Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy opdatering forcerer Xbox i energispare-tilstand - FlatpanelsDK

Ny opdatering forcerer Xbox i energispare-tilstand

13 Jan 2023 | Rasmus Larsen |

Microsoft forsøger stadig at råde bod på sine tvivlsomme valg mht. Xbox hardware og software. Snart forceres alle Xbox konsoller i energispare-tilstand og der kommer nye indstillinger.

'Instant on' (nu 'Slumre' på dansk) plejede at være standardindstilling på Xbox konsoller verden over undtagen Europa pga. vores mere strikse energikrav. Den hurtigere opstartstid (2-5s vs. 15s) belaster miljøet og kan koste brugerne milliarder, ifølge Natural Resources Defense Council (NRDC).

Microsoft forsøger nu at rette op på nogle af sine tvivlsomme valg. Sidste år begyndte man som udgangspunkt at foreslå 'Lukning (energibesparende)' ved opsætning af ny Xbox Series konsol. Inden længe vil en opdatere forcere alle Xbox Series X/S konsoller i denne energispare-tilstand. De nyere energi-tilstande tilføjes på Xbox One konsoller fra denne uge.

- "Denne engangsopdatering af dine strømindstillinger vil reducere dit strømforbrug, mens din konsol er slukket, og vil ikke påvirke ydeevne, gameplay eller din konsols evne til at modtage opdateringer natten over til system, spil eller apps," siger Blaine Hauglie, Technical Program Manager, Xbox.



Xbox power options

Xbox's nye energi-tilstande. Foto: Microsoft

Første CO2-bevidste spilkonsol

Microsoft hævder, at Xbox nu også er den første spilkonsol, der er CO2-bevidst ift. spildownload og -opdateringer. Det oplyses ikke, om dette virker verden over. - "For eksempel, i stedet for at din Xbox vågner i løbet af det natlige vedligeholdelsesvindue på et tilfældigt tidspunkt mellem 02:00 – 06:00, vil din konsol vågne på et tidspunkt, hvor den kan bruge mest vedvarende energi i dit lokale energinet. Dette mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer og CO2-emissioner og kan potentielt spare dig penge. Selvom det kun er tilgængeligt for Xbox Insiders, der bruger Lukning (energibesparende) lige nu, vil alle Xbox-spillere have mulighed for at opdatere snart, så din Xbox-konsol bliver CO2-bevidst," tilføjer Blaine Hauglie.

Definér hykleri

Microsoft tegner et glansbillede, men spilkonsoller er stadig yderst energiineffektive og hver ny konsolgeneration presser tilsyneladende det maksimale strømforbrug højere. PS5 og Xbox Series X kan begge trække over 200W i spilbrug. Dette er et valg, og begge konsolproducenter har valgt at undlade at indbygge en dedikeret laveffekt-chip til standby, menuer, videoafspilning, disc-afspilning, spilstreaming og alt andet, der ikke relaterer sig til afvikling af spil på selve konsollen. - "Vi har gentagne gange opfordret Sony og Microsoft til at inkludere en dedikeret laveffekt-chip til videoafspilning i deres konsoller, og denne anmodning er endnu vigtigere i dag i betragtning af potentielt mange timers “binge watching” via konsollen," sagde Noah Horowitz, direktør for NRDC, sidste år. Tiden til at handle var dengang, man designede de nye konsoller. Sideløbende nærmer Apple TV 4K (2022) sig sidste konsolgeneration, Xbox One og PS4, på GPU-muskler med et strømforbrug på 6W eller lavere, der for samme spil overstiger 120W på Xbox Series X. Apple TV 4K (2022) trækker under 2,5W ved 4K HDR streaming – eksempelvis Netflix – sammenlignet med over 45W på Xbox Series X og over 70W på PS5. Læs også: Hvorfor du ikke bør bruge PlayStation og Xbox til streaming

Aktive timer

Microsoft har ikke forpligtet sig til at forbedre hardwaredesignet i fremtidige konsoller, men siger, at de vil arbejde videre med softwaren. Inden længe kommer der en opdatering til dem, der fortsat ønsker at bruge 'Slumre'-tilstand. - "En anden energiindstillingsopdatering, der begynder at rulle ud til Xbox Insiders i dag, er den nye indstilling for "Aktive timer". For dem, der vælger indstillingen Slumre, kan du nu justere din konsols aktive timer. Din Xbox vil starte op hurtigt og vil være tilgængelig til fjernvækning i løbet af dine valgte aktive timer. Når din Xbox's aktive timer er færdige for dagen, lukkes den helt ned og trækker 0,5 W mod 10-15 W, mens den er aktiv," sagde Blaine Hauglie.

Aktive timer – Xbox

Med Microsofts egne ord:
  • Xbox Series X|S active hours will be automatically enabled and scheduled based on times when the console was previously used
  • Xbox One consoles will have the option to configure their active hours, which will default to “always active” unless changed Xbox active hours
    Den nye menu, hvor aktive timer kan indstilles. Foto: Microsoft
  • Flatpanels

    Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Status på UHD Blu-ray i 2024

    26 Apr 2024 |

    Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

    26 Apr 2024 |

    Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

    26 Apr 2024 |

    Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

    25 Apr 2024 |

    1 million har oprettet login på DRTV

    25 Apr 2024 |

    Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

    25 Apr 2024 |