Mere end 2 år efter lanceringen af PlayStation 5 begynder leverance-situationen endelig at lysne. PlayStation 5 er nu på lager hos store danske forhandlere. Det er Standard-udgaven af PlayStation 5, som kan købes til 4.699 kroner, hvilket er den vejl. pris efter Sony hævede prisniveauet i august 2022. Den billigere Digital-udgave er endnu ikke på lager til den nye vejl. pris på 3.999 kroner, idet Sony pt. prioriterer Standard-udgaven.Det er bl.a. Salling Group, som ejer Bilka, Føtex og Fætter BR, der melder om bred tilgængelighed online. Elgiganten og Power, som ligeledes er autoriserede forhandlere, får løbende leverancer ind. Man kan stadig ikke gå ind i en hvilken som helst butik og snuppe en konsol, og det vil sandsynligvis bølge lidt frem og tilbage i en tid endnu, men vi nærmer os. Xbox Series X er tilgængelig uden ventetid direkte fra Microsoft til 3.899 kroner, hvilket er den vejl. pris, men endnu ikke hyldevare hos de store danske elektronikkæder.Flatpanels
Vejl. pris Aktuel pris PS5 Standard 4.699 kr. fra 4.590 kr PS5 Standard + God of War: Ragnarok - fra 5.288 kr PS5 Standard + FIFA 23 - fra 5.399 kr Sony: Ikke længere mangel på PS5
Den forbedrede leverance-situation i Danmark kommer efter, at Sony flere gange i januar har meldt ud, at udfordringerne med PS5 er løst. - "Til alle vores fans: tak for jeres tålmodighed mens vi navigerede hidtil uset efterspørgsel på PS5 konsollen midt i globale udfordringer. Hvis du ønsker at købe en PS5 konsol, burde du nu have meget nemmere ved at finde en hos forhandlere verden over," skrev Sony den 30. januar 2023. Læs også: Flatpanels forum: PlayStation 5 tråden Iagttagere fik syn for sagen forleden da Sony frigav sit regnskab for 4. kvartal 2022, hvor der blev solgt 7,1 mio. PS5 konsoller. Det er en massiv stigning ift. de 3,9 mio. solgte PS5 konsoller i samme kvartal året før.
Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.
Få seneste nyt 1-2 gange ugentligt