Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRapport: Xbox Series X/S 'tænd straks' kan koste brugerne milliarder - FlatpanelsDK

Rapport: Xbox Series X/S 'tænd straks' kan koste brugerne milliarder

04 Mar 2021 | Rasmus Larsen |

'Instant on' ('tænd straks') på Xbox Series X/S sparer brugerne for få sekunder, men kan alene i USA koste 500 mio. dollars (3 mia. kroner) på elregningen, ifølge en rapport fra NRDC.

Få sekunder sparet har høj pris

Natural Resources Defense Council (NRDC), en non-profit miljøorganisation, roser Microsoft og Sonys nye konsoller for deres "meget lave niveau af strøm, når de ikke er i brug", men kritiserer i skarpe vendinger Microsofts 'instant on'-tilstand på Xbox Series X og Xbox Series S. - "Desværre har Microsoft bevaret sine hidtidige indstillinger for 'instant on' og 'energy savings', og sælger konsollerne i USA og alle andre steder, undtagen Europa, med 'instant on' fremvist som førstevalg. (Konsollerne sælges fortsat i Europa med 'energy savings' fremhævet for at overholde lokale krav til effektivitet). Her er resultaterne fra vores test af Xbox Series S konsollen," sagde Noah Horowitz, chef for NRDC. "NRDCs modellering viser, at denne tilsyneladende ubetydelige beslutning fra Microsoft kan resultere i, hvad der svarer til et stort (500 MW) kulkraftværks årlige elproduktion og kan koste nye amerikanske Xbox-ejere mere end $500 millioner på deres elregninger over de næste fem år."
Xbox Series S energy consumption
De to standby-tilstande på Xbox Series S. Tabel: NRDC.org
Udgiften på 500 mio. dollars er baseret på en antagelse om, at der i 2025 står 30 millioner nye Xbox-konsoller i USA. NRDC's standby-målinger på Xbox Series S ligger på linje med Flatpanels' standby-målinger på Xbox Series X. 'Instant on' ('tænd straks' på dansk) på Xbox Series X/S er ikke relateret til 'quick resume', der kan holde visse spil i hukommelsen. Det er også værd at bemærke, at 'instant on' ikke er påkrævet for at få Xbox til at søge efter systemopdateringer i standby-tilstand (det styres med indstillinger for automatiske opdateringer). Læs også: Test: PlayStation 5 Læs også: Test: Xbox Series X PlayStation 5 og Xbox Series X overstiger begge regelmæssigt 200W ved spilbrug.

Xbox Series X/S

Videostreaming på konsoller

Rapporten kritiserer videre de nye konsollers høje energiforbrug ved videostreaming, hvilket Flatpanels første gang satte spot på i i januar 2021. - "Konsollen trækker mellem 30 og 70 Watt – omtrent 10 til 25 gange mere strøm end en streaming-enhed som Apple TV, Roku-boks eller Amazon Fire Stick ved samme show," fremgår det. Læs også: PS5 har 12x højere strømforbrug end Apple TV ved video-streaming Energiforbruget ved videostreaming kunne have været reduceret drastisk på flere måder, eksempelvis ved at have inkluderet en ekstra lav-effekt processorkerne i konsollen. Fraværet af denne er en kalkuleret beslutning fra henholdsvis Microsoft og Sony. - "Vi har gentagne gange opfordret Sony og Microsoft til at inkludere en dedikeret laveffekt-chip til videoafspilning i deres konsoller, og denne anmodning er endnu vigtigere i dag i betragtning af potentielt mange timers “binge watching” via konsollen," sagde Noah Horowitz, chef for NRDC. Microsoft svarer på kritikken ved at sige, at de evaluerer yderligere tiltag til at fremhæve fordelene ved energy saving-tilstanden ('energibesparende' på dansk). - "Users are given a choice during setup between the two power modes for the console: energy saving and instant on. To ensure players can select the option they prefer, they are not opted-in to either power mode by default. At Microsoft, we are committed to sustainability and, as we begin a new generation of gaming with Xbox Series X|S, we’re continuing to explore how we can reduce our environmental impact across the product life cycle—from conceptualization, design, production, and packaging, to what happens once our consoles are in the hands of consumers and at their end-of-life. As part of this commitment, we are evaluating additional methods to highlight the benefits of energy saving mode, but have nothing further to share at this time," skrev Microsoft i en udtalelse til Ars Technica.

NRDC's modellering

Based on modelling we performed with the assumption that two-thirds of users select the default instant on setting, the Xbox Series S/X consoles are poised to waste almost 4 billion kilowatt hours of electricity in the U.S. alone through the end of 2025 when in standby mode and NOT being used. This extra energy use translates roughly to:
  • The equivalent amount of electricity generated in one year by a large (500 MW) coal-burning power plant
  • Around $500 million in extra utility bills for new Xbox console owners
  • Approximately 3 million tons of carbon dioxide emissions
  • Flatpanels
    - Kilde: NRDC, Ars Technica

    Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

    18 Apr 2024 |

    YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

    18 Apr 2024 |

    Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

    17 Apr 2024 |

    Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

    17 Apr 2024 |

    Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

    17 Apr 2024 |

    DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

    17 Apr 2024 |