreaming som Xbox & GeForce Now

26 Jan 2024 | Rasmus Larsen |

Ændringen i vilkår udrulles verden over og gør det muligt for spiltjenester som Xbox, GeForce Now og snart også Netflix at tilbyde streaming af spil på Apple-enheder.
Opdateret 28.1.2024: Ændringen, der åbner for spilstreaming-apps, vedrører alle Apples platforme, altså også tvOS til Apple TV, ifølge 9to5Mac.
I modsætning til Apples kommende ændring om at tillade alternative app-butikker på iOS-enheder i EU-lande, som påbudt af EU's Digital Markets Act (DMA), så er beslutningen om at tillade spilstreaming – eller cloud gaming – taget på frivillig basis og gælder globalt. - "I dag introducerer Apple nye muligheder for, hvordan apps globalt kan levere in-app-oplevelser til brugere, herunder streamingspil og miniprogrammer. Udviklere kan nu indsende en enkelt app med mulighed for at streame alle de tilbudte spil i deres katalog," annoncerede Apple.

Spilstreaming på Apple TV?

Selskabet lagde ikke yderligere detaljer på bordet og specificerede ikke, om visse af deres platforme er undtaget. Såfremt der ikke er restriktioner, så åbner det døren for en række relativt nye abonnementstjenester, der streamer spil, ligesom Netflix streaming film, på Apple TV, Mac, iPad og iPhone, hvortil man kan tilslutte en kompatibel spilcontroller fra bl.a. Nintendo, PlayStation og Xbox. Sådanne tjenester omfatter blandt andet Xbox Game Pass, GeForce Now, Amazon Luna, Boosteroid og snart Netflix. - "Hver oplevelse, der gøres tilgængelig i en app i App Store, skal overholde alle retningslinjer for anmeldelse af App Store, og dens værtsapp skal opretholde en aldersklassificering af det højeste aldersklassificerede indhold, der er inkluderet i appen," forklarede Apple. Apple afviste i 2020 at åbne sin app-butik for spilstreaming, hvilket fik Microsoft til at kritisere vilkårene offentligt. Dengang kunne partnerne ikke nå frem til et kompromis. Det var i samme periode, at Google Stadia blev udrullet, men Google har siden trukket stikket.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Crunchyroll nu tilgængelig på nyere LG Smart TV

22 Feb 2024 |

Panasonic kan ikke love danske apps i nye OLED FireTV ved lancering

22 Feb 2024 |

Disney overlader sin DVD & Blu-ray produktion til Sony

22 Feb 2024 |

Samsungs 2024 TV får 360 Audio med høretelefoner

21 Feb 2024 |

Elgiganten slår dørene op i Frederikshavn d. 1. marts

21 Feb 2024 |

Detailkæder indtager TV-markedet: USAs største TV-mærke nu opkøbt

21 Feb 2024 |