Spilkonsoller er ikke kun strømslugere, de har også dårlig support af video- og lydformater og mangler funktioner, der sikrer korrekt afspilning. Alternativet er selvfinansierende.
Danskernes elpriser er skudt op som følge af en uheldig cocktail af faktorer. Det har fået mange husstande til at gennemgå elforbruget. Hvis du bruger en spilkonsol til streaming, så er det et ideelt sted at energioptimere nu og i fremtiden.
PlayStation 5 har ved videostreaming i HD og 4K op til 25 gange højere strømforbrug end Chromecast med Google TV og op til 20 gange højere end Apple TV 4K. Xbox Series X har hhv. 18 og 14 gange højere strømforbrug.
Med en kWh-pris, der overstiger 3, 4, 5 eller sågar 6 kroner i Danmark for tiden, bliver det en dyr fornøjelse. Streamer du 4 timers video dagligt på PS5, så koster det husstanden op til 585 kroner årligt med en kWh-pris på 5 kroner.
Hvis du ikke ejer et Smart TV, så er alternativet selvfinansierende. Efter 1-2 år er købet af eksempelvis Chromecast med Google TV (pris), som tilbyder endnu flere streaming-apps end PS5 og Xbox, dækket. Apple TV 4K er dækket efter 3-4 år (pris). Fremadrettet sparer du årligt penge på strømregningen.
Strømforbrug ved videostreaming
| Effekt (W) | Årligt ved 4 timer dagligt (kWh) | Årlig elpris (kWh 3 DKK) | Årlig elpris (kWh 5 DKK) |
---|
PlayStation 5 | 70–80 | 102–117 | 306–351 DKK | 510–585 DKK |
PlayStation 4 (1. revision) | 90–95 | 131–139 | 393–417 DKK | 655–695 DKK |
Xbox Series X | 46–57 | 67–83 | 201–249 DKK | 335–415 DKK |
Xbox One S | 35 | 51 | 153 DKK | 255 DKK |
Apple TV 4K (2nd Gen) | 3–4 | 4–6 | 12–18 DKK | 20–30 DKK |
Chromecast med Google TV | 2,5–3,2 | 3,7–4,7 | 11–14 DKK | 19–24 DKK |
Nvidia Shield (2019) | 6,9 | 10 | 30 DKK | 50 DKK |
Flatpanels
Ved spilbrug forbruger PlayStation 5 eller Xbox Series X op til henholdsvis 215W og 200W, ifølge Flatpanels' målinger (her og her), men strømforbruget er her i høj grad variabelt.
Mangelfuld video- og formatsupport
På trods af det langt højere strømforbrug, leverer PlayStation og Xbox ikke bedre streamingkvalitet eller brugeroplevelse ift. Chromecast og Apple TV 4K – tværtimod.
Spilkonsoller har først og fremmest et mindre udvalg af internationale apps og særligt danske apps. DRTV har eksempelvis aldrig været tilgængelig på Xbox og er for nylig blevet udfaset på PlayStation. TV 2 Play findes ikke på konsoller.
De to konsollers apps matcher generelt ikke dynamikområde (HDR/SDR) på video og forcerer ofte alt ind i HDR-output, hvilket giver upræcise farver og lyssætning. Hverken PlayStation eller Xbox har match af billedfrekvens, hvorfor video kan hakke. PS5 understøtter hverken Dolby Vision eller Dolby Atmos-lyd.
Til sammenligning understøtter Chromecast med Google TV (4K) Dolby Vision og Atmos samt match af dynamikområde (HDR/SDR), men ikke match af billedfrekvens. Apple TV understøtter det hele på tværs af af størstedelen af streaming-apps.
Apps på PlayStation 5
| Amazon | Apple TV app | Netflix | YouTube |
---|
4K-support | | | | |
HDR-support |
|
|
|
|
Match billedfrekvens |
|
|
|
|
Match SDR/HDR |
|
|
|
|
Dolby Atmos | | | | - |
FlatpanelsApps på Xbox Series X
| Amazon | Apple TV app | Netflix | YouTube |
---|
4K-support | | | | |
HDR-support |
|
|
|
|
Match billedfrekvens |
|
|
|
|
Match SDR/HDR |
|
|
| |
Dolby Atmos |
|
|
| - |
Flatpanels